Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 89

Gud hvor har jeg det dårligt. I det øjeblik jeg slår øjnene op får jeg en dunkene hovedpine. Jeg tager mig med det samme til hovedet, og blinker med øjnene. Jeg får også den sygeste kvalme. "Thor" råber jeg så godt jeg kan. Efter jeg har råbt et par gange, kommer Thor ind ind til mig. "Hvad?" Spørger han koldt. "Vil du ikke lige give mig en hovedpinepille og et glas vand?" Spørger jeg, og ligger tungt mit hovede på puden. "Det kan du vel selv gøre?" Siger Thor. Jeg kigger forbavset op på ham. "Men jeg har det så dårligt. Vil du ikke nok?" Beder jeg. "Du kan bare lade være med at drikke dig så skide fuld" siger Thor. "Det plejer jeg jo heller ikke at gøre" siger jeg. "Du må hente det selv DN" siger Thor. Jeg sukker, og rejser mig forsigtig op, selvom det overhovedet ikke hjælper. Mit hoved dunker, jeg har kvalme, jeg er svimmel og jeg føler mine ben knækker sammen under mig. Jeg støtter mig til væggen hele vejen ned af trapperne og ud i køkkenet. Thor følger efter mig hele vejen, men uden at hjælpe mig overhovedet. Jeg tager forsigtigt et glas, og fylder det op med vand. Derefter tager jeg to hovedpine piller og sluger dem med vand. Jeg tager to, da det er virkelig slemt, og det sker der ikke noget ved. Da jeg skal til at gå op af trapperne tilbage på mit værelse, vælger Thor at spærre trappen for mig. "Hvad vil du Thor?" Spørger jeg. "Tror du at du er bedre end Anthon?" Spørger Thor. "Hvad snakker du om?" Spørger jeg forvirret, og tager mig til hovedet. "Du flirtede for sygt med en anden dreng i går. Jeg vil ikke gå i detaljer, men det var frækt! Tror du ikke en af mine venner så det, og sagde det videre til mig?" Siger Thor. "Hvilken dreng? Hvornår?" Spørger jeg forvirret. "Åh ja. Du var så skide fuld at du ikke kan huske en SKID af det hele! Men nu skal jeg fandme fortælle dig noget! Igår satte du dig på en eller anden dreng, og gned dig op af ham, bed ham i læben og snavede ham. Hvordan tror du ikke Anthon har det?!" Spørger Thor vredt. Jeg har aldrig i mit liv oplevet Thor så sur! Hvorfor tager han nu også ligepludselig Anthon parti? "Jeg ved ikke hvad du snakker om Thor. Og ja det var fordi jeg var fuld, men ved du hvad? Jeg ville ønske at jeg kunne huske hvordan det føltes! Jeg ved at selvom jeg ikke var fuld havde jeg nok gjort det samme. Ligesom Anthon. Og jeg er pisse ligeglad med hvordan Anthon har det! Han knepper sikkert hende der Cecilie eller hvad hun nu hedder, lige nu" brokker jeg mig, og skubber Thor væk så jeg kan komme op af trappen. "Selvfølgelig havde du ikke gjort det. Du bliver syg i hovedet når du er fuld!" Råber Thor nede fra trappen. Vreden bruser op i mig. "Hold din kæft Thor, det ved du ingenting om! Og hvorfor tager du pludselig Anthon's parti?!" Råber jeg. "Fordi han rent faktisk kunne forklare det! Nok var det dumt det han havde gjort som var grunden til han var utro, men han kunne godt forklare det! Jeg synes du burde skrive til ham!" Siger Thor. "Bland dig udenom Thor" siger jeg, lidt mere roligt. "Næ. Det er ligeså synd for Anthon" siger Thor. Jeg giver ham dræberblikket og får det dårligt. Jeg laver brækbevægelser og løber derefter ud på toilettet og kaster op. Jeg kan føle at Thor står i dørkarmen og kigger på mig. "Hvor har du godt af det der" siger Thor og går ind på sit værelse. Jeg skyller ud i toilettet, børster tænder og vasker hænder. Jeg går ind på mit værelse, starter en film og begraver mig under min dyne. Selvfølgelig sætter jeg en sørgelig film på. Jeg har lyst til at græde. Jeg vil græde så meget som jeg har lyst til! Jeg er lige på grænsen til at slå op med min kæreste, jeg har det af helvedes til og min egen bror forstår mig ikke og gider ikke at hjælpe mig. Mit liv er lort lige nu.

