De går alle sammen ud i haven. Matthew's familie og venner er der. Matthew: Jeg har noget at sige til jer alle sammen. Beth: Okay, lad os høre det. Matthew står foran af alle hans venner og familie. Matthew: I ved godt alle sammen, at mit navn er Matthew, og at jeg er 19 år, og det er også den dag, jeg blev adopteret for første gang, før Beth min mor fandt mig, var jeg fattig og hjemløs, jeg havde ingenting, men der var to mennesker, Paul og Beth, de er min far og min mor, de hjalp mig, og de adopterede mig, og de hjælper mig stadig, jeg vil gerne takke dem for at give mig et hjem, og for at lære mig, at alle kan hjælpe folk og ændre verden, jeg vil også ændre verden og gøre en forskel for en anden person, der har brug for det, jeg vil bare gerne takke mine adoptivforældre for at give mig et hjem og et liv, tak, og jeg vil også sige tak til mine venner for at give mig og min familie et nyt hjem at bo i, det er vi taknemmelige for. De alle klapper alle sammen af Matthew's tale. Beth: Det var en smuk tale. Matthew: Tak. Paul: Jeg er glad for, at du vil hjælpe andre mennesker. Matthew: Det er det, jeg vil gøre. Beth: Jeg ved, at du kan gøre det. Matthew: Tak, mor. Susana går hen til Matthew. Susana: Hej, kan vi snakke? Matthew: Ja. Susana: Der er noget jeg skal fortælle dig. Matthew: Okay. Susana: Du har mødt Cody? Matthew: Ja, Paris's bedste ven. Susana: Ja, ham, han spurgte mig, om jeg ville gå ud på en date med ham, kan du huske det? Matthew: Ja, det kan jeg godt huske. Susana: Mig og Cody har været meget sammen på det seneste, og jeg kan virkelig godt lide ham. Matthew: Hvad med mig? Susana: Jeg er ked af det, men jeg er ikke forelsket i dig mere, Paris kan virkelig godt lide dig, men du skal ikke tage hende, fordi at du ikke kan få mig. Matthew: Okay.
KAMU SEDANG MEMBACA
Matthew
NonfiksiDet er en historie om en fattig og hjemløs dreng, en dag finder en kvinde ham på gaden, og hun vil gerne hjælpe ham og hun vil gerne give ham et sted, hvor han kan bo og kalde for sit hjem, men det er ikke altid let.
