Matthew

(36:44)

Beth og Paul er endelig kommet hjem fra hospitalet med den nyfødte baby. De putter ham ind i en lille baby seng i deres soveværelse. Matthew er lidt trist. Paul og Beth kan se, at Matthew er trist, og de sætter sig ned ved siden af ham. Beth: Er du okay? Matthew: Ja, jeg er bare lidt trist. Beth: Hvorfor? Matthew: Det er på grund af barnet. Paul: Hvad er der galt med barnet? Matthew: ingenting, jeg er bare bange for, at i glemmer mig, fordi barnet er så lille, og jeg ved godt, at han har brug for en masse kærlighed fra dig og far. Beth: Vi vil ikke glemme dig, fordi mig og far har en baby, vi vil ikke glemme dig eller Jackie, i to er vigtige for os, ligesom Andrew er. Matthew: Tak. Andrew begynder at græde. Jackie: Beth, Paul, barnet græder. Paul: Jeg tager mig af det. Beth: Tak. Paul går ind for at trøste barnet. Matthew: Mor, har du hørt fra de sociale rådgiverne? Beth: om Jackie? Matthew: Ja. Beth: Nej, ikke endnu, men jeg er sikker på, at de kommer snart for at tale med os, i en af disse dage. Matthew: Det er godt. Jackie: Ja, jeg kan virkelig godt lide at endelig har et sted jeg kan bo for nu. Matthew: Jeg vil have min mor og far til at beholde dig her. Jackie: Også mig, tak. Paul kommer ind i stuen til Beth, Matthew og Jackie. Beth: Er Andrew okay? Paul: Ja, han sover nu, så vi er nødt til at være lidt stille. Beth: Jeg er så glad for, at vi endelig fik et barn. Paul: Også mig. Næste dag: I skolen: James er tilbage på skolen, han går hen til Matthew. James: Hej, Matthew. Matthew: Hej. James: Er du vred på mig? Matthew: Nej, får du hjælp? James: Ja, og jeg holdt op med at ryge. Matthew: Det er jeg glad for. James: Også mig, jeg har været til møder og samtaler om det. Matthew: Det er godt, hvor er Susana? James: Hun kommer. Matthew: Det er godt. Susana kommer, hun går hen til Matthew. Susana: Hej. Matthew: Hej, Jeg har lige snakket med din bror, mens jeg ventede på dig. Susana: Det er sødt af dig. Matthew: Vi ses snart, jeg er nødt til at gå. Susana: Ja, vi ses snart.