Paris: Ja, vi vil gerne have at du bor her hos os. Matthew: Ja, vi er glade for, at du har været her for i et stykke tid, vi håber, at du gerne vil bo her, men det er op til dig, tænk over det. Austin: Jeg vil tænke over det. Matthew: Det er godt. Senere: Austin går udenfor, han tænker: Jeg har brug for at komme væk, jeg kan ikke være her. Austin går hen til en park og sover i et lille hus. Næste dag: Det er morgen. Paris: Matthew, har du set Austin? Matthew: Nej, ikke i dag, hvor er han? Paris: Han var ikke i sin seng, hvor kan han være? Matthew: Vi er nødt til at kigge efter ham. I parken: Austin går ud, for at sidde på en bænk. Matthew's onkel Anthony sidder ved siden af Austin, tilfældigt. Anthony: Hej. Austin: Hej. Anthony: Du virker trist. Austin: Jeg er ked af det. Anthony: Hvorfor er du ked af det? Austin: Jeg løb væk fra min plejefamilie.
YOU ARE READING
Matthew
Non-FictionDet er en historie om en fattig og hjemløs dreng, en dag finder en kvinde ham på gaden, og hun vil gerne hjælpe ham og hun vil gerne give ham et sted, hvor han kan bo og kalde for sit hjem, men det er ikke altid let.
