Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 87

Dagene går ligeså stille. Gymnasiet er hårdere end jeg troede. Jeg er næsten færdig med min opgave, som skal afleveres på tirsdag. I går købte jeg en flot dyr kjole til i aften. Ja det er i aften der er galla på skolen. Jeg har faktisk ikke snakket så meget med Anthon, da jeg tænkte han nok bare havde brug for en lille pause. Han er jo også virkelig stresset, både med skole og med musikken. Men i går skrev han faktisk selv til mig, det gjorde mig glad. "Hej DN, i går var jeg ude at købe tøj til i morgen. Glæder mig❤️" stod der. Lige nu sidder jeg i skolen og vi har dansk. Da jeg er den første der blev færdig, har jeg fået lov til at lave videre på min opgave der skal afleveres tirsdag. Jeg er kommet virkelig langt. Jeg mangler kun at rette fejl, og forbedre opgaven lidt. Da skoleklokken ringer, begynder vi alle at pakke sammen. "Vi ses i aften klokken 20:00!" Siger vores lærer, inden vi alle er ude af døren. Jeg møder Thor på vejen, som jo også bare skal hjem så vi følges. "Thor du cykler alt for hurtigt!" Klager jeg. "Undskyld DN. Men det er fordi jeg cykler mere end du gør" griner Thor. "Det siger du ikke" siger jeg. Da vi er hjemme skynder jeg mig i bad. Det dejlige varme vand, mod min krop føles rart. Jeg bruger virkelig meget tid ude i badet. En halvanden time ca.! "DN kom nu! Jeg skal også i bad" råber Thor fra den anden siden af døren til toilettet. "Jaja, jeg slukker nu!" Råber jeg tilbage, og slukker for bruseren. Jeg tager et håndklæde om mig, og et i håret. Da jeg åbner døren, står Thor lige foran, så jeg går ind i ham. "Hvad har du så travlt med?" Spørger jeg, og retter på mit håndklæde. "Jeg skal møde Vendas forældre i dag" siger Thor. "Betyder det at i er kommet sammen?!" Spørger jeg glad. "Nej" siger Thor. "Du er altså nød til at spørge Thor! Du elsker hende jo" siger jeg. "Ja det ved jeg. Men der har bare ikke været det rette tidspunkt endnu" siger han. "Jaer okay. Men spørg hende i aften. Okay?" Siger jeg. "Okay" siger Thor, og lukker døren ud til badeværelset. Jeg går ind på mit værelse og tørrer mit hår, hvorefter jeg krøller det svagt, så jeg får nogle pæne bølger i håret. Derefter ligger jeg make-up. Øjenskyggen er sådan lidt mørk idet, men så alligevel ikke. Meget tilpas synes jeg. Min make-up bliver utrolig flot! Jeg havde slet ikke regnet med at den ville blive så flot, da jeg ikke plejer at være god til at ligge den! Men i dag er den perfekt. Jeg har taget falske øjenvipper på, øjenskygge, tegnet mine øjenbryn op, foundation, Highlighter, blush osv. Da jeg er færdig er jeg virkelig tilfreds med det. Jeg studerer mig og min make-up i spejlet, inden jeg beslutter mig for at tage kjolen på. Det er en smuk mørkerød, lang kjole. Den har spagetti stropper, den er stram for oven og så bliver den løs for neden. Jeg elsker den kjole! Den er meget enkel, men så alligevel ikke. Den sidder virkelig godt på mig, synes jeg selv ihvertfald. Jeg har igen taget en push-up BH på, som jeg sikkert kommer til at fortryde i aften, men det er altså bare pænere at man kan se lidt! Da jeg har fået kjolen på, og den sidder som den skal, sætter jeg mig på min seng og kigger lidt på de sociale medier. Da det ringer på døren, går jeg langsomt ned af trapperne i mine høje hæle og åbner døren. I døren står en virkelig smuk Anthon i et virkelig smukt jakkesæt. Tænk at han tog jakkesæt på i dag! Det plejer Anthon virkelig ikke at gøre! "Goddag smukke, kan det passe det er dig jeg skal til galla med?" Spørger han. Jeg griner af ham. "Undskyld, det er bare min måde at sige til dig på, at du er pisse hamrende smuk og lækker!" Siger Anthon. "Jamen i lige måde!" Siger jeg, og krammer Anthon. "Jeg er vild med at kjolen er stram for oven, og at man kan se lidt" hvisker han i mit øre. "Jeg gjorde det for din skyld" hvisker jeg tilbage. Anthons hånd nusser mig på ryggen under krammet, hvilket jeg nyder fuldt ud. "Årh hvor er i søde!" Kan jeg pludselig høre mor sige. Anthon og jeg trækker os fra hinanden. "Hej Ulla" siger Anthon. "Hej Anthon" svarer hun, og får pludselig tårer i øjnene. "Du skal ikke græde mor" siger jeg, og går hen til hende. "Jamen du er bare så smuk og stor, skat. Det er gået så hurtigt" siger mor. Jeg krammer hende, og tørrer derefter nogle tårer væk. Pludselig triller der en bil ind foran huset. "Bilen er her nu. Vi ses skat. God aften" siger mor. "Tak mor" siger jeg, tager Anthon i hånden og så går vi hen mod bilen. Vi sætter os ind på bagsædet, og så kører bilen ellers bare mod Øregård. "Smil" siger Anthon pludseligt. Jeg vender forvirret hovedet lod ham, og han tager hurtigt et billede. Jeg kigger på det, og begynder at grine. "Jeg ligner en ko" siger jeg. På billedet skal jeg lige til at blinke, så jeg har sådan halvt lukkede, halvt åbne øjne. Anthon griner. "Må jeg ligge det på my story?" Spørger han. "Jaja" siger jeg.