Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 18

Dagen går, og jeg sidder nu i sofaen, med mor, Karl, Krista og Thor. Thor og jeg blev færdige med at gøre rent, og Thor kom i bad. Han frøs ret meget, efter jeg havde sprøjtet på ham med vandslangen. Vi fik ikke noget specielt til aftensmad, så det springer vi bare over. Når men nu sidder vi alle sammen i stuen og ser film. Der er en eller anden god film på tv2. Vores stue er opdelt således, at der er 2 sofaer. En lige foran tv'et, en i siden og i den anden side, har vi en lænestol. I midten er der selvfølgelig et lille sofabord, hvor mor har stillet en flot buket blomster. Mor sidder i lænestolen, Karl og Krista i sofaen foran tv'et og Thor og jeg i den på siden. Thor sidder nede ved "fodenden" eller hvad man nu siger. Jeg tilpasser en pude, og lægger mine ben på hans skød. Langsomt bliver jeg træt, og falder i søvn.

"DN!" Siger Thor, og rusker i mig. "Hvad!" Udbryder jeg. "Vi skal være i skolen om 30 minutter" siger Thor. Jeg rejser mig hurtigt op, og begynder at gå mod klædeskabet. Jeg skulle virkelig ikke have rejst mig SÅ hurtigt. Jeg bliver svimmel, og kan næsten ikke se noget. Jeg stopper op, og støtter mig til klædeskabet. "Er du okay?" Spørger Thor. "Jaja. Rejste mig bare for hurtigt" siger jeg, da det et gået væk. "Når okay. Går lige nedenunder" siger Thor. Jeg nikker, og åbner skabet. Jeg finder noget tøj og tager det på. Så går jeg lige hurtigt hen til min mobil. Jeg har fået nogle beskeder? Fra Anthon. Jeg åbner dem. "DN?" Står det på den første. "Jeg har seriøst brug for at snakke med dig!" Skriver han. Jeg bliver ret nervøs. Jeg tror jo han er sur på mig. Han tror sikkert at efter jeg fortalte ham om det med Lucas, at jeg er forelsket i ham, eller har noget med ham. "Hvad drejer det sig om?" Vælger jeg at skrive. Minutterne tager lang tid, og jeg vælger at ligge mobilen væk, og gå ned og spise morgenmad. Jeg sætter mig, og tager noget havregryn. Jeg hælder netural yougurht over, og putter rosiner på. Karl, Krista, mor og Thor snakker sammen og virker glade, jeg er virkelig nervøs, og siger ikke noget. Gad vide hvad han vil sige? Og hvornår? Og hvor? Tankerne flyver rundt i hovedet på mig, og de vil bare ikke ud! Da jeg har spist, sætter jeg mine ting i opvaskemaskinen, og løber op på mit værelse. Min taske er pakket, så den snupper jeg, og tager min mobil i baglommen. Jeg løber ud i gangen, og tager overtøj på. "Jeg smutter" siger jeg. "Allerede? Skulle vi ikke følges? Som vi plejer?" Siger Krista, og går stille ud i gangen. "Undskyld Krista! Jeg har lovet en veninde lige at mødes med hende!" Siger jeg, giver Krista et kys på kinden, og skynder mig så ud. Krista lukker stille døren. Jeg kan mærke min mobil vibrerer, og tager den derfor op. "Os" skriver Anthon. Okay! Han vil snakke om os. Det ender ikke godt! "Hvornår? Hvordan? Hvor?" Skriver jeg. Kort tid efter har Anthon svaret. "Når jeg skriver. På toilettet. På din skole" skriver han. Jeg sukker, og ligger mobilen i baglommen, og fortsætter mod min skole. Da jeg går ind i klassen, givet Lucas mig dræberblikket. "Det var altså ikke for at såre eller gøre dig vred. Jeg havde det bare dårligt" siger jeg, da jeg går forbi ham. "Jaja" mumler han. Jeg sætter mine ting på min plads, og timen begynder. Pludselig får jeg en besked. Jeg kigger på den, uden nogen får øje på det. "Jeg er på toiletterne nu. Kom" skriver Anthon.  Jeg rækker med det samme hånden i vejret. "Jaer DN?" Spørger min lærer. "kan jeg gå på toilettet?" Spørger jeg. "Ja selvfølgelig" siger min lærer. Jeg rejser mig, og skynder mig ud. Jeg står foran toiletterne nu. Jeg tøver inden jeg går derind. Ganske rigtigt er Anthon der. "Hvad vil du tale om?" Spørger jeg. "Luk lige døren" siger han. Jeg ruller øjne, og lukker derefter døren. "Jeg skal fortælle dig noget" siger Anthon, sådan ret alvorligt. "Jaer?" Siger jeg. "DN" starter han. Jeg får sug i maven hele tiden, af nervøsitet. Jeg forventer, han bliver virkelig sur på mig. Egentlig ved jeg ikke hvorfor. "Jeg har følelser for dig. Jeg ved ikke om, du er forelsket i Lucas, eller har noget med ham, men jeg er ligeglad. Jeg synes vi har noget sammen. Det føler jeg ihvertfald. Du er en pisse skøn pige! Dejlig, smuk, venlig, sjov, smilende og alt hvad jeg kunne drømme om. Jeg er sikker på vi ville kunne få det til at fungere sammen. Hvis du har lyst?" Fortsætter Anthon.