Matthew

(118:132)

Næste dag: Det er den første morgenmad, familien Bright, spiser i deres nye hus, og de er glade for, at de endelig kan føle sig hjemme igen. Matthew: Endelig kan vi føle os hjemme igen. Jackie: Jeg føler mig hjemme igen. Matthew: Det her hus er så stort, at jeg ikke behøver at dele værelse med Andrew længere. Andrew: Men det var sjovt, da vi delte værelse. Matthew: Det ved jeg. Beth: Matthew, vær sød overfor din bror. Matthew: Jeg er sød overfor ham. Beth: Det er godt. Matthew: Jeg er nødt til at gå, der er der en, jeg har brug for at besøge. Paul: Hvem er det, du skal besøge? Matthew: Jeg kan fortælle dig om det senere. Paul: Okay. Matthew kører over til sin onkel Anthony. Anthony åbner døren. Anthony: Matthew, hvad laver du her? Matthew: Må jeg komme ind? Anthony:. Ja, kom ind. De går ind i stuen for at snakke. Anthony: Hvorfor er du her? Matthew: Jeg vil gerne tale med dig. Anthony: Okay, hvad handler det om? Matthew: Det handler om min mor, ikke om Beth, min rigtige mor. Anthony: Okay, jeg kan godt fortælle dig mere om hende. Matthew: Hvorfor endte hun med at blive hjemløs? Anthony: Vores mor kunne ikke lide os, en dag satte hun din mor på gaden. Matthew: Hvad med dig? Anthony: Hun satte mig i et hjem for drenge, og hun gik hjem, og efter nogle måneder kom politiet og fortalte mig, at min mor havde begået selvmord, og efter det, var jeg på udkig efter min søster, din mor, jeg fandt hende nogle år senere, jeg forsøgte at tage hende med hjem, hun var gravid, hun ønskede ikke at komme med mig, hun var sammen med din far på gaden. Matthew: Tak, fordi at du ville fortælle mig det, jeg havde virkelig brug for at vide det, det er trist. Anthony: Ja, din mor ville ikke have min hjælp. Matthew: Hun kunne have fået et hjem. Anthony: Ja, hun kunne, hvis hun ønskede min hjælp.