Matthew

(6:22)

Det er morgen, og det ringer på døren. Matthew åbner døren. Paige: Hej. Matthew: Hej. Paige: Kan du huske mig? Matthew: ja, det var dig, der talte med Beth i tøjforretningen. Paige: Ja, det er mig, er Beth og Paul hjemme? Matthew:. Ja de er hjemme. Beth kommer, hun ser at Paige er kommet. Paige er kommet, fordi at hun vil tale med dem. Beth: Hej Paige, hvorfor er du her? Paige: Jeg er kommet for at tale med dig og Paul og drengen. Matthew: Mit navn er Matthew. de går alle sammen ind i stuen for at snakke. Paul: hvad handler det her om? Paige: det handler om Matthew. Beth: er der noget galt? Paige: Ja, der er, Matthew, kan vi tale alene. Matthew: okay. de sidder i stuen og snakker. Paige: Har du en familie? Matthew: nej. Paige: Hvor bor du? Matthew: Jeg har ikke rigtig noget hjem. Paige: Men du bor her? Matthew: Nej, Beth lader mig blive her, indtil hun ved, hvad de skal gøre med mig, hun vil gerne hjælpe mig. Paige: Det er sødt af hende, at hun lader dig bo her. Matthew: Ja, hun vil gerne finde et hjem til mig. Paige: men hun er kun en hjemme skolelærer, hun kan ikke finde et hjem til dig. Matthew: Hvad taler du om? Paige: mit job er at finde hjem til folk, der ikke har et hjem eller et sted at bo. Matthew: Beth har aldrig sagt det til mig, jeg kan ikke tro hende, Beth har løjet for mig. Paige: gjorde hun? Matthew: ja. Beth og Paul kommer ind i stuen for at tale med Paige og Matthew. Beth: Hvad er problemet? Paige: Beth, du lader Matthew bo her, men du kan ikke finde et hjem til ham, du skulle have været kommet til mig eller mit job og have sagt noget om ham. Beth: Ja, det er jeg er ked af. Paige: Jeg ved ikke, om jeg kan lade ham bo her hos dig og Paul. Beth: Hvad? Paige: en dag i de næste par måneder, vil du og Paul blive kontaktet af mit arbejde, men nu må jeg vende tilbage til mit arbejde. Matthew er sur. Matthew: Du løj for mig. Beth: Jeg er ked af det. Matthew: Du fortalte mig, at du vil hjælpe mig. Beth: men jeg vil gerne hjælpe dig. Matthew: og du fortalte mig, at jeg kunne bo her et stykke tid, du sagde, at du vil finde et hjem til mig, men det var en løgn, jeg kan ikke tilgive dig for det her, jeg kan gå tilbage og bo på gaden igen, jeg kan ikke stole på dig, jeg må gå. Beth: Nej, Matthew, bliv her. Matthew: Lad mig være. Matthew går udenfor, han er meget vred, han går til den gade, hvor Beth fandt ham. ude på gaden, bliver han slået ned af nogle andre drenge fra gaden. Nu lægger han på gaden, han er kommet til skade, og han råber om hjælp. Matthew: Hjælp mig.