Matthew

(14:22)

Det er morgen, og Matthew keder sig, og kigger efter, om de socialrådgivere er nær, men det er de ikke, så han går udenfor, og så løber han hurtigt væk fra de sociale arbejders arbejdsplads, han vil gerne væk fra Paige og Josh, han vil gerne tilbage til Paul og Beth. Matthew går på gaden, han stopper op ved en butik, og han går ind for at købe noget mad, og han vil gerne købe nogle øl. Matthew: Jeg vil gerne købe nogle øl. Kiosk: okay, er du sikker på at du vil købe en hel kasse øl? Matthew: Ja, jeg er sikker. Kiosk: okay. Matthew: Tak. Efter det finder Matthew et sted, hvor han kan sidde med sin kasse øl og sin mad, stedet er helt tom, så han vil være der alene. Hos socialrådgiverne: Paige: Hvor er Matthew? Josh: Jeg ved det ikke. Paige: Han er ikke her. Josh: Ring til Paul og Beth og spørg dem, om han er hos dem igen. Paige: Okay, jeg ringer til dem. Paige ringer til Beth og Paul, for at fortælle dem, at Matthew har løbet væk. Beth: Det er Beth. Paige: Det er Paige, jeg har dårlige nyheder. Beth: Er der sket noget? Paige: Ja, Matthew er løbet væk fra vores arbejde. Beth: Jeg forstår ham godt, han kan ikke lide at være der, sammen med dig og din mand, Matthew ved godt, hvor han gerne vil være. Paige: Er han der? Beth: Nej, han er her ikke. Paige: Jeg er så ked af alt det her, vi skal nok finde ham, jeg får politiet til at lede efter ham. Beth: Tak. Paul: Hvad handlede det om? Beth: Matthew er løbet væk, politiet vil lede efter ham. Paul: Jeg håber, at de kan finde ham. Beth: også mig, jeg kan ikke lide, at han er derude et sted helt alene, og vi kan ikke finde ham. Paul: Det skal nok gå, de finder ham, det er jeg sikker på. Beth græder. Beth: Jeg er virkelig bekymret for den dreng. Paul: også mig.