Matthew

(21:22)

Det er en ny dag og Matthew er ved at vågne op, han står op og tager sit tøj på, og derefter går han ud i køkkenet for at spise. Matthew har stadig forbinding på sin albue, men det er blevet lidt bedre. Beth: Hej Matthew. Matthew: Hej, må jeg spørge dig om noget? Beth: Ja, det må du. Matthew: Har du og Paul fundet ud af, om jeg kan bo her eller om jeg skal flytte? Beth: Vi vil finde ud af det. Paul: De sociale arbejdere kommer for at tale med os i næste uge. Matthew: Okay. Paul: Det må have været svært for dig, da du var ude på gaden igen. Matthew: Ja, det var hårdt, men jeg mødte en pige. Paul: Var hun sød ved dig? Matthew: Ja, hun snakkede med mig. Beth: Var hun hjemløs? Matthew: Nej, hun var ikke, men vi hang ud sammen i et par uger, hun gav mig mad. Beth: Det var sødt af hende. Paul: Har du fået en kæreste? Matthew: Nej, hun er bare min ven, vil jeg nogensinde se hende igen? Beth: Måske, hvem ved. Matthew: Du har ret, da jeg var ude på gaden, troede jeg ikke, at i ville lede efter mig. Beth: Vi ville have ledt efter dig, men Paige havde allerede fået politiet til at lede efter dig. Matthew: Hvorfor skal hun altid blande sig i, hvor jeg skal bo eller være? Paul: Hun er en socialrådgiver, hendes job er at blande sig i det. Matthew: Det eneste, jeg gerne vil vide er, hvor jeg skal bo, jeg vil virkelig gerne have et hjem. Beth: Du skal nok få et rigtig hjem, hvor du kan bo. Matthew: Tak. Paul: Må vi spørge dig om noget? Matthew: Ja, selvfølgelig. Beth: Vi ved, at det ikke er din fødselsdag endnu, men hvis du stadig er her hos os, så vil vi gerne vide, hvad du ønsker dig. Matthew kigger hen på deres telefoner, han vil gerne have en. Matthew: Jeg vil gerne have en telefon. Beth: Okay, det er en god idé. Matthew: Ja, det er, jeg vil have en telefon, så jeg kan ringe til jer.