Matthew

(102:110)

Det er morgen og ferien er slut. På skolen: Matthew ser Paris og går hen til hende, for at snakke med hende. Matthew: Hej. Paris: Hej. Matthew: Jeg har brug for at snakke med dig. Paris: Okay. Matthew: Hør her, jeg vil ikke såre dig, men jeg må være ærlig overfor dig. Paris: Det er godt. Matthew: Jeg kan godt lide dig, men jeg kan ikke være sammen med dig, fordi jeg kan lide dig og Susana. Paris: Du er nødt til at træffe et valg, alt hvad jeg ønsker for dig, er at du er lykkelig. Matthew: Tak, kan vi hænge ud sammen senere? Paris: Ja. Matthew går hen til Susana. Susana: Hej. Matthew: Hej, har du tid til at snakke? Susana: Ja. Matthew: Jeg vil gerne spørge dig, om du stadig kan lide mig? Susana: Ja, jeg kan godt lide dig. Matthew: Det er godt. Susana begynder at græde. Matthew: Græd ikke, kom her. Matthew trøster Susana, og han giver hende et knus. Matthew: Jeg er her for dig, jeg er altid her for dig, men jeg kan også godt lide Paris, det er virkelig svært for mig at træffe det rigtige valg. Susana: Jeg forstår, at du ikke kan være sammen med mig eller med hende, i øjeblikket. Matthew: Ja, jeg er ked af det. Susana: Det er okay. Senere: På vej ud fra skolen: Matthew og Paris snakker. Paris: Har du tid til at hænge ud med mig nu? Matthew: Ja, vi er venner, og jeg kan lide dig. Paris: Jeg kan også godt lide dig, men hvad med Susana? Matthew: Jeg kan også godt lide hende, men hun må ikke finde ud af, at vi hænger ud sammen. Paris: Okay. Senere: Hjemme: Matthew og Paris er lige kommet hjem fra skole. Beth: Hej, Paris. Paris: Hej, Beth. Beth: Matthew, hvorfor er du så glad? Matthew: Fordi at mig og Paris, vi er venner Beth: Det er godt. Paul går hen til dem. Paul: Hvor skal i to hen? Matthew: Jeg har brug for at hente noget på mit værelse. Paul: Okay. Matthew: Det er vigtigt. Paul: Okay, hvis du siger det.