Det er gået et par måneder, Matthew træner stadig i fitnesscentret, nu kan han gå hurtigt igen. På skolen: James ser Matthew og går hen til ham. James: Hej. Matthew: Hej, hvad laver du her? James: Jeg kom, fordi at Susana glemte hendes telefon. Matthew: Okay. James: Træner du stadig i fitness? Matthew: Ja, jeg har det godt igen. James: Det er godt, hvordan kom du i skole? Matthew: Min mor har kørt mig. James: Okay. Matthew: Jeg er bange for at køre i min bil, efter bilulykken. James: Det skal nok gå, du skal nok komme til at køre i din bil igen. Matthew: Tak, hvor er din søster? James: Hun er på vej. Susana kommer, hun går hen til James og Matthew. Matthew: Hej, Susana, jeg har brug for at snakke med dig, nu. Susana: Fint. Matthew: Jeg er virkelig ked af, at jeg har opført mig dårligt mod dig, jeg er bare så forvirret, jeg har været igennem en masse, og jeg ville aldrig såre dig, jeg vil gerne være venner med dig. Susana: Men jeg kan lide dig. Matthew: Det ved jeg godt, men kan vi være venner? Susana: Okay. Senere: Hjemme: Beth: Er du klar til at køre i din bil igen? Matthew: Ikke rigtig, hvad nu hvis jeg går i panik? Beth: Det skal nok blive okay. Matthew: Tak, mor. Paul: Det skal nok gå. Matthew: Tak, far. Matthew går ind i sin bil og starter bilen, han trækker vejret stille og roligt, så han ikke kommer til at gå i panik. Han kører langsomt i bilen, så han vænner sig til at køre i sin bil igen, og så er han endelig i stand til at køre igen uden problemer, han kører hjem igen. Hjemme: Matthew: Det lykkes for mig, uden problemer. Beth: Jeg er så stolt af dig. Paul: Vi vidste, at du kunne køre i din bil igen. Jackie: Hvordan har du det nu? Matthew: Jeg har det godt. Jackie: Jeg er glad for, at du har det godt. De giver alle hinanden et knus.
YOU ARE READING
Matthew
Non-FictionDet er en historie om en fattig og hjemløs dreng, en dag finder en kvinde ham på gaden, og hun vil gerne hjælpe ham og hun vil gerne give ham et sted, hvor han kan bo og kalde for sit hjem, men det er ikke altid let.
