Matthew

(26:44)

På skolen: Matthew taler med James, og pludselig kommer der er en person, han har mødt før, på skolen. Susana: Hej. James: Hej. Susana og Matthew kigger på hinanden. Matthew: Hej, jeg kan godt huske dig. Susana: Jeg husker også dig. Matthew: Mit navn er Matthew. Susana: Ja, jeg kan godt huske det, og mit navn er Susana. Matthew: Ja, jeg kan godt huske det. James: Susana, vi er nødt til at tale senere. Susana: Okay. Susana går. Matthew: Kender du hende? James: Ja, jeg kender hende. Matthew: Kan du lide hende? James: Ja, men ikke på den måde. Matthew: Hvorfor ikke? James: Fordi hun er min søster. Matthew: Åh, okay. James: Kender du min søster? Matthew: Ja, vi har mødt hinanden før. James: Hvor kender du hende fra? Matthew: Det er en lang historie. James: Du kan fortælle mig det. Matthew: Nej, jeg kan ikke fortælle dig det, ikke nu, jeg er ked af det. James: Hvorfor ikke, hvad er der galt? Matthew bliver trist og løber udenfor. Paul ser Matthew løbe udenfor. Paul: Hvad er der galt med ham? James: Jeg ved det ikke, pludselig blev han ked af det og løb udenfor. Susana: Jeg vil gå ud og tale med ham. Paul: Det er en god idé, han har virkelig brug for nogen at snakke med. Susana går ud til ham. Susana: Hej, hvad er der galt? Matthew: alt er forvirrende. Susana: Handler det om mig? Matthew: Nej, det handler om de mennesker, jeg bor sammen med, hvad sker der, hvis jeg ikke kan bo hos dem, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Susana: Jeg er sikker på, at de gerne vil beholde dig. Matthew: Det er ikke op til dem, det er op til de socialrådgiverne. Senere: i hjemmet: Paul og Beth taler om, hvilke muligheder de har for at Matthew kan bo hos dem. Paul: Hvad kan vi gøre for at beholde ham? Beth: Jeg har tænkt på noget. Paul: Ja, hvad har du tænkt på? Beth: Måske kunne vi adoptere ham. Paul: Vil du adoptere ham? Beth: Ja, det virker som om det er den eneste mulighed, vi har tilbage. Paul: Det er en god idé, og hvis det går godt, vil vi fortælle ham om barnet. Beth: Ja, skal han vide, at vi skal have en baby.