Næste dag: Det er morgen, Paris og Matthew snakker sammen. Austin kommer ind til dem. Matthew: Hej. Austin: Hej. Matthew: Hvordan har du det? Austin: Jeg har det fint. Matthew: Du behøver ikke at være genert. Austin: Men det er jeg, jeg kender ikke rigtig dig eller Paris, og Jessica. Matthew: Jeg er sikker på, at vi alle sammen kan finde ud af det. Austin: Stop det, du er ikke min far. Austin løber ind på sit værelse. Matthew: Austin, vent, hvad skal jeg gøre? Paris: Giv ham en chance for at være her. Matthew: Ja, det vil jeg. Senere: Matthew banker på Austin's værelse. Austin: Kom ind. Matthew: Hej, jeg har brug for at snakke med dig. Austin: Om hvad? Matthew: Jeg ved, at det er svært at komme ind i et nyt hus, at være sammen med nye mennesker. Austin: Hvordan? Matthew: Fordi at min mor og far, gav mig et hjem, da jeg var 14 år, jeg var genert, alt var nyt og forvirrende, det var virkelig svært at kende de mennesker. Austin: Bliv du boende der? Matthew: Ja, et år senere, da jeg var 15, blev jeg adopteret. Austin: Det er godt. Matthew: Hvor er dine forældre?
VOUS LISEZ
Matthew
Non-FictionDet er en historie om en fattig og hjemløs dreng, en dag finder en kvinde ham på gaden, og hun vil gerne hjælpe ham og hun vil gerne give ham et sted, hvor han kan bo og kalde for sit hjem, men det er ikke altid let.
