Austin: De er døde. Matthew: Det er jeg ked af at høre, jeg ved godt, at jeg er ikke din far, men jeg vil virkelig gerne have at vi kan være venner, vi kan komme til at kende hinanden langsomt. Austin: Ja. Matthew: Det er godt, jeg går ind i stuen, hvis du har brug for mig eller Paris, så er vi i stuen. Austin: Okay. Matthew går ind i stuen, til Paris. Paris: Hvordan har han det? Matthew: Han har en hård tid, vi er nødt til at tage det langsomt og lærer ham bedre at kende. Paris: Ja, du har ret, den dreng har brug for os. Matthew: Jeg elsker dig. Paris: Jeg elsker også dig. Næste dag: Beth og Paul kommer for at besøge Matthew, Paris og Jessica, og Austin. Det ringer på døren, Matthew åbner døren. Paul: Hej, Matthew. Beth: Matthew. Matthew: Mor, far, kom ind. Beth: Tak. De går ind i stuen, og snakker. Beth: Jeg har hørt, at dig og Paris har et plejebarn? Matthew: Ja, mor, vi har et plejebarn, som skal bo her i et stykke tid. Paul: Hvor er han? Matthew: På sit værelse. Austin kommer pludselig ind i stuen. Matthew: Der er han. Austin: Hvem er de?
YOU ARE READING
Matthew
Non-FictionDet er en historie om en fattig og hjemløs dreng, en dag finder en kvinde ham på gaden, og hun vil gerne hjælpe ham og hun vil gerne give ham et sted, hvor han kan bo og kalde for sit hjem, men det er ikke altid let.