Jeg græder så meget, at mor har været oppe på værelset flere gange, for at sikre sig alt var "ok". Jeg har fortalt hende om Anthon osv. Så hun ved godt hvad der er sket. Pludselig kommer Thor ind. "Er du sød at dæmpe dig?" Spørger han. Jeg tørrer nogle tårer væk, og kigger op på ham. "Hvorfor er du så sur?" Spørger jeg. "Fordi Anthon han har en god grund! Det er synd for ham DN! Du burde lytte lidt mere til din kæreste" siger Thor og lukker døren. "Hvad hvis det var Veneda der var dig utro?" Råber jeg højt, så Thor kan høre det. Han åbner døren og går tilbage til mit værelse. Han siger ikke noget. Jeg kigger på ham med hvad-sagde-jeg blikket. "Hvis hun havde samme grund havde jeg tilgivet hende. Eller ihvertfald lyttet til hende!" Siger Thor, og smækker døren igen. Midt i det hele skriver et eller andet ukendt nummer til mig. "Hej DN, Daniel her. Tænkte bare du måske havde lyst til at mødes? Og afslutte det vi var igang med i går?" Skriver han. Hvad fanden? Hvem er Daniel overhovedet? "Hej Daniel, jeg var virkelig fuld i går, du må undskylde hvis jeg har lovet dig noget. Men hav en god dag" skriver jeg. Jeg går en besked fra Anthon. "Hvem har du knaldet?" Står der. "Ikke nogen? Hvad nu?" Spørger jeg. "Thor siger det" svarer han hurtigt. Jeg smider vredt min mobil ned i min seng og rejser mig op. Lidt for hurtigt faktisk. Jeg var mega svimmel i forvejen, så det bliver jo kun værre. Jeg vakler hen mod min dør, og åbner døren. Derefter går jeg hen mod Thors værelse. Der begynder at komme sorte pletter for mine øjne, så jeg blinker med øjnene. Det går ikke væk, men jeg fortsætter mod Thors værelse. Idet jeg åbner døren ind til hans værelse, mister jeg fodfæstet og falder. Derefter er alt sort.

Jeg vågner op inde i min seng. Jeg misser med øjnene, og ser Thor sidde på sengekanten. "Thor!" Mumler jeg vredt. Måske besvimede jeg, men jeg glemte ikke hvad mit formål var. "Rolig DN. Du er nødt til at slappe af" siger han, og ligger sin hånd på mit lår. Jeg rykker mit ben. "Hvorfor bekymrer du dig pludselig om det? Du har været totalt ligeglad med mig hele dagen!" Siger jeg, og sender Thor vrede blikke. "Undskyld. Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Men jeg er også ligeglad med om du er sur, for jeg ved du bliver sur nu" siger Thor og rejser sig fra sengen. "Hvad nu?" Spørger jeg vredt, men også forvirret. Thor åbner døren, og ind kommer Anthon. "I har årsdag om 10 dage. I bliver nødt til at snakke det her ud" siger Thor. "Fuck dig Thor" mumler jeg inden han går ud og lukker døren. Anthon står og kigger på mig. "Vil du sige noget eller hvad?" Spørger jeg kort. "Når ja. Okay DN jeg er nødt til at forklare det!" Siger Anthon. "Så sig det dog!" Siger jeg irriteret. "Okay. Det hele startede med at jeg var i Hellerup, for at hente noget Kokain, jeg havde købt" siger Anthon. "Kokain?! Anthon var du ikke stoppet?!" Spørger jeg, det kom som et helt chok for mig. Det gik ligeså godt med hans forbrug. "Jo. Men det var også bare en gang. Når men jeg står så og tager noget kokain, og så blev jeg lidt skæv og virkelig liderlig så jeg skrev til dig" siger Anthon. "Jeg blev jo kun liderlig på grund af kokainen. Jeg skriver jo ikke sådan til dig normalt" tilføjer han. "Og hvad så?" Spørger jeg for at hjælpe ham igang igen. "Så kom Cecilia. Jeg kendte hende ikke, men hun kunne et eller andet, der fik mig til at tale med hende. Jeg var skæv så jeg begyndte bare at fortælle om mit liv. Bl.a. At jeg slet ikke ville tage kokain. Hun sagde hun ville hjælpe mig med at stoppe mit problem, men så skulle jeg også give hende noget tilbage. Jeg var skæv så jeg sagde ja" siger Anthon, og går i stå. "Og hvad skete der så?" Spørger jeg. "Vi tog hjem til hende. Hendes forældre var ikke hjemme, og så tvang hun mig til at have sex med hende. Hun sagde hvis jeg ikke gjorde mig umage ville hun ikke sige hvad der kunne hjælpe mig. Så jeg gjorde det, og jeg gjorde mig umage. Hun blev så vred over at jeg ikke kom, for det kunne jeg ikke. Jeg er faktisk aldrig kommet med nogen udover dig..." Siger Anthon. Selvom det er vildt underligt og vildt klamt, er det på en eller anden måde også lidt sødt? "Så hun ville ikke sige andet end at smøger kunne hjælpe lidt på det. Så nu er jeg begyndt at ryge. Ikke så meget. Måske tre smøger om dagen. Jeg håber virkelig du forstår" siger Anthon. Thor havde ret. Det var en god nok grund, Anthon ville jo bare gøre alt for at stoppe med den kokain. Og så vidste han jo heller ikke hvordan jeg havde det med Cecilia. Dog har han stadig været mig utro. Og lige nu er jeg bare ikke klar til at tilgive ham. "Jeg er ikke sur" siger jeg. Anthon ånder lettet ud. "Men jeg er ikke klar til at tilgive dig Anthon. Du var mig stadig utro" siger jeg. Anthon kigger skuffet ned i jorden. "Jeg forstår dig godt. Så ses vi vel" siger Anthon, og forlader mit værelse.

Resten af dagen ser jeg film, og hører sørgeligt musik. Virkelig deprimerende, men det er nu meget rart i sådan en situtation. Da klokken pludselig er 02:30 beslutter jeg mig for at gå i seng. Min mobil siger en lyd, så jeg tjekker den. Det er Anthon. "Godnat DN. Du skal vide jeg stadig elsker dig!😘❤️" står der. Jeg vælger ikke at svare, ligger bare min mobil fra mig og falder hurtigt i søvn.
________________________Husk at like og kommenter❤️