Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 34

"Hvorfor ser du sådan på mig?" Spørger jeg fortvivlende. "Er du allerede kommet over vores brud?" Spørger Anthon. "Det tog mig en måned... Jeg talte ikke med nogen som helst en hel måned!" Siger jeg. "Okay" siger Anthon. "Hvorfor opfører du dig sådan? Du er helt anderledes end du plejer at være..." Siger jeg. "Hvad mener du?" Spørger Anthon. "Du plejer  at være mere kærlig" siger jeg. "Stop nu DN. Vil du have mig eller ej?" Spørger Anthon. "Jeg ved det ikke!" Snerrer jeg. "Svar mig inden i morgen" siger Anthon, og rejser sig. Jeg kigger op på ham. Han Bukker sig ned, og kysser mig på kinden, og så går han. Kort tid efter går døren op igen. Mor, Thor, Karl og Krista kommer ind ad døren. "Hej skat" siger mor. "Hvor har i været?" Spørger jeg. "Vi var lige i IKEA" siger mor. "Vi får måske en skillevæg så vi får hver vores værelse" siger Thor til mig, og smiler. "Jaa" siger jeg, egentlig uden følelse. Jeg læser lige hvad det var Lucas skrev. "Kan vi mødes klokken 13 foran OC på strøget? <3"
"Ja :)" svarer jeg, og løber ind på mit værelse. Kort efter kommer Thor. "Er du okay?" Spørger han. "Jaja. Skal bare gøre mig klar til at mødes med Lucas" siger jeg. Thor bliver stående lidt, og kigger. Jeg kommer i tanke om det han sagde i går, da han troede jeg sov. "Jeg kan jo hjælpe"
Den sætning kører rundt i hovedet på mig. Lige da han skal til at gå standser jeg ham. "Thor vent" siger jeg. "Ja?" Spørger han. "Kom lige ind, og luk døren" siger jeg. Han kigger mærkeligt på mig, men lukker døren, og kommer hen til mig. "Hvad er der galt?" Spørger han. "Du må ikke blive sur!" Siger jeg. "Nej nej. Selvfølgelig ikke" siger Thor, og smiler. "Det er fordi at Anthon kom i dag... Og for at gøre det kort så... Spurgte han.... Om vi skulle komme sammen igen" stammer jeg. "Og hvad svarede du?" Spørger Thor. "At jeg ville give svar i morgen. Men jeg ved ikke hvad jeg skal svare!!!" Siger jeg. Man kan se på Thor at han ikke ved hvad han skal sige. "For min skyld må du godt komme sammen med ham. Jeg er ligeglad" siger han så. Jeg kigger mistroisk på ham. "Er du ligeglad?" Spørger jeg. "Ja" siger Thor lavt. "Okay. Men jeg et altså nød til at gå nu" siger jeg. "Okay. God tur" siger Thor, og smiler. Jeg smiler igen, tager overtøj på, og smutter ud. På vej hen til stationen tænker jeg på det svære valg. Lucas er min kæreste! Men jeg må indrømme at jeg kan lide Anthon en smule bedre. Så popper der en besked frem på min telefon. Det er fra Anthon. "DN du skal vide at jeg altid vil elske dig! Den her måned har været VIRKELIG hård for mig uden dig, og jeg savner dig virkelig bare så freaking fucking fucking meget!" Skriver han. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare. Pludselig står der en foran mig. "Hej skat" siger Lucas, og læner sig frem for at kysse mig, men så får han øje på min mobil. "Anthon?" Siger han, da han ser hvem det er der har skrevet. Så tager han mobilen fra mig. "Lucas det er ikke noget. Giv mig den" siger jeg. Men Lucas vender sig bare om, og begynder at læse. "Lucas, giv mig den!" Protesterer jeg, og griber efter den. Men han undviger. Jeg bliver ved, men til sidst har han læst beskeden. "Tag din telefon!" Siger Lucas, vender sig om, og stikker den i hånden på mig. "Lucas kan vi lige snakke om det?" Spørger jeg. "Der er ikke noget at snakke om. Vi to er færdige!" Siger han, drejer om på sin hæl og skynder sig væk. Jeg står et stykke tid og kigger efter ham, men til sidst drejer han til højre mod sit hus, så jeg ikke kan se ham mere. Langsomt går jeg hjemad. Da jeg når til en bænk, sætter jeg mig ned. Bænken er formet som en svane. Thor og jeg har fået taget mange billeder her som små. Her sidder jeg et stykke tid, indtil mor pludselig kommer gående. "DN skulle du ikke mødes med Lucas?" Spørger hun. "Jo men der kom noget i vejen. Jeg har ikke lyst til at snakke om det" siger jeg. "Okay, det er i orden skat. Men går du så hjem nu?" Spørger mor. "Ja" siger jeg. "Kan du så ikke hjælpe Thor med at passe Esmeralda" siger mor. "Esmeralda?" Spørger jeg. "Ja Anthons lillesøster. De skulle i Tivoli i dag, men de kunne ikke tage Esmeralda med så vi babysitter hende indtil de kommer hjem i aften" siger mor. "Okay" siger jeg og rejser mig op. Mor giver mig et kram, og et kys på kinden. "Jeg skal bare lige handle. Skynder mig hjem!" Siger mor. "Ja. Vi ses" siger jeg, og går hjem.