Kapitel 91

1.5K 63 18
                                    

* jeg løber alt hvad jeg kan væk fra ham. "Din fede luder, nu kommer du her, så vi kan få det overstået!" Råber han, og løber efter mig. Jeg løber alt hvad jeg kan, men det er svært i høje hæle og en stram kjole. Pludselig knækker min hæl og jeg falder til jorden. Jeg kan næsten ikke se noget i det mørke. Kun det svage lys fra en gadelampe hjælper lidt. Jeg kan dog se at han stopper op lige foran mig, og kigger ned på mig. Han sætter sig på hug og aer mit lår. Jeg er rædselsslagen, så jeg kan ikke bevæge en muskel. "Søde. Jeg gør dig jo ikke noget ondt. Du skal bare nyde det" siger han, og får hurtigt revet mine trusser af*

Jeg sætter mig forpustet og svedigt op i sengen. Jeg havde mareridt. Om Daniel. "Hvad sker der?" Spørger Anthon, og sætter sig forvirret op. "Ikke noget Anthon, det var bare et mareridt. Bare lig dig ned og sov igen" siger jeg. Anthon ligger sig træt ned igen. Jeg ligger mig også ned, og prøver at falde i søvn. Jeg kan bare ikke. Jeg vender mig med mit ansigt mod Anthon. Han er allerede faldet i søvn. Hans øje er blåt, dog ikke hævet så
Meget som jeg havde troet. Natten er lang. Jeg får ikke lukket et øje efter mareridtet. Da det er morgen, og klokken er ved at være 09:30 vågner Anthon. Han åbner sine øjne, og kigger direkte ind i mine. "Hvor lang tid har du været vågen?" Spørger han. Jeg vil ikke sige til ham at jeg ikke kunne falde i søvn igen efter mareridtet, for så vil han få dårlig samvittighed over han ikke hjalp til. Det ved jeg. "Jeg vågnede for et kvarter siden" siger jeg. "Har du sovet godt?" Spørger Anthon og smiler til mig. Jeg nikker og smiler igen. "Hvad med dig?" Spørger jeg. "Jeg har sovet udemærket. Mit øje tager bare livet af mig" siger Anthon, og tager sin hånd til sit øje. "Jaer. Du skal nok have noget koldt på det" siger jeg, og rejser mig op. Anthon smiler og kigger tilfreds ned af min krop. "Årh gider du at holde op" griner jeg. "Undskyld" siger Anthon, men smiler slesk til mig. Jeg ruller øjne, og går op af trapperne og ud i køkkenet. Jeg finder en pose frosne ærter, som jeg pakker ind i et viskestykke. Da jeg vender mig om, står Marianne og kigger på mig. "Undskyld!" Siger jeg. "Undskyld for hvad?" Griner Marianne. "For jeg ikke har mere tøj på" siger jeg, og bliver stensikkert rød i hovedet. Marianne griner. "Det er okay. Men hvad skal du bruge frosne ærter til?" Spørger hun. "Anthon har fået et blåt øje" siger jeg. "Hvad er der nu sket?" Spørger Marianne. "Han var oppe at slås, med en der ikke havde behandlet mig ordenligt. Det er en lang historie" siger jeg. "Jeg håber du er okay" siger Marianne. "Det er jeg" siger jeg og smiler, selvom jeg på ingen måde er okay. Episoden sidder fast i min hjerne. Den vil ikke gå ud igen, og det er mega irriterende. Jeg går ned af trapperne, og ind på Anthons værelse. "Det tog tid?" Siger han. "Jeg stødte lige ind i din mor" siger jeg, og sætter mig på sengen. "Her" siger jeg, og giver Anthon de frosne ærter med viskestykket ud over. "Tak" siger Anthon. Han tager imod det, og ligger det op på sit øje. "Hvad vil du så lave i dag?" Spørger Anthon. "Det ved jeg ikke" siger jeg, og trækker på skuldrene. "Vi kan se film, og gå på Big bens i aften?" Spørger Anthon. "Hvis du får ondt i hovedet" siger jeg. "Det gør jeg ikke" siger Anthon. "Men HVIS du gør. Så bestiller vi bare mad" siger jeg. "Jaja" siger Anthon. "Kan du ikke tage min computer? Og så sætte dig her?" Siger Anthon, og rykker sig lidt i sengen. "Jo" siger jeg, og tager hans computer som står på hans skrivebord. Derefter sætter jeg mig under dynen med Anthon. Anthon logger ind på Netflix, og giver mig computeren. "I dag må du vælge" siger han. Jeg finder en romantisk film som jeg har hørt skulle være god. Jeg ligger mit hovede på Anthons bryst. "Jeg har savnet dig" siger Anthon og kysser mig i håret. "Jeg har også savnet dig" siger jeg, og kigger op på ham. Han smiler og rykker sit hoved mod mit til vores læber mødes, i et blidt kys.

