Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 65

Normal synsvinkel:
Da jeg vågner er det første jeg gør, at skynde mig ud af teltet, for at se om Thor er kommet tilbage. Jeg kigger ind i alle teltene der er i vores Camp, men Thor er der ingen steder. Hvorfor skulle jeg også gøre det? "Fandens til dårlig søster jeg er" mumler jeg for mig selv. "Hvad?" Spørger Anthon bagfra. Jeg vender mig om mod ham. Han ser meget træt ud. "Ikke noget" sukker jeg. "Er Thor stadig ikke kommet hjem?" Spørger han. "Nope" siger Jeg, og sætter mig i en stol. "Skal jeg prøve at skrive til ham?" Spørger Anthon. "Vil du?" Spørger jeg. "Selvfølgelig" siger Anthon, og tager sin mobil frem. "Jeg skrev: Hey Leif, hvor fanden er du? Vi bliver altså nervøse. Kan du ikke komme tilbage? DN vil godt snakke med dig" siger Anthon. "Okay, det er fint" siger jeg. "Skal jeg hente noget mad i teltet?" Spørger Anthon. "Det kan du ligesågodt når vi nu er vågne" siger jeg. Anthon går ind i teltet, og kommer ud med noget brød. "Pålægget holdte ikke mere" griner Anthon. "Brød er da også lækkert" griner jeg.
Thors synsvinkel:
Jeg vågner ved min mobil siger en lyd. Jeg ligger den under min pude, og prøver at falde i søvn igen. Da jeg er lige ved at falde i søvn, begynder Veneda at rykke på sig. "Godmorgen" mumler hun. Jeg prøver at lade somme jeg sover, men jeg kommer til at smile. "Idiot" griner Veneda. Jeg begynder også at grine, og fjerner min arm fra hende. "Nej" siger hun, og hiver min arm om sig igen. "Er det dejligt?" Spørger jeg, og ligger mit hoved på hendes skulder. "Meget" siger hun. Vi ligger sådan i lang tid. "Jeg ved ikke hvad det er du gør, men du må gøre noget rigtigt" siger jeg. "Hvad?" Griner Veneda. "Jeg ved det ikke. Jeg kan vidst bare godt lide dig" siger jeg. "Lide lide?" Spørger Veneda. "Nej. Jo. Nej. Jeg ved det ikke" siger jeg. "Lad det komme med tiden" siger Veneda, og klemmer sig ind til mig. Hun begynder at nusse min hånd. "Burde du ikke komme tilbage til din Camp?" Spørger Veneda pludselig. "Jo. Men jeg vil hellere være her med dig" siger jeg, og kysser hende på halsen. "De bliver bekymrede" siger Veneda. Jeg sukker, og vender ryggen til hende. Jeg finder min mobil under puden. Jeg har fået en besked fra Anthon. De spørger hvor jeg er, og siger de er bekymrede. Og så vil DN godt snakke med mig. Det er vel også det bedste? Jeg burde måske gå tilbage. "Det var jo ikke meningen du skulle blive sur" siger Veneda, og ligger sin hage på min skulder. Jeg siger ikke noget. "Undskyld Thor" siger hun så. Jeg vender mig hurtigt rundt, og sætter mig på Veneda. Mine hænder holder hendes arme nede. "Jeg er ikke sur" griner jeg. "Du har fanget mig" siger Veneda, og laver Sadface. "Ja det har jeg" griner jeg. Jeg kigger hende direkte ind i hendes brune dådyr øjne. De er vildt kønne. Pludselig er situtationen meget seriøst. Langsomt bevæger jeg mit hoved mod hendes, uden at slippe hendes øjne. Da jeg er en millimeter fra hendes læber, rejser jeg mit hoved og flytter mig fra hende. "Jeg må nok hellere komme tilbage" siger jeg. "Ja. Ja det må du vel hellere" siger Veneda, og sætter sig op. "Tak fordi jeg måtte sove her" siger jeg, og går ud af teltet. "Det var da så lidt" siger Veneda. "Vi ses vel efter Roskilde?" Spørger jeg. "Jo helt klart!" Siger Veneda. "Okay" siger jeg, og smiler. "Vi ses" siger Veneda, og giver mig et kram. "Vi ses" siger jeg og begynder at gå mod min Camp.
Normal synsvinkel:
Det er ca. En halv time siden Anthon skrev til Thor, og han er stadig ikke kommet. Anthon kan se jeg er lidt urolig. "Rolig DN måske sover han bare" siger Anthon. "Måske" siger jeg. "Han kommer der" siger Anthon, og peger bag mig. Jeg vender mig om, og ser Thor komme gående. Jeg løber hen mod ham, og giver ham et kæmpe kram. Selvom han ikke krammer igen, bliver jeg ved. "Undskyld Thor! Virkelig undskyld!" Siger jeg. Thor mumler et eller andet. "Hvad?" Spørger jeg. "Det fint!" Siger han. "Nej" siger jeg. "Okay det et ikke i orden, men jeg gider ikke gå rundt og være sur på vores sidste dag på Roskilde" siger Thor. "Ja jeg ved det er forkert , men jeg gider heller ikke være sur, så kan vi bare prøve at glemme det?" Spørger jeg. "Ja" siger Thor, og ligger armene om mig. Vi går hen til de andre. "For fanden der var du Thor! Vi blev sgu da vildt bekymrede" siger Teodor. "Undskyld" siger Thor, og giver ham et kram. Da folk spørger hvad der skete, siger Thor bare han ville gerne hen og hilse på en af sine venner. "Skal vi drikke noget alko?" Griner Munke. "Altid" siger Thor, og vi sætter os alle sammen ned. Vi snakker og har det dejligt. Jeg nyder min sidste dag på Roskilde.