Austin går ind på sit værelse, og smækker døren. Matthew: Jeg har tænkt mig, at snakke med ham. Matthew banker på Austin's værelse. Austin: Kom ind. Matthew: Hej. Austin: Lad mig være. Matthew: Jeg må tale med dig, jeg gav dig et knus, fordi at jeg har været bekymret for dig, og jeg kan ikke tåle den måde du opfører dig mod mig, det er ikke pænt af dig, jeg forsøger så hårdt på at komme til at lære dig at kende, men du skubbe mig, Paris og Jessica væk, ved vi snart ikke, hvad vi skal gøre mere, måske er du nødt til at vende tilbage til børnehjemmet. Austin: Skal jeg det? Matthew: Måske. Austin begynder at græde, Matthew trøster ham. Austin: Jeg er ked af alt det her, jeg vil ikke tilbage til børnehjemmet. Matthew: Vi vil ikke sende dig tilbage dertil, vi kan godt lide at have dig her. Austin: Kan i?
YOU ARE READING
Matthew
Non-FictionDet er en historie om en fattig og hjemløs dreng, en dag finder en kvinde ham på gaden, og hun vil gerne hjælpe ham og hun vil gerne give ham et sted, hvor han kan bo og kalde for sit hjem, men det er ikke altid let.
