Matthew

(2:22)

Beth: Hej Paul, det er en dreng, som jeg skal hjælpe. Paul: kan vi tale om det alene. Beth: Okay. Beth og Paul går ind i deres køkken og snakker om tingene. Paul: Hvem er den dreng? Beth: Hans navn er Matthew, han har brug for min hjælp, han er hjemløs og fattig, han er bange, og han græder, han er fra gaden. Paul: Fra gaden, folk fra gaden, ved du, hvad de gør, de stjæler ting. Beth: Paul, kan du ikke give ham en chance. Paul: Jeg ved ikke, om jeg kan gøre det. Beth: Jeg vil hjælpe ham og jeg vil være hans hjemme skolelærer. Paul: Jeg stoler ikke på den dreng, jeg kender ham ikke. Senere: De spiser, men Beth kan ikke lide den måde Matthew spiser på. Beth: Matthew, det er forkert, du spiser som et dyr, du er ikke et dyr, og dit tøj er beskidt igen. Matthew bliver trist igen. Beth: Du skal ikke være ked af det, jeg er her for at hjælpe dig. Matthew: okay. Beth: Kan du huske, hvordan du tager et bad? Matthew: Ja, jeg tror, ​​at jeg ved det. Matthew går ud på badeværelset og tager et bad. efter en halv time er Matthew færdig med at tage et bad, og han tager en badekåbe på, og derefter går han ind til Beth, hun vil gerne tale med ham. Beth: vi har brug for at snakke. Matthew: okay. Beth: du nødt til at tage et bad hver morgen, kan du huske, hvordan du gør? Matthew: Ja, jeg kan godt huske det. Beth: Du skal nok lære det, og her er noget nattøj, du kan låne det, indtil du får dit eget tøj. Matthew tager nattøjet på. bagefter går Matthew hen til Beth. Matthew: Hvor skal jeg sove? Beth: vil du have mig til at vise dig, dit værelse. Matthew: mit værelse? Beth: Ja, dit værelse, kom med mig, jeg ville gerne vise dig det. Matthew: okay. Beth: Det er derinde. Matthew: okay. Beth: Har du nogensinde haft dit eget værelse? Matthew: Nej Beth: Nu har du dit eget værelse, det er det bedste værelse i huset. Matthew: Tak. Matthew ligger sig ned i sengen, og Beth siger godnat til ham. Beth: godnat. Matthew: godnat. Beth går ind til hendes mand. Paul: Hvor længe skal den dreng være her? Beth: Jeg ved det ikke, men vi er nødt til at hjælpe ham, han er bange og ked af det, han er forvirret, alt er nyt for ham. Paul: Jeg håber ikke for ham, at han stjæler. Beth: Han stjæler ikke fra os, hvad skulle han gøre det for? Paul: tror du ikke, at han vil gøre det? Beth: nej, fordi jeg stoler på ham. Paul: Jeg kan ikke stole på ham. næste dag: Matthew vågner op og tager et bad, så han tager sit tøj på. Han går ind i køkkenet til Paul og Beth, han er bange, fordi han ved ikke, hvordan han skal opføre sig, han er forvirret. Beth: Hey, kom her. Matthew sætter sig ned ved siden af ​​Beth, han er forvirret. Beth: Det er okay, skal du ikke være nervøs. Matthew bliver mere forvirret, og derefter løber han udenfor. Beth løber efter ham. Beth: Hvad er der galt? Matthew: Jeg er bare så forvirret, alt er forvirrende, alt er hårdt. Beth: Ja, jeg ved det godt, men alt skal nok blive okay. Matthew: tror du at det vil blive okay? Beth: ja. Matthew: Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal opføre mig, jeg har aldrig haft et sted at bo før. Beth: Det er okay, du skal nok blive okay. Matthew: tror du det? Beth: Ja, selvfølgelig. Matthew græder. Beth trøster ham. Beth: Du må ikke være ked af det, jeg ved godt at alt er forvirrende for dig, men jeg lover dig, du skal nok blive til noget godt. Matthew: det håber jeg.