Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 6

Tiden går, og før jeg ved af det, har vi fri. Jeg skriver til Emma, og hun siger jeg bare kan komme. Jeg går ned til toget, og tager det hen mod København. Det tager ikke så lang tid, at komme hen til hende, så jeg er der ret hurtigt. Jeg banker på døren, og det tager højest 5 sekunder før døren bliver åbnet. Det er Remeé der åbner. Han står med Emmas lillesøster i favnen. "Åh Hej DN kom ind" siger han, og træder til siden. "Tak. Går det godt?" Spørger jeg, og træder ind. Jeg tager derefter mine sko, og overtøj af. "Ja det går fint, hvad med dig?" Spørger han. "Det går også fint" siger jeg, og smiler til ham. "Det er godt at høre. Emma er inde på sit værelse" siger han, og smiler. "Okay tak" siger jeg, og går derind. "Hej smukke" siger jeg og træder ind. "Hva så Farlov?" Siger hun, og rejser sig op fra sin seng, for at give mig et kram. "Så ik så meget. Hvad med dig Valentinaz?" Spørger jeg, og vi trækker os ud af krammet. "Det går vel okay. Hvad med dig og Lucas" siger hun, og sætter sig på sin seng. Derefter sætter jeg mig overfor hende på hendes seng. "Det går fremad. Hvad med dig? Har du nogen flirt?" Spørger jeg, og gør store øjne. Hun rødmer en smule. "Har du?!" Siger jeg overrasket. "Måske" får hun sagt. "Emma! Sig det! Hallo!!" Halvråber jeg. "Okay okay, jeg skal nok" siger hun, og sætter sig til rette. "Okay fortæl det hele!" Siger jeg. "Altså jeg har kendt ham virkelig længe! Han er rigtig sød! Og pæn, og dejlig... Og han er bare den bedste!" Siger hun. "Jaja men hvem er det?!" Spørger jeg forventningsfuldt. Hun er stille et øjeblik. Det føles som evigheder! Men endelig spytter hun ud. "Anthon...." Siger hun. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. "Anthon Edwards?" Stammer jeg. "Ja! Du ved vores Anthon. Citybois Anthon. Din bros bedste ven Anthon!" Siger hun glad. "Jaaa" siger jeg, uden følelse. "Er det ikke godt?!" Spørger hun glad. "Jo jeg er rigtig... Glad på dine vegne" siger jeg. "Jeg er så glad for ENDELIG af kunne fortælle dig det" siger hun glad. "Endelig? Hvor lang tid har i haft en flirt?" Spørger jeg, og tvinger et smil frem. "Ca 1 måned" siger hun glad. "Har i kysset?" Spørger jeg, og lader som om jeg er rigtig glad. "Ikke endu, men jeg håber da på det sker idag" siger hun, og hendes ansigt bliver til ét stort smil. "Skal i være sammen idag?" Spørger jeg. "Han kommer om ikke så lang tid" svarer hun, stadig smilende. "Hvornår?" Spørger jeg. "Altså jeg vil tro..." Siger hun, og kigger på sit ur. Hun når ikke at sige mere, før det ringer på døren. "Nu!" Udbryder hun. Hun åbner døren, og løber ud i gangen. "Jeg åbner far. Det er bare Anthon" kan jeg høre hende sige. Så kan jeg høre Remeé's skridt på vi ud i køkkenet. "Hej Anthon" siger hun. "Hej" siger han. Der bliver helt stille. Jeg tror de krammer. "Dejligt at se dig igen" siger hun. Jeg kan høre Anthon træde ind. Han tager sit overtøj og sine sko af. Så kommer han ind af døren. "Gud DN er du her også?" Siger han overrasket. Jeg nikker, og så hjælper Emma mig. "Ja det skrev jeg også til dig" siger hun. "Nåår undskyld, jeg kiggede ikke lige på min mobil, på vejen her over" siger han. "Det er okay. Sæt dig ned" siger hun, og lukker sin dør. Anthon går hen mod sengen, jeg sidder i, og sætter sig ved siden af mig. Emma kommer hen og sætter sig ved siden af Anthon. Et øjeblik er der helt stille, så begynder Emma og Anthon at plapre løs. De smiler til hinanden, og ser glade ud. Jeg er sikker på hvis det her var en film, ville jeg ødelægge det hele. De er vel meget søde sammen. Måske jeg bare skulle droppe den dumme ide, at tror på, at jeg kan blive kærester med Anthon. Min storebrors bedste ven. Jeg skulle måske bare holde mig til Lucas? Så bliver der helt stille. Jeg sidder og stiger hen mod hendes dør, men stilheden, får mig til at kigge hen på dem. De sidder og kysser. Selvfølgelig. De er begge to forelskede i hinanden, det ville være forkert, hvis de ikke gjorde hvad se havde lyst til. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg rejser mig, og går mod døren. "Hvor skal du hen?" Spørger Emma. "Jeg skal hjem, og hjælpe Thor med at lave mad" siger jeg, uden at kigge tilbage. "Okay. Kan du være sammen imorgen efter skole igen?" Spørger hun. "Det kan jeg sikkert" svarer jeg.
"Okay vi ses"
jeg hører ikke mere, for jeg har allerede lukket døren i igen. Jeg tager mine sko og min jakke på. Så åbner jeg stille døren. "DN. Hvor skal du hen allerede?" Spørger Remeé. "Øh jeg skal bare hjem, og hjælpe Thor med aftensmaden" siger jeg. "Når okay. Kom godt hjem. Husk du altid er velkommen" siger han. "Jo tak" siger jeg, og lukker døren. Jeg nærmest løber ud af opgangen, og går med hastige skridt, væk fra hendes lejlighed. Da jeg er lidt væk, begynder tårerne at presse på. Jeg lader dem stille glide ned af mine kinder. Det burde slet ikke være noget at være ked over. Det er jo håbløst.