Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 51

Jeg sidder ved terrassen på mit værelse. Mit hoved er lænet op ad vundet, og jeg sidder på gulvet. Jeg stirrer ud af vinduet, ned på Karl og Krista der leger vandkamp. Vi har allerede fået sommerferie, og solens stråler er varme og skarpe. Jeg blinker med øjnene, da de gør lidt ondt. Så tager jeg mig sammen, og rejser mig op. Jeg støtter mig til væggen, da min mave stadig gør en smule ondt. Det er nu for ca. 2 uger siden jeg tabte barnet. Lægen sagde det ville gøre ondt op til tre uger, men at smerten ville fortage sig hurtigt. Jeg har ikke snakket med Anthon siden episoden. Eller Thor for den sags skyld. Det har jeg ikke fordi, Anthon og jeg var sammen blevet enige om at beholde barnet, og så er jeg sikker på at Thor (som sædvanligt) blander sig, og får skiftet Anthon's mening. Jeg er sur på Anthon, fordi han ikke er mand nok til at tage sine egne beslutninger, og på Thor på grund af at han skal blande sig hele tiden. Jeg havde fået en krykke på hospitalet som jeg støttede mig meget til den første uge, men som jeg ikke så tit bruger mere. Jeg går roligt ned ad trapperne, og tager en juice i køleskabet. "Skal du slet ikke lave noget idag?" Spørger mor. "Næ" svarer jeg, og tager en kop. "Du kan da inviterer en af dine veninder med i biografen? Jeg skal nok give jer pengene" siger mor, og smiler. "Nej tak" svarer jeg, og drikker min juice. "Kan vi ikke lige snakke?" Spørger mor. Jeg kigger på hende i lidt tid, og går så hen til hende og sætter mig i sofaen. "Jeg tror altså det er godt for dig at komme lidt ud" siger mor, og ligger sine hænder på mine. "Du har kun lige været i skole den sidste uge inden sommerferien, og ellers har du bare siddet inde på dit værelse" fortsætter hun. "Jamen jeg har ikke lyst til noget andet" sukker jeg. "Kan du ikke bare for min skyld tage en tur ind til København og tage en tur i biografen?" Spørger mor. Det tager noget tid før jeg svarer. "Okay fint" sukker jeg. Mor smiler, og giver mig penge. Jeg går målrettet op på mit værelse. Idet jeg træder ind af døren til værelset, tager jeg min mobil og ringer til Linnea. "Hallo?" Spørger hun. "Hey. Ville høre om du ville med i bio?" Spørger jeg. "Jo det vil jeg da godt! Hvor mødes vi?" Spørger hun. "Stationen om 10 min." Siger jeg. "Super. Ses der" siger Linnea og ligger på. Jeg ligger lidt make-up så jeg ikke ligner lort, og går ned i gangen og tager sko på. "Vi ses mor!" Råber jeg, og åbner døren. Jeg vinker til mor på vej ud af døren, og ser derfor ikke at jeg går direkte ind i Thor, som går med hovedet i sin telefon. "Undskyld" siger han, og ligger sin mobil i lommen. Jeg svarer ikke, jeg går bare koldt forbi ham og ud af haven. Da jeg er på stationen er Linnea der selvfølgelig før mig. "Hej" siger jeg, og vi giver hinanden et kram. Linnea er en pige jeg mødte inde i København, lige før sommerferien. Jeg var ked af det, og havde sat mig ned på en sidegade hvor hun var kommet og hjulpet mig. Vi lærte hurtigt hinanden at kende, og fandt ud af at vi skulle starte på samme gymnasie. Vi udvekslede numre, og har egentlig bare siden der blevet bedre og bedre veninder. Hun er også den eneste udover mor, Thor og Anthon der ved jeg var gravid. Dog ved hun ikke Thor er min storebror og at det var Anthon jeg var gravid med. Vi går hen på stationen og tjekker ind. "Hey DN jeg skulle forresten spørge dig om noget" siger hun. "Kom med det" siger jeg, og smiler til hende. "Vil du med til citybois koncert her på lørdag?" Spørger hun. Jeg svare hende ikke. "Er du citygirl?" Spørger jeg istedet. "Nej. Kan bare godt lide deres musik. Og ham der Thor er skide lækker" siger hun og griner. "Øhm det er en smule akavet" siger jeg. "Hvad er akavet?" Spørger hun forvirret. Hun er tydeligvis ikke den største fan siden hun ikke kender Thors efternavn. For hun kender mit. "Jeg er Thors lillesøster" siger jeg, og kigger ned i jorden. "Er du? Når. Så kan jeg vidst ikke tage dig med" sukker hun. "Er du slet ikke overrasket?" Spørger jeg. "Altså måske en lille smule. Men er egentlig lidt ligeglad. Jeg kender dig ikke som 'Thors lillesøster' jeg kender dig som den du er" siger hun. Jeg bliver virkelig glad indvendigt. "Det er der ikke mange der siger, så snart de finder ud af jeg er hans lillesøster" siger jeg. "Hvad siger de?" Spørger hun. "De vil have videohilsen, autografer og så prøver de at blive venner med mig bare så de kan komme hjem til mig og se 'selveste Thor Farlov'" siger jeg irriteret. "DN tro mig! Sådan er jeg ikke! Det håber jeg du ved" siger Linnea. Jeg kigger op på hende. "Det ved jeg godt" siger jeg er stykke tid efter.