Midt i filmen falder jeg i søvn. Typisk, men jeg havde heller ikke fået særlig meget søvn i nat jo. Anthon vækker mig først da klokken er omkring 17:45. "Dit øje er blevet bedre!" Er det første jeg siger. "Ja" griner Anthon. Det er kun lidt blåt under øjet, og så har han et lille sår under øjenbrynet. "Ja altså du havde kun dit tøj fra i går, og jeg tænker ikke du vil have det på, så kan du låne noget af mig?" Spørger Anthon. "Jaja" siger jeg og smiler. Anthon finder nogle sorte bukser med huller i knæene frem, og en standard hvid t-shirt. "Jeg ved ikke om du får brug for et bælte" siger Anthon. Jeg tager bukserne på. De er måske kun et nr. For store, så jeg behøver ikke bælte. Jeg trækker den hvide t-shirt over hovedet. Den er til gengæld lidt for stor. Altså ikke meget, den er bare lidt løs. "Ej det ser da ikke så slemt ud!" Siger Anthon. Jeg kigger ned af mig selv. "I forhold til det er drengetøj. Så tror jeg det er fint" griner jeg. Anthon og jeg, går hånd i hånd ned mod Big bens. Vi bestiller to pizzaer. Jeg bestiller en nr. 2 og Anthon bestiller en F1. Vores mad kommer hurtigt, som den plejer at gøre. "Må jeg ikke lige tage et goals billede af dig?" Spørger Anthon. "I det her tøj?" griner jeg. "Se nu bare sød ud" siger Anthon, og tager sin mobil frem. Jeg laver et eller andet underligt ansigt, og så tager Anthon billedet. Han ligger det op på Instagram. "Lækker mad, med lækker pige" skriver han. Jeg griner af ham.

Da vi har spist er det tid til at tage hjem. "Jeg må nok hellere til at komme hjemad nu" siger jeg, og rejser mig. Anthon rejser sig også. "Du kan sove hos mig?" Spørger han. "Vi skal i skole i morgen. Og jeg skal have lavet nogle lektier færdige" siger jeg. "Når okay. Vi ses så" siger Anthon, og går hen til mig. "Det gør vi, ja" siger jeg, og ligger mine arme omkring ham. Jeg trækker mig lidt ud af krammet, og giver ham et dejligt langt kys. Efter kysset går jeg egentlig bare hjem. Jeg får lavet min opgave til på tirsdag færdig, og går derefter i bad. Efter badet tjekket jeg min mobil. Jeg får en besked fra Anthon. "Det var dejligt at være sammen med dig i dag❤️" skriver han. "Ja! Har savnet dig så meget!❤️" svarer jeg hurtigt. "I lige måde!😘 er alene hjemme i morgen. Kommer du?😏❤️" skriver Anthon. "Det kunne ske😏❤️" svarer jeg, og ligger min mobil væk. Jeg ligger mit hovede på min pude, og falder hurtigt i søvn.
________________________
Jeg bliver så glad når i skriver hvad i synes om historen! Så hvis det lyster, må i meget gerne det❤️

Min berømte storebror - CityboisWhere stories live. Discover now