Matthew

(22:22)

Det er morgen, og dagen er kommet til at socialrådgiverne skal tale med Paul og Beth om Matthew. Det ringer på døren, Paul åbner døren. Josh: Hej, det er mig og Paige. Paige: Må vi komme ind? Paul: Ja, kom ind, Beth og Matthew venter på jer i stuen. Josh: okay. De går ind i stuen. Beth: Hej. Paige: Hej, Matthew du er tilbage, det er godt. Matthew: Ja, jeg er tilbage. Beth: Gaden er ikke et sted for dig. Matthew: Det ved jeg, at det ikke er det. Josh: Vi har brug for at tale med Matthew alene, og så skal vi have en lang snak sammen. Beth og Paul går ind i køkkenet, mens Josh og Paige taler med Matthew. Matthew er nervøs. Josh: Du behøver ikke at være nervøs, vi er bare nødt til at tale med dig og stille dig nogle spørgsmål. Matthew: okay. Paige: Har du nogensinde gået i skole? Matthew: Nej, men Beth giver mig hjemme undervisning. Josh: Er det i orden at jeg spørger dig om, hvordan dine rigtige forældre døde? Matthew: Min far fortalte mig, at min mor døde, efter hun fødte mig, og jeg så min far dø, da jeg var ti år gammel, han døde af sult på gaden, og efter det, var jeg helt alene på gaden. Josh: Jeg ved godt, at vi har spurgt dig om det her før, men vil du virkelig gerne være her? Matthew: Ja, jeg kan godt lide at være her, Paul og Beth er rare mennesker, og de ​​hjælper mig og andre mennesker. Paige: Det er godt, nu skal vi snakke med Paul og Beth, alene. Matthew: okay. Matthew går ind på hans værelse, mens socialarbejdere taler med Beth og Paul. Paul: Hvad har i talt med Matthew om? Paige: Han kan lide at være her. Beth: Ja, han kan lide det. Josh: Men vi er ikke sikre på, om det her er det rigtige sted for ham indtil videre. Paul: Hvad mener du med det, vores hjem er det rigtige sted for ham. Beth: Ja, men kan du gøre noget, så han kan bo hos os? Paige: Han kan kun blive her, indtil vi finder en anden løsning, og det kan tage flere måneder. Beth: Tak. Paul: Det er godt. Josh: Du kommer til at høre fra os om et par måneder. Paul: Det er okay. Paige og Josh går tilbage til deres arbejde. Beth: Jeg taler med Matthew. Paul: okay. Beth banker på Matthew's værelse. Matthew: Kom ind. Beth: Kan vi tale? Matthew: Ja, hvad har socialrådgiverne sagt om mig, kan jeg bo her? Beth: De sagde, at de ikke ved, om vores hjem er nok til at hjælpe dig. Matthew: hvad betyder det? Beth: Jeg ved det ikke, men indtil de finder ud af, hvad du har brug for, skal du stadig bo her hos mig og Paul. Matthew: virkelig? Beth: Ja. Matthew: Tak, fordi at du vil hjælpe mig. Beth: Jeg vil altid hjælpe dig. Matthew giver Beth et knus, og så går de ud i køkkenet til Paul og spiser.