Kapitel 33

2.1K 57 13
                                    

Ligeså snart jeg kommer hjem går jeg i seng. Jeg kan høre mor og Thor snakke sammen ude i køkkenet. De snakker om koncerten. Mor spørger om den var ligeså god som Thor havde regnet med."Ja det var det VILDESTE! Der skete bare nogle ting som ikke skulle være sket efter koncerten..." Siger Thor. "Hvilke ting?" Spørger mor. Jeg lytter ekstra godt efter nu. Jeg rejser mig op og går hen til døren på værelset. Jeg ligger mit øre mod den tykke trædør, og lytter. "Jeg ved ikke om jeg må sige det" siger Thor lavt. "Kom nu skat. Det bliver mellem os to" siger mor. Thor tager sig tid til at sige mere. "Okay. DN blev fuld. Virkelig fuld. Og så til autografskrivning, var en af hendes veninder som er citygirl tror jeg, skulle så kysse mig på kinden. Så ved et uheld kyssede hun mig på munden. Så sagde DN at hun også ville være med, så gik hun hen og kyssede Anthon på munden. Og de har altså været kærester for to måneder siden, og de ved godt begge to jeg HADER at min lillesøster og min bedste ven er sammen! Og så skete der ikke mere til autografskrivning, men så efter skulle de tale sammen alene, og da jeg så kom ud til DN for at sige vi skulle gå, var hun virkelig trist. Det kunne jeg godt lige have undværet på sådan en god dag" siger Thor. Hvorfor sagde han det?! Mor skulle jo ikke vide noget! "Men ved du hvad de havde snakket om?" Spørger mor. "Nej" siger Thor. "Når. Men lad nu bare dem have deres diskution. Prøv at tænk på noget andet" siger mor. "Ja. Godnat" siger Thor. Jeg kan høre han er på vej herind. Jeg skynder mig at ligge mig i min seng som om jeg sover. Thor kommer ind, og sætter sig på enden i min seng. "Gid du dog bare kunne fortælle mig hvad der Skete" mumler Thor, som ikke ved jeg er vågen. "Jeg kan hjælpe" siger han, inden han rejser sig. Så ligger han sig i sin seng, og lukker øjnene.

Jeg vågner ved at solen skinner mig i øjnene. Så triller jeg over på siden for at kigge på min mobil. Den er 11:57, jeg har sovet virkelig længe. Jeg går på Facebook for at kigge lidt. Min startside er fyld med billeder af Lucas og jeg. Jeg bliver fyldt af glæde, da jeg ser de skønne billeder. Alle mine veninder og venner skriver tillykke med månedsdagen, og Lucas har også lavet et opslag. Jeg kommenterer dem allesammen. Folk har også fundet ud af det inde på citygirls gruppen, og alle skriver tillykke. Jeg har bare ikke tid til at svare dem allesammen, da der er virkelig mange. Jeg trasker ned ad trapperne, og ud i køkkenet. Der er ikke nogen? "Mor? Karl?" Spørger jeg. Intet svar. Så tager jeg noget yougurht fra køleskabet, og sætter mig ved spisebordet. Jeg føler mig mega alene, da jeg sidder og spiser morgenmad. Pludselig banker det på døren. Jeg rejser mig op og går langsomt hen til døren. Jeg åbner og til min store forbavselse er det Anthon. "Hvad vil du?" Spørger jeg irriteret. Anthon slikker sig på sin tommelfinger, og  tørrer mig under øjnene. "Hvad laver du?" Snerrer jeg, og fjerner mit hoved. "Du har mascara under øjnene" siger han. "Kan du ikke være ligeglad?" Spørger jeg. Anthon kigger bare på mig. "Hvad vil du?" Fortsætter jeg. "Tale om i går" siger han. "Okay" siger jeg. "Må jeg komme ind?" Spørger han. Jeg træder til siden så han kan komme ind. Da han har fået sit overtøj af, sætter vi os i stuen. Anthon får øje på min tallerken, og yougurhten på bordet. "Har du lige spist morgenmad?" Spørger han. "Ja. Jeg er lige vågnet" vrisser jeg. "Når men angående i går" starter Anthon. "Jeg er ked af at jeg blev så sur. Jeg skulle ikke have været så hård i tonen" siger Anthon. "Altså selvom jeg var fuld, betyder det ikke at jeg sagtens kan tåle at blive talt sådan til. Det gør jo ondt! Og specielt når det er dig der siger det" det sidste siger jeg ret lavt. "Jeg ved det, og jeg tænkte mig ikke om. Jeg skulle aldrig have sagt at vi ikke kunne blive kærester igen" siger Anthon. Jeg kigger op på ham. "Hvordan kunne du vide at det lige var dét der sårede mig mest?" Spørger jeg. "Du elsker mig jo stadig" siger Anthon og smiler kækt. Jeg siger ikke noget kigger bare ned i mit skød. "Så DN har du lyst til at komme sammen igen? Jeg gør det hele godt igen, og jeg boller ALDRIG udenom! Det lover jeg" siger Anthon. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare. Heldigvis bipper min telefon. Anthon ruller øjne. "Kan du lægge den væk et øjeblik?" Spørger han. Jeg siger ikke noget, men kigger bare ned i skærmen. "DN? Hvem er det?" Spørger Anthon. "Lucas" siger jeg. "Lucas hvem?" Spørger Anthon. "Min kæreste. Vi har måneds dag i dag" siger jeg. Anthons blik stivner, og han lygter sine øjenbryn.

Min berømte storebror - CityboisWhere stories live. Discover now