(9:22)

39 4 0
                                        

Matthew er stadig på hospitalet, har han fået en lidt bedre, han er trist, og sur. Beth sidder på en stol ved siden af ​​hans seng, han kigger væk. Beth: Matthew, jeg ved godt, at du er vred på mig, og det forstår jeg godt, og jeg er virkelig ked af det. Beth græder, og Paul trøster hende. Paul: Det skal nok gå. Beth: Jeg har brug for at få noget luft. Paul: Okay, jeg bliver her og taler med Matthew. Beth: okay. Beth går udenfor for at få noget luft. Paul: Hun er virkelig ked af det. Matthew: Men hvorfor løj hun for mig? Paul: Hun gjorde, hvad hun troede var bedst for dig, men hun ville aldrig lyve for dig, jeg synes at du skal tale med hende om det. Matthew: Måske har du ret. Paul: Hun er meget ked af det, fordi du er meget vred på hende. Matthew: Ja, men jeg har stadig ikke noget hjem. Paul: Vi vil hjælpe dig. Matthew: Tak, jeg tror, ​​at eg vil tale med Beth. Paul: okay, jeg vil gå ud for at hente hende. Matthew: okay. Paul går ud til Beth. Beth: Hej. Paul: Beth, Matthew vil gerne tale med dig. Beth: okay. Beth går ind til Matthew for at tale med ham. Hun går hen til ham. Beth: Hej. Matthew: Hej. Beth: Hvordan har du det? Matthew: Jeg føler mig bedre. Beth: Det er godt, jeg ved godt, at du er sur på mig. Matthew: Beth, jeg er ked af, at jeg blev vred på dig, jeg er ikke vred på dig længere. Beth: Betyder det, at du vil tilgive mig? Matthew: Ja, jeg tilgiver dig. Beth: Det er jeg glad for. Matthew: også mig, jeg var bare forvirret over alt. Beth: Det er okay, men jeg lover dig, at jeg vil finde et hjem til dig. Matthew: Tak. Beth: Men lige nu er du nødt til at bo hos os. Matthew: Ja, men hvad hvis jeg ikke kan bo der? Paul: Paige vil ikke få lov til at finde et nyt hjem til dig. Beth: Vi vil gerne have at du er hos os i et stykke tid. Matthew: Tak. Beth: Jeg er overrasket over, at Paige vidste, at du bor hos os. Matthew: du er nødt til at finde ud af det? Beth: Ja, hun bør ikke have lov til at træffe beslutninger om, hvor du skal være. Matthew: Jeg vil bare have et hjem. Beth: Det ved jeg godt, og du skal nok få et hjem, men næste gang vi har et problem eller hvis vi ikke er enige med hinanden, så lad vær med at løbe væk. Matthew: Jeg vil ikke løbe væk igen. Beth: du behøver ikke at løbe væk. Matthew: Det ved jeg godt, og jeg er ked af det.

MatthewDonde viven las historias. Descúbrelo ahora