Matthew

(29:44)

Hjemme: Beth: Matthew, du er så stille, er der noget galt? Matthew: Alt er forvirrende. Beth: Hvad er forvirrende? Matthew James og Susana, fra skolen, deres forældre er Josh og Paige. Paul: Jeg vidste det. Matthew: Hvorfor har du ikke sagt det til mig? Paul: Jeg vidste, at du ville blive sur. Matthew: Hvorfor er alt så svært? Paul: Det skal nok blive okay. Paulus giver Matthew et knus. Paul: Vi elsker dig. Matthew: Jeg elsker også jer. Beth: Alt skal nok blive okay, selv efter at barnet bliver født. Matthew: okay. Næste dag: i skolen: Matthew er vred på James og Susana, fordi deres forældre er Josh og Paige. Susana ser Matthew, hun går hen til ham. Susana: Hej Matthew. Matthew: Hej. Susana: Hvorfor er du så vred på mig og James? Matthew: Fordi jeg kender jeres forældre, socialrådgiverne, de forsøgte at finde et hjem til mig, men Paul og Beth ville ikke accepterer det. James: Det er ikke vores skyld, de forsøger bare at gøre deres job. Matthew får tårer i hans øjne, og han løber ud for at sidde. Susana løber efter ham, hun sætter sig ned ved siden af ham. Susana: Er du okay? Matthew: Ja, jeg har det fint. Susana: Jeg er ked af det, fordi at mine forældre er socialrådgivere. Matthew: Det er ikke din skyld, jeg er ikke vred på dig mere. Susana: Tak, men næste gang at du bliver ked af det, så behøver du ikke at løbe udenfor. Matthew: Det skal jeg nok huske, jeg har bare en hård tid, alt i mit liv er nyt, og der er altid nye ting, der forvirrer mig. Susana: Det er det samme for mig, jeg troede ikke, at jeg skulle møde dig igen, men det gjorde jeg. Matthew: Jeg er glad for, at vi kom til at møde hinanden igen. Susana: også mig. James kommer ud til dem. James: Er du stadig sur på os? Matthew: Nej, jeg er ked af, at jeg blev vred. James: Det er okay. Matthew: Jeg skal hjem nu, min adoptiv mor har travlt i dag.