Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 80

Anthon og jeg bliver vækket tidligt af Marianne. Jeg tager tøj på, og reder mit hår. Derefter går vi ud i køkkenet, og spiser noget morgenmad. Der er ikke så mange der snakker under maden, nok mest Alma og Asta. Esmeralda sover stadig, så hun larmer ikke. Da vi har spist, går Anthon og jeg ind på hans værelse. "Er du okay efter i går?" Spørger Anthon. "Stadig i chok" siger jeg, og stirrer ud i luften. "I chok over hvad? Det med kokainen eller med de drenge?" Spørger Anthon. Jeg kigger på ham. "Begge" siger jeg stift. "Du ændrede dig meget i går" tilføjer jeg. "Man ændrer sig jo altid" siger Anthon. "Jaja. Men det var ikke rart" siger jeg. "DN du må virkelig ikke være bange For mig! Jeg ville aldrig gøre dig noget!" Siger Anthon, og sætter sig ved siden af mig på sengen. "Hvor mange gange i løbet af en uge tager du det?" Spørger jeg. "Kun en. En gang om ugen" siger Anthon. Jeg nikker som svar. "Du ved godt det er farligt, ikke?" Spørger jeg. "Jo det ved jeg godt" siger Anthon. "Er du så ikke sød at stoppe?" Spørger jeg. "Jamen DN jeg kan ikke. Det er blevet en del af min hverdag, og jeg er blevet afhængig af det. Uden det... Bliver jeg..." Siger Anthon, men kommer ikke videre. "Hvad bliver du?" Spørger jeg. "aggressiv. Virkelig aggressiv" siger Anthon. Jeg kigger på ham. "Du må ikke blive bange for mig!" Siger Anthon, og tager mine hænder. "Jeg er ikke bange. Mere bekymret" siger jeg. "Hør DN. Jeg prøver at stoppe langsomt. Okay?" Spørger Anthon