Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 7

Jeg står nu ude foran hoveddøren, og tænker på om jeg skal gå ind. Jeg ved ikke engang hvem der er hjemme? Jeg åbner døren, og går ind. Jeg tager hurtigt min jakke og mine sko af, og prøver så hurtigt jeg kan, at smutte igennem stuen uden nogen får øje på mig. Det er faktisk kun Thor der sidder i stuen. Mor er sikkert i byen eller sådan noget, da hun holdte fri, for at blive hjemme hos Karl. Og Jeg vil tro at Krista er i fritidsklubben. Jeg gider ikke gå der mere, der er ikke rigtigt noget spændende at lave dernede mere. Jeg smutter bag sofaen og prøver at komme hen til døren, uden Thor ser mig. Men selvfølgelig ser han mig. "DN skulle du ikke hjem til Emma?" Spørger han. Jeg stopper op, uden at vende mig mod ham, da man sikkert kan se jeg har grædt. "Hun skulle noget" siger jeg. "Okay. Hjælper du med maden?" Spørger Thor. "Ja 5 min." Siger jeg, og smutter ind på mit værelse. Jeg kigger mig i mit spejl, og man kan selvfølgelig se jeg har grædt. Jeg tørrer mine øjne, lige indtil man ikke mere kan se det. Da det er væk, går jeg ind i stuen. Mor er lige kommet hjem, med en masse varer. Vi skal have kylling. Jeg hjælper hende med at pakke ud, og så smutter hun ind til Karl. "Kommer du?" Spørger jeg. Thor rejser sig fra sofaen, og går hen til mig. Vi vasker hænder og begynder på maden. "Hvad skulle Emma?" Spørger Thor. "Det ved jeg ikke" svarer jeg, og tænder ovnen. "Jeg kender hende godt nok til, at hun ikke bare sagde, hun skulle noget" siger Thor. Se det er en af ulemperne ved at ens bror er venner med ens bedste veninde. Jeg hader det. "Hun skulle være sammen med sin far, og sin lillesøster" siger jeg. "Når okay. Det kunne du da bare have sagt" siger han. "Undskyld" siger jeg. Thor smiler til mig, og jeg smiler tilbage. Thor hjælper nogen gange på humøret. Han gør de sjoveste ting en gang imellem, og det bliver jeg altid glad af. Lige nu skal vi ikke gøre noget, så Thor sætter sig ved spisebordet. Jeg tager et glas vand, og fylder en smule vand i. Så lister jeg mig hen til Thor, og hælder det ud i hovedet på ham. "DN!!" Udbryder han. "Ups" siger jeg, og Thor vender hovedet mod mig. Han ser rasende ud. Så griner han, og rejser sig. Nu skal han til at give hævn, det ved jeg! Jeg skynder mig at løbe mod hoveddøren, og ud i forhaven. Jeg gemmer mig bag trampolinen, og håber Thor ikke ser mig. Jeg fortryder med set samme jeg løb herud, uden sko på. Mine strømper er blevet helt våde. Nu kan jeg se Thors fødder. Han har været smart, og taget sko på. Han går hen mod trampolinen, men vender så om igen. Han går om bag huset. Jeg sidder lidt tid, før jeg rejser mig, for at se hvor han er gået hen. Da jeg går rundt om hjørnet, kan jeg se Thor. Han står med vandslangen i hånden, og før jeg ved at det, sprøjter han vand på mig. "Thor stop! Det er ikke engang sommer!!!" skriger jeg, og tripper. Thor slukker vandet. Det hjalp ikke engang, jeg er allerede drivvåd. Thor står og griner. Jeg ryster på hovedet, og går hen mod ham. "Du skulle se dig selv!" Siger han, og flækker af grin. "Thor jeg er et godt menneske, og derfor vil jeg godt undskylde for min opførsel. Hvad med et kram?!" Siger jeg, og krammer ham, før han når at komme væk. "Ej DN" siger han. Jeg slipper ham, smiler, og går ind igen. Mor kommer ud i gangen. "Jamen hvad har i dog lavet?!" Spørger hun. "Øh" stammer jeg, og så kommer Thor. Næsten ligeså våd som jeg. "Det var fordi DN hældte vand på mig" siger Thor. "Og hvad gjorde du så?" Spørger mor. "Sprøjtede med vandslangen" siger Thor. Mor ryster på hovedet. "Se at få noget tørt tøj på. Begge to! Så ser jeg til maden imens" siger mor. Thor og jeg nikker, og går op af trapperne. "Helle for først at gå i bad" siger jeg. "Okay, men skynd dig!" Siger Thor. "Jaja" siger jeg, og tager noget tørt tøj, med ud på badeværelset. Det var et dejligt varmt bad, og jeg føler mig virkelig godt tilpas nu. Jeg ligger mig i min seng, mens Thor er i bad. Da han kommer ud, går vi sammen ned i køkkenet. Der dufter virkelig godt. "Maden er klar" siger mor. Mig og Thor sætter os overfor hinanden. Han smiler til mig, inden han tager et stykke kylling. Gad vide hvordan jeg havde været uden Thors gode humør, til at holde mig oppe? Jeg er nu meget glad for at have ham som min bror.