Det er morgen og Matthew vågner, han har stadig ikke godt. Susana: Hej. Matthew: Hej. Susana's telefon får en besked, og hun skriver tilbage til sine forældre. Susana: Jeg skal gå nu. Matthew løber efter hende. Matthew: Hvor skal du hen? Susana: Jeg er nødt til at tage hjem, min familie mangler mig, jeg håber at du snart finder et hjem. Matthew: Tak, før du går, må jeg så spørge dig om noget? Susana: Ja. Matthew: Vil vi nogensinde møde hinanden igen? Susana: Det ved jeg ikke. Matthew: Jeg vil aldrig glemme dig. Susana: Det samme her. Susana går hjem, nu er Matthew helt alene igen på gaden. Derhjemme: Paige ringer til Beth. Beth: Det er Beth. Paige: Det er Paige, jeg ringer bare for at spørge dig, om hvor du tror at Matthew kan være? Beth: Jeg tror, at han er et eller andet sted ude på gaden, politiet burde lede efter ham på gaden, måske kan de finde ham. Paige: Ja, jeg vil få politiet til at lede efter ham, på hver gade i byen. Beth: Tak. Paul: Var det Paige i telefonen? Beth: Ja, politiet vil lede efter Matthew på gaden. Paul: Jeg tror, at han er på gaden, men han hører ikke hjemme på gaden, han har brug for os. Beth: Ja. Senere: Pludselig falder Matthew på gaden og slår hans albue. Matthew: Av min arm. Hans albue begynder at bløde, han sætter sig op og får tårer i hans øjne, og han ved ikke hvad han skal gøre.
YOU ARE READING
Matthew
Non-FictionDet er en historie om en fattig og hjemløs dreng, en dag finder en kvinde ham på gaden, og hun vil gerne hjælpe ham og hun vil gerne give ham et sted, hvor han kan bo og kalde for sit hjem, men det er ikke altid let.
