Kapitel 11

2.6K 59 8
                                    

Jeg sidder henne i skolen til den sidste time, inden vi har fri. Det er torsdag, så jeg skal til volleyball idag. Tiden går så langsomt, og jeg er lige ved at falde i søvn. Men så får vi fri, og jeg rejser mig. Jeg går til volley lige efter skole, så jeg skal direkte derhen. "Hej DN kan du være sammen?" Spørger Lucas bag mig. "Jeg skal til volleyball. Desværre" svarer jeg. Han kigger trist ned i jorden. "Men hvis du har lyst, kan du komme med, og så kan jeg spørge min mor om du må spise med?" Siger jeg, for at opmuntre ham. "Det kan jeg godt" siger han, og smiler. "Okay skriver lige til min mor" siger jeg.
"Hej mor. Er det okay at Lucas kommer med hjem og spiser?❤️" skriver jeg. Hun svarer kort tid efter. "Ja det er okay skat. Vi skal have lasagne❤️" skriver hun. "Okay tak❤️" skriver jeg. "Du må godt spise med" siger jeg til Lucas. "Okay" siger han, og smiler til mig. Vi skynder os hen til volleyball. "Bare sid her, og så skifter jeg lige" siger jeg, og viser Lucas en bænk, han kan sidde på. "Okay" siger han, og smiler venligt. Jeg smutter ind i omklædningen til de andre, også for at klæde om. Da jeg kommer ind, står de og kigger mod mig. "Hvad er der?" Spørger jeg forvirret, og sætter min taske på bænken. "Hvem er fyren?" Spørger en der hedder Sara. "Nåår det er bare Lucas. Han går i min klasse" siger jeg. "Uuuh er i kærester?" Spørger Julia. "Nej. Men vi har måske en lille flirt" siger jeg. "Nurg!" Siger de, og de krammer mig alle sammen på samme tid. Da de slipper mig, griner vi alle sammen. Jeg får taget mit volley tøj på, og så går vi alle sammen ud til træneren. Lucas sidder og kigger på sin mobil lige nu. Vi opvarmer, og så begynder vi at spille.

Det var en hård træning idag, men det er kun godt! Jeg sveder som noget der er løgn, og skynder mig derfor ud i bad. Da jeg er færdig, tørrer jeg mit hår, med et håndklæde, og sætter det op i en høj hestehale. Mit hår er ikke helt tørt, men det går nok. Jeg tager mit normale tøj på, og går så ud til Lucas igen. "Sådan. Skal vi smutte?" Spørger jeg. "Ja. Kom" siger Lucas, og smiler til mig. Da vi er på vej ud, tager han i min hånd. Jeg smiler bare til ham. På vejen hjem går vi, og snakker om alt mellem himmel og jord. Jeg nyder at være i hans selskab. Vi stopper op foran mit hus. "Er der noget galt?" Spørger jeg. "Det er bare så lang tid siden jeg har mødt din familie. Tænk hvis det bliver akavet" siger han, og kigger i jorden. Jeg tager fat i begge hans hænder. "Prøv at hør her. Du er så sød, og du kan snakke med alle. Tro mig det bliver ikke akavet! De er jo også alle søde" siger jeg, og træder et skridt tættere på ham. "Jaer. Undskyld" siger han, da vi står helt tæt. "Du skal ikke sige undskyld" siger jeg, og ligger mine hænder, om nakken på ham. Han smiler til mig. Jeg læner mig frem og kysser ham. Det varer faktisk noget tid, men så stopper vi. "Kom" siger jeg, og tager hans hånd. Da vi går indenfor, skynder Karl og Krista sig ud i gangen til os. "Hej!" Siger de, og griner lidt til hinanden. "Hej?" Siger jeg akavet. De griner, og går ud til spisebordet igen. Lucas og jeg tager vores overtøj af, og går også derind. "Hej" siger Lucas, og giver mor hånden. "Lucas! Hej. Lang tid siden" siger hun, og tager imod hånden. "Ja det er godt nok lang tid siden" siger han. "I kan bare sætte jer. Maden er færdig om 1 minut" siger mor, og går hen til maden igen. Vi går hen til spisebordet, og sætter os ned. Vi taler en smule, og så siger mor: "så er der mad" Karl rejser sig fra sofaen, efterfulgt af Krista. "Hvor er Thor?" Spørger jeg. "THOR!" Råber mor. Der går lidt tid, så kommer Thor ned af trapperne. "Hvad har du lavet?" Spørger jeg, da han sætter sig. "Jeg skypede bare med en" siger han, og tager noget lasagne. "Nåår. Var det Anthon? Teo? Munke?" Spørger jeg. "Nej det var faktisk en pige" siger Thor. "Når! Hvad hedder hun så?" Spørger jeg. "Luna" siger Thor, og spiser noget. Mens vi spiser, taler vi alle sammen. Karl og Krista sidder og smågriner en gang imellem. Da vi har spist går Lucas og jeg ind på værelset. Vi sætter os på min seng, og begynder at tale. Men så kommer Thor. "Hey Lucas. Vil du spille FIFA med mig?" Spørger Thor, og tænder vores tv. "Det vil jeg da godt" siger han, og går hen til Thor. Jeg sukker og kigger bare på dem. Der sker ikke andet, end de spiller, så jeg tager min mobil frem. Der popper en besked op fra Anthon. "Hvad laver du?" Skriver han. "Kigger på Thor. Der har stjålet min ven" skriver jeg. "Hvad? Haha hvad har han nu gjort?" Skriver Anthon. "Jamen altså. Jeg havde Lucas på besøg, og så spørger Thor om de skal spille FIFA, og Lucas kan ikke lide at sige nej. Så nu sidder de og spiller FIFA😐" skriver jeg. "Imorgen er det bare os to, og så finder vi på et eller andet hyggeligt" skriver Anthon. "Ja. Glæder mig! Når men må smutte vi ses imorgen" jeg sender og spørger om jeg skal følge Lucas hjem. Han siger ja, og så smutter vi.

"Jeg troede vi to skulle have det sjovt sammen" siger jeg, da vi står foran hans hus. "Undskyld! Men jeg kunne ikke lide at sige nej" siger Lucas, og tager fat i mine hænder. "Det er okay" siger jeg. Lucas læner sig frem, og kysser mig. Jeg smiler, og trækker mig. "Vi ses" siger jeg, og vinker. "Kom godt hjem" siger han, og smutter ind. Jeg skynder mig hjem, da jeg er virkelig træt.

Min berømte storebror - CityboisWhere stories live. Discover now