Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 82

Den nat var ELENDIG! Jeg fik næsten ikke lukket et øje. Anthon havde helt seriøst grædt! Han havde grædt, og han havde skreget af Thor. Jeg syntes virkelig ikke det var behageligt på nogen som helst måde! Anthon havde troet at jeg sov, men jeg havde ligget vågen og hørt det hele. Da det var morgen lod jeg som om jeg langsomt vågnede, og så har Anthon ladet som om alting var godt. Dagene er egentlig fortsat som de plejer. Anthon havde haft "anfald" og han var begyndt på at råbe og skrige af os alle sammen. Marianne var blevet mistænksom, og vi var nødt til at sige sandheden. "Er du ok skat?" Kan jeg huske var det første hun sagde. Efter hun havde spurgt ind til om Anthon var okay, og fundet ud af at det var han ikke, har hun også været med til at hjælpe. Nu er der ingen andre end mig, Thor, Marianne og Per der ved det. Selvfølgelig var de virkelig sure, men de er kommet over det, og hjælper nu bare Anthon. Efter de er begyndt at hjælpe, går det meget bedre. Det gik fra at være omkring 10 anfald om dagen til 2. De varer kort tid hvilket også er godt. Jeg troede virkelig aldrig Anthon ville blive sig selv igen, men jeg har fået håbet tilbage. I morgen skal vi hjem herfra. Asta og Alma har været meget sammen, da Marianne og Per har brugt meget tid på Anthon. Lige nu ved jeg faktisk ikke hvor Marianne, Per, Alma, Asta og Esmeralda er? Jeg tror nok de er taget ud at handle. Jeg ligger op af Anthon, og nusser hans bryst. Anthon tager sit hoved mod mig, og kysser blidt mine læber. Jeg kysser ham blidt tilbage. Det blide, romantiske kys udvikler sig og bliver pænt heftigt. Thor som sidder lige ved siden af rejser sig op. "Jeg går lidt ind i stuen" siger han, og lukker døren. Jeg bider mig i læben og griner. "Endelig er vi lidt alene" siger Anthon. "Endelig?" Spørger jeg. "Ja, vi har ikke været alene næsten hele turen" siger Anthon. "Det er jo også fordi-" siger jeg, men Anthon afbryder. "Jaja det er derfor, men lad os nu nyde vores tid alene" siger han. "Okay. Men hvordan vil du nyde den?" Spørger jeg lumsk. "Sådan her" siger Anthon, og tager sin hånd op under min bluse. Han kærtegner mine bryster, og trækker derefter min bluse af. Jeg stønner kort, og til sidst er vi nøgne. Vores varme nøgne kroppe gnider sig op af hinanden, og jeg nyder det fuldt ud. Anthon gør det vildere og vildere, og begge vores vejrtrækninger bliver hurtigere. Til sidst når Anthon sit klimaks, og ligger sig forpustet ned ved siden af mig. Vi ligger begge to forpustede i sengen, og trækker vejret tungt. Anthon og mit sexliv har ændret sig meget her på det sidste. Vi har sex meget oftere nu, og det er faktisk ret dejligt. Jeg føler for hver gang, så har jeg mere lyst til ham. "Fuck det var godt" siger Anthon, ligger sin hånd på min mave og kigger på mig. Jeg nikker bare og smiler til ham. Pludselig går døren op, og det skal lige siges, at Anthon og jeg ligger nøgne ovenpå et tæppe. Altså vi er ikke dækket til. Vi skynder os ned under tæppet. Da jeg ligger helt dækket kigger jeg op på Thor, som står med sin hånd foran øjnene. "Er i dækket til?" Spørger han. "Ja for fanden" siger Anthon. Jeg kan mærke Anthons hånd på mit lår. Den kører op og ned af det, hvilket tænder mig en lille smule. "Din mor og de andre er tilbage. De siger vi skal begynde at pakke" Siger Thor. "Jaer selvfølgelig" siger Anthon. Han's hånd bevæger sig op mod mit skridt. Han rører egentlig bare ved mig, men det tænder mig alt for meget. "Har i haft sex?" Spørger Thor så. "Ja" siger Anthon ligeud. "Ej hvor er det mærkeligt at tænke på at min bedste ven lige har knaldet min lillesøster" siger Thor. Måden han siger det på. "Knaldet min lillesøster" det lyder lidt som om han ikke er helt okay med det. Men hey? Skal jeg så heller ikke være okay med at han knepper Veneda? Pludselig gør Anthon et eller andet, der får mig til at give et lille støn fra mig. "Vent hvad laver i nu?" Spørger Thor. "Jeg rører bare ved hende" siger Anthon. Igen hvorfor er han så ligeud? Det er akavet! "Ej føj! Ad helt seriøst. Jeg går bare herfra" siger Thor, og lukker døren. Anthon fjerner sin hånd, og rejser sig op. "Du er blevet vildt våd" siger Anthon, inden han går ud af døren. Han kommer tilbage, han havde bare vasket hænder. Han kaster mit undertøj en til mig, og jeg tager det på. Anthon står lige nu kun iført sine hvide calvin Klein. Han kigger på sin mobil. "Årh pis!" Klager han. "Hvad så?" Spørger jeg, og tager mine jeans på. "Thor og jeg er i politikken. Og det er ikke godt" siger han, og sukker højt. "Årh skat, det var kun den ene gang" støtter jeg ham. "Det kan godt være det kun var den fucking ene gang! Men de glemmer det jo aldrig!" Siger Anthon hårdt, og tager sine shorts på. "Jeg er altså sikker på at de glemmer det" siger jeg. Anthon trækker sin trøje over hovedet. "Fat nu at de fucking ikke glemmer det!!" Siger Anthon, og banker sin hånd hårdt ned i kommoden, og går derefter ud af værelset. Jeg bliver skræmt af hans måde at være på nogengange. Langsomt tager jeg mig sammen til at gå ud af værelset. Thor står og beroliger Anthon, som stadig er vildt meget oppe at køre over den ene artikel! Jeg står lidt i baggrunden, og kigger op på dem. Thor får øje på mig. "DN er du okay? Du græder" siger Thor. Jeg tørrer hurtigt tårerne af mine kinder. "Der er ikke sket noget" siger jeg, og tager mig til armen. Egentlig ikke fordi jeg har ondt, bare fordi det er noget jeg gør når jeg er trist. "Har han gjort dig noget?" Spørger Thor, kigger op på Anthon, og holder om mig. "Nej selvfølgelig ikke Thor" siger jeg. "Hvorfor fuck skulle jeg gøre det mate?" Spørger Anthon. "Du er ikke dig selv i øjeblikket" siger Thor stadig lidt mistroisk. "Tror du seriøst stadig ikke på mig?!" Siger Anthon, og slår ud med armene. "Et eller andet må du have gjort siden hun græder" siger Thor. "Thor stop nu" siger jeg lavt. "Nej DN! Drengen er ikke god mod dig!" Halvråber Thor. "Gu' er jeg god mod hende! Jeg kunne aldrig finde på at gøre hende fortræd!" Råber Anthon tilbage. Marianne og Per kommer til syne i døråbningen til stuen. "Et eller andet må du fucking have gjort dit svin!" Råber Thor tilbage. "Drenge stop nu" prøver jeg, og går et skridt længere mod dem. "Det er dig der er svinet her!" Siger Anthon og slår hårdt ud med armene. Han rammer mig lige i hovedet med sin hånd. Jeg mister balancen, og falder direkte ind i en kommode. Derefter er alt sort.
___________________________undskyld for et kort kapitel, og for ikke at have udgivet kapitler i lang tid. Husk at like og kommenter😊

Hva' så glæder i jer til skolestart?😬