Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 55

Jeg tørrer en tåre væk fra min kind, og rejser mig op. Jeg får en besked fra Thor. "DN hvor er du? Mig og Anth er taget hjem hos os, men du er her ikke?" Skriver han. "Linnea er blevet sur på mig, fordi hun åbenbart ikke er citygirl, selvom det sagde hun. Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre mere. Alt er bare faldet sammen, og nu. Jeg kan bare ikke mere. Jeg vil ikke mere" skriver jeg, og en tårer glider ned af min kind igen. Kort tid efter svarer Thor. "Hvad mener du? DN hvor er du?! Kom hjem, så kan vi hygge os" skriver Thor. "Nej jeg gider ikke! Jeg gider ikke, jeg gider ikke, jeg gider ikke. Farvel" skriver jeg. "Farvel?" Svarer Thor. "Ja Thor. FARVEL!" Siger jeg, og ligger min mobil væk. Jeg rejser mig op, for at gå en kort tur. Pludselig kommer Thor farende på sin cykel. Da han får øje på mig, smider han sin cykel og løber direkte hen til mig. "Gud det var ikke for sent!" Siger han, og krammer mig. "Hvad er for sent?" Siger jeg, og trækker mig ud af krammet. "Jamen ville du ikke begå selvmord?" Spørger Thor. "Nej? Jeg vil bare ikke hjem, jeg vil væk herfra, og starte helt forfra" siger jeg. "Jamen DN kan vi ikke bare hygge os sammen? Vi skal jo også snart hjem til far, så kan du komme lidt væk fra alting. Kom nu!" Siger Thor. "Fint!" Siger jeg. Jeg sætter mig bagpå Thors cykel. Han sætter sig op og kører. Jeg er nød til at holde fast i ham, ellers falder jeg af. "Hold op det er hårdt" siger Thor forpustet. "Vejer jeg meget?" Griner jeg. "Ja!" Siger Thor. Jeg griner af ham. Da vi er hjemme åbner jeg roligt døren, og så kommer Anthon løbende mod mig. "DN! Åh Gud, han nåede det" siger Anthon, og krammer mig. "Anthon rolig, det har aldrig været min plan at begå selvmord" siger jeg. "Jamen, mente du ikke det i dine beskeder" spørger Anthon og kigger forvirret på mig. Hans hænder holder mit hoved så jeg kigger ham direkte ind i øjnene. "Nej, det er en lang historie" griner jeg. Anthon smiler, og så kysser ham mig. Eller han snaver mig ret heftigt faktisk. "Find jer et værelse" siger Thor, og går ind i stuen. Jeg trækker mig fra kysset og går ind til Thor. "Venner, jeg må hellere til at komme hjem nu. Vi ses" siger Anthon. Jeg går ud i gangen, og siger farvel. Jeg giver ham et kys, og lukker døren efter ham. Thor sidder i sofaen. Langsomt lister jeg mig derhen, og hopper direkte ned på ham bagfra. "Av for fanden DN det gør ondt!" Klager Thor. Jeg rykker mig, og sætter mig grinende ved siden af ham. Han holder sine hænder på sin lem, og hans ansigtsudtryk er anspændt. "Ej Thor er du ok?" Spørger jeg. "Ja. Du gav mig bare en mavepuster" siger Thor forpustet. "Ej fuck sorry, det var ikke planen. Jeg henter lige noget vand til dig" siger jeg, og skynder mig hen til håndvasken. Vores vask står sådan at man kan kigge ud af vinduet, hvis i forstår hvad jeg mener haha. Jeg kan se noget bevæge sig, ude i vores busk i haven. Jeg sætter glasset med vand, og kigger nærmere. Jeg begynder at kunne se formen af en mand. Han vender sig om, og kigger direkte på mig. "Thor" siger jeg skræmt. "Hvad?" Spørger Thor, og rejser sig forsigtigt. "Der er en mand i vores have" siger jeg, uden at slippe synet fra ham. "En mand? Lad mig lige se" siger Thor, og stiller sig der hvor jeg står. "Du har ret. Hvad laver han i vores have?" Spørger Thor, og går ud til hoveddøren. "Thor stop, lad være han kan være farlig" siger jeg. "Rolig DN det er nok bare en der er gået forkert" siger Thor. Han går ud af døren, og jeg bliver ved håndvasken og kigger ud af vinduet. Thor går hen til busken, og manden går ud. De taler sammen. Manden er ret gammel, og har sjusket tøj på. Han står med en halvdrukket ølflaske i hånden. Pludselig smider han flasken, og går helt op til Thor. Han knytter sine næver og truer Thor. Jeg løber ud i haven. Jeg skynder mig alt hvad jeg kan, da jeg er nervøs for at Thor er kommet til skade. Til min store overraskelse ser jeg alkoholikeren ligge bevidstløs på jorden. "Thor hvad skete der?" Spørger jeg, og går hen til Thor som bare kigger på manden. "Jeg sagde han skulle komme ud af busken, hvilket han gjorde. Så spurgte jeg hvad han lavede i vores have, og så insisterede han på at det var ham der boede her. Jeg prøvede at forklare ham stille og roligt at det var det ikke, og så blev han sur og truede mig. Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg blev vel bange og slog ham i hovedet så han besvimede" siger Thor, med et tomt blik. "Hvad skal vi gøre? Vi kan jo ikke bare lade ham ligge her?" Siger jeg. "Vi må vel ringe til mor?" Svarer Thor. Jeg nikker og taster hendes nummer ind, og ringer op. Da den er ved at ringe kan jeg pludselig høre nogle høje sirener foran huset. Jeg er på vej hen til lågen for at se hvad der sker, men før jeg når helt hen til lågen kommer en flok politi ind. "Hallo" siger mor i røret, men jeg ligger på uden at svare. Jeg følger efter politiet. De undersøger manden. "Han er bare besvimet" siger en politimand i en eller anden mikrofon ting han har i øret. Den anden mand går hen til Thor og jeg. "I to skal med på stationen. Med det samme" siger han, og tager fat i hver vores arm og hiver os hen til politibilen og ind i den. "I kan ikke bare gøre det her? Jeg er altså Thor Farlov!" Siger Thor som er gået i panik. "Jeg er ligeglad med hvem du er. Der er ingen vej tilbage" siger politimanden.
___________________________Hej venner, undskyld jeg ikke har opdateret i lang tid, men har haft lidt travlt, hehe. Når men her i søndags mødte jeg Thor, jaaa (Det billede vi tog er i toppen) og det var mega dejligt, for har savnet ham helt vildt! Taaak fordi i stadig læser med! Kærlighed til jer❤️ #bedreendrihanna