Matthew

(41:44)

Senere: Paul's far John synes ikke godt om at Beth og Paul har adopteret et barn. Paul: Far, er du vred på mig og Beth, fordi at vi har adopteret et barn. John: Ja, fordi du har altid sagt, at du ville have et rigtig barn. Beth: Alle vores tre børn, er vores rigtige børn. John: Jeg forstår det ikke. Paul: Hvis du ikke kan acceptere, at mig og Beth har børn, og at vi har adopteret Matthew, så må du tage hjem. John: Okay. Matthew: Han kan ikke lide os. Matthew bliver trist og løber ind i stuen. Matthew sidder i stuen, han er ked af det. John går ind i stuen, han kan pludselig se, at Matthew er trist, han sætter sig ned ved siden af ham. John: Hvad er der galt? Matthew: Du kan ikke lide os, mig og Jackie. John: Jeg forstår bare ikke, at Paul og Beth pludselig har børn. Matthew: De adopterede mig, Jackie bor her kun indtil videre, og Andrew er deres rigtige barn. John: Hvorfor? Matthew: Jeg var hjemløs, mor fandt mig på gaden, far ikke var glad for, at jeg skulle bo her i starten, men så accepterede han mig og så blev han glad for at have mig, og du er min far's far, vi er din familie, jeg forstår ikke, hvorfor du ikke er tilfreds med at mine forældre at har mig, Jackie og Andrew. John: Jeg har aldrig sagt, at jeg ikke kan lide dig, jeg er bare forvirret, jeg havde bare ikke forventet, at min søn skulle adoptere en teenager. Matthew: Min far er din søn. John: Jeg kan lide dig, Jackie og Andrew, men ja, du har ret, vi er en familie. Jackie kommer ind i stuen til Matthew og John. Jackie: Hey. John: Hey Jackie. Matthew: jeg vil fortælle dig, at jeg fandt Jackie på gaden, hun var hjemløs, og hun havde brug for et sted at bo, og nu bor hun her hos os, indtil videre. John: Det er godt. Jackie: Ja, og jeg gør alt, hvad jeg kan for at blive her. John: Du skal bo her hos dem. Jackie: Tak. Beth og Paul kommer ind i stuen. Beth: Jeg hørte det godt. Paul: Jeg hørte det også. John: Jeg er ked af, at jeg blev så forvirret over dine børn. Paul: Det er okay, jeg håber bare, at du accepterer mine børn. John: Det gør jeg, og jeg er glad for, at du har givet et hjem til to mennesker, som har været hjemløse. Paul: Vi er også glade for at have dem, de er vores familie.