Matthew

(47:66)

Næste dag: Matthew kommer til at se en psykolog til at tale om sine problemer. Ved psykolog: Psykolog: Hej. Matthew: Hej. Psykologen: Du må være Matthew. Matthew: Ja. Psykolog: Fortæl mig om dine problemer, du kan fortælle mig alt, det kommer ikke ud til nogen. Matthew: Jeg blev slået af en person, jeg troede, at han var min ven. Psykolog: Hvorfor gjorde han det? Matthew: Fordi jeg kyssede hans søster, han blev vred på mig, og så slog han mig, jeg har ikke gjort ham noget, jeg forstår ikke, hvorfor han at slog mig, hvis han ikke kunne lide at jeg kyssede med hans søster, så kunne han have fortalt mig det. Psykolog: Ja, det er rigtigt, ingen fortjener at blive slået. Matthew: Hver gang jeg går i skole, når jeg ser ham, så bliver jeg bange, jeg troede ikke, at han var var sådan. Psykolog: Måske overreagerede han og ikke var hans mening at slå dig. Matthew: Måske, men jeg forstår stadig ikke, hvorfor at han gjorde det. Psykolog: Jeg synes, at du skal have en snak med ham, måske vil det hjælpe dig og ham. Matthew: Måske, men tak fordi at du lyttede. Psykolog: Det er derfor, at jeg er her. Næste Dag: Matthew's øje er ikke så blåt længere, det er ved at se normalt ud igen. Susana og James går hen til Matthew. Susana: Matthew, James vil gerne sige noget til dig. Matthew ser James og bliver trist. Matthew: Jeg er ikke klar til at tale med ham. Susana: Bare rolig, han vil ikke slå dig. Matthew: Men jeg er bange. James går et andet sted hen. Susana trøster Matthew. Susana: Det skal nok blive okay. Matthew: Tak. Senere: Hjemme: Paul: Føler du dig bedre? Matthew: Jeg arbejder på det. Paul: Det er jeg glad for. Pludselig græder Andrew. Beth: Jeg går ind og ser til ham. Beth går ind til Andrew, for at se om han er okay. Beth tager ham op, hun tager ham med ud i køkkenet. Beth: Se Andrew, der er Matthew og Jackie. Jackie: Hvornår han skal dele værelse med Matthew? Beth: snart.