Paige, James og Susana's mor, ringer til Matthew. Matthew tager sin telefon. Matthew: Det er Matthew. Paige: Det er Paige, James og Susana's mor. Matthew: Hej, det er længe siden. Paige: Ja, jeg ringer til dig, fordi at jeg har fået et opkald. Matthew: Hvorfra? Paige: Det var fra børnehjemmet. Matthew: Okay. Paige: En af drengene på børnehjemmet har behov for at få en familie, han har brug for et sted at bo, vi har været på udkig så mange steder, men ingen steder var gode nok for drengen. Matthew: Så, hvad er det du siger? Paige: Jeg tænkte på om dig og din kone Paris, kunne tage ham ind, han er otte år. Matthew: Ja, vi kan hjælpe ham. Paige: Fremragende, han har virkelig brug for et sikkert sted at være. Matthew: Hvornår flytter han ind? Paige: Så hurtigt som muligt. Matthew: Okay, det er godt. Senere: Matthew snakker med Paris, om at have drengen i deres hjem. Matthew: Vi har brug for at hjælpe en dreng fra børnehjemmet, han skal bo her hos os. Paris: Hvornår kommer han for at bo her? Matthew: Så hurtigt som muligt, han er kun otte år. Paris: Okay, ja, du har ret, vi er nødt til at hjælpe ham, vi ved ikke, hvad behov han har, men vi får ham til at føle sig velkommen. Matthew: Ja, vi skal hjælpe ham.
VOUS LISEZ
Matthew
Non-FictionDet er en historie om en fattig og hjemløs dreng, en dag finder en kvinde ham på gaden, og hun vil gerne hjælpe ham og hun vil gerne give ham et sted, hvor han kan bo og kalde for sit hjem, men det er ikke altid let.
