Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 16

Vi bliver alle tre vækket af mor, Karl og Krista omkring klokken 18:00. "Der er mad" siger mor, og rusker i mig. "Jaer" mumler jeg, og kan mærke Anthon og jeg, stadig holder i hånd, så jeg slipper hurtigt, og gnider mig i øjnene. Thor og Anthon, har også åbne øjne nu. Thor ser stadig virkelig dårlig ud, og det får mor øje på. "Thor er du ok?" Spørger hun, og mærker ham på pande. "Thor skat du koger jo!" Udbryder hun. Thor mumler et eller andet jeg ikke kan høre. Så kigger mor på mig. "Hvad med dig DN?" Siger hun, og mærker mig på panden. "Når det er ikke så slemt" siger hun, og går hen til Anthon. "Anthon du koger jo også! Hvad har i lavet?" Spørger hun. Vi måtte jo egentlig ikke holde fest, så ingen af os siger noget. "SVAR MIG!" Nærmest råber mor. "Jeg holdte en fest" siger Thor lavt. "For helvede Thor! Har jeg ikke sagt, du ikke skal holde fest uden at have fået lov?" Spørger mor, mere roligt. "Undskyld" siger Thor. "der er jo ikke noget at gøre ved det! Sket er sket, men der ser jo heller ikke slemt ud herhjemme. En anden gang så spørg om lov Thor!" Siger mor. "Ja undskyld mutti" siger Thor. "Anthon bliver du og spiser?" Spørger mor. "Hvis jeg må" siger Anthon. "Selvfølgelig må du det! Det er vel også bedst du sover her. Når du ikke har det så godt, kan jeg ikke lide du skal til at gå udenfor. Så kan jeg ringer lige til din mor, efter aftensmaden" siger mor. "Tak Ulla" siger Anthon, og smiler. Vi rejser os alle, og trasker hen til spisebordet. Vi skal have kylling til aftensmad. Efter vi har spist ringer mor til Marianne, og fortæller HELE historien. De er gode veninder, så de taler også om alt muligt andet. Da mor endelig ligger på fortæller hun at Anthon godt må blive og sove. "Tusind tak fordi jeg må sove her" siger Anthon. "Du er altid velkommen" smiler mor, til Anthon. Anthon og Thor sætter sig i sofaen og ser lidt tv. Jeg vælger at gå op på værelset, og slappe lidt af med min mobil. Jeg ligger mig på maven i min seng, og tager min mobil op af baglommen. Der er mange beskeder fra Lucas. Når ja! Jeg skulle have været i biografen med ham idag! Fuck! Du kigger på den seneste besked "okay tak DN! Jeg har ventet udenfor biografen en time nu! Jeg går hjem. Og du skal ikke tro der bliver noget mellem os!" Skriver han. Selvom jeg jo egentlig ikke kan lide lide ham, så bliver jeg såret. Jeg kunne jo godt lide ham som venner! "Undskyld jeg, havde det ikke så godt idag! Håber du forstår😔" skriver jeg. Kort tid efter har Lucas læst beskeden. Jeg sidder med min mobil, og venter på han svarer. Efter 15 min. Ca. Gider jeg ikke mere! Han svarer mig ikke, og nu er han sur! Fuck mit liv tænker jeg bare! Jeg sukker, slukker min mobil, og ligger mit hoved i en pude. Pludselig bliver døren åbnet, og Anthon kommer ind. Jeg ligger mit hoved i puden igen. "Hvad er der galt?" Spørger han. "Ikke noget"  mumler jeg, ned i puden. Jeg kan mærke Anthon sætter sig ved mine ben. "Jeg kan jo se der er noget" siger han. "Nej nej. Jeg er bare træt" mumler jeg. "DN vil du ikke nok fortælle mig det?" Spørger Anthon sødt. Jeg sætter mig op. "Græder du?" Spørger Anthon bekymret. Jeg har åbenbart grædt. Det er mærkeligt, for jeg har jo ikke rigtigt følelser for ham. Men han er en rigtig god ven, så det er ven derfor. "Jeg havde en aftale med Lucas idag, men jeg havde det jo dårligt, og jeg har ikke haft min mobil hele dagen, så eg har ikke set han har skrevet, og nu er han sur" siger jeg. "Det er jeg ked af at høre" siger Anthon lavt. Jeg svarer ikke. "Havde du noget med ham?" Fortsætter Anthon, lidt tid efter. "Nej! Eller jo, men jeg har ikke sådan rigtig følelser for ham... Det er svært at forklarer!" Siger jeg. "Okay. Men jeg går ud og børster tænder nu. Thor og jeg kommer også ind og sover nu" siger Anthon, og rejser sig. "Er du sur?" Spørger jeg. "Nej" siger han, og lukker døren. Jeg sukker, og tager nattøj på. Så ligger jeg mig i min seng, og prøver at sove. Da Thor og Anthon kommer ind, vender jeg ryggen til dem. "DN?" Spørger Thor. Jeg svarer ikke, lader bare som om jeg sover. Jeg er ikke sur på ham, men jeg er ked af det, og jeg gider ikke snakke om det nu. "Hun sover sikkert" siger Anthon. Kort tid efter de har lagt sig til at sove, falder jeg også selv i søvn.