Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 52

Vi sidder nu i biografen. Vi besluttede os at se bad neighbors 2. Lige nu er der reklamer, og de er jo altid så lange. Jeg keder mig altid under reklamerne så jeg tager mine popcorn op og begynder at spise dem. Da jeg næsten er færdig med mine popcorn starter filmen. Typisk. Det starter med de har sex. Jeg kigger rundt i biografen. Over halvdelen af dem der er i biografen er under 13 år. Jeg ryster bare på hovedet og kigger videre. Det er faktisk en ret sjov film, men jeg kan ikke lade vær med at tænke på de børn der er inde og se den. Jeg tror ikke selv jeg ville give mit barn lov til at se sådan en seksuel film i den alder, men det er måske bare mig der er kedelig?

Da filmen er slut, beslutter jeg mig for at Linnea skal spise hos mig i aften, så vi tager toget til Gentofte og tager direkte hjem til mig. Jeg havde skrevet til mor i biografen, at Linnea spiste med, og mor var helt ok med det. Jeg tror Linnea er en lille smule fan af Thor og Anthon, men jeg prøver at tage hende med hjem, for at se hvordan hun reagere. Thor er hjemme, det ved jeg. Her det sidste stykke tid, har han ikke været så meget ude. Da jeg åbner døren, og vi træder ind i gangen, farer mor ud til os, og hilser venligt på Linnea. "Vi går ind på værelset" siger jeg. "Okay der er mad om 15 min. " siger mor, og smiler venligt. "Okay" siger jeg, og så går vi ind på værelset. "Hej Thor" siger jeg, og går hen på min seng. "DN?" Sige han forvirret, og vender sig om så han kan se mig. "Ja?" Spørger jeg. Jeg tror at Thor er forvirret, fordi han godt ved jeg er sur på ham, og at jeg ikke har snakket til ham i over 2 uger. Da han får øje på Linnea som står henne ved døren, og kigger på ham, rejser han sig op og præsenterer sig selv. "Thor" siger han og smiler. Han rækker hånden ud til Linnea. Hun tager hans hånd meget nervøst. "Linnea" siger hun, og giver hurtigt slip, og sætter sig hen til mig i min seng. "Dig har jeg da ikke set før?" Spørger Thor. "Vi har også næsten lige mødt hinanden" siger jeg, og vender ryggen til Thor, for at tage min mobil. "Bor du også i Gentofte?" Spørger Thor. Linnea nikker. Så siger de ikke mere til hinanden. Der er faktisk ret stille i rummet. "Der er mad!" Råber mor, ude fra køkkenet. Vi går allesammen ud, og sætter os ved spisebordet.

Der er en meget akavet stilhed. Linnea og jeg kigger bare ned i vores tallerken, og spiser vores mad. Thor og mor sidder og snakker en gang imellem, men holder hurtigt op igen. Og Karl og Krista bliver altid hurtigt færdige med at spise, og får lov til at gå ud med deres venner. Så nu sidder Thor, mor, Linnea og mig, ved spisebordet uden at sige en eneste lyd. Det banker pludseligt på døren. Mor rejser sig for at åbne. "DN du har gæster" siger mor og træder ind i køkkenet. Jeg rejser mig, og går ud i gangen. Døren står lidt på klem, så jeg åbner den. Da jeg åbner, kigger jeg direkte ind i de smukkeste blå øjne. "Anthon" siger jeg. "Kan vi snakke?" Spørger han. "Der er ikke noget at tale om" siger jeg, og skal til at lukke døren, men Anthon sætter sin fod i klemme. "Kom nu bare med" Siger han, og hiver fat i mit håndled. Han trækker mig ned af trapperne. "Jeg kan godt gå selv" siger jeg, og hiver min hånd til mig. Anthon fortsætter hen til en eller anden gade. "Hvad skal vi her?" Spørger jeg, og stopper op. Anthon går videre. En pige med en højtaler kommer og stiller den ved siden af Anthon. Og en mand med en mikrofon stiller den. Pludselig begynder en mand at spille noget musik, og der begynder at komme piger alle steder fra. De står i en cirkel rundt om Anthon og jeg, med deres mobiler og filmer. Pludselig begynder Anthon at synge. Jeg ved han synger til mig. Jeg kan efter lidt tid høre hvilken sang det er. Det er hånd i hånd. Jeg begynder at få tårer i øjnene. "DN jeg ved jeg har dummet mig, men kan du tilgive mig?" Siger han da sangen er slut. Pigerne bliver helt stille rundt omkring os, og forventer selvfølgelig et svar. Problemet er bare at jeg ikke ved hvad jeg skal svare. "Øhm" siger jeg, og kigger rundt. Det hele kom bare så pludseligt, og selvom jeg ikke har lavet andet de sidste par uger, end at sidde og tænke på det der var sket om og om igen, har jeg ikke tænkt over om jeg ville kunne tilgive Anthon. "DN?" Spørger Anthon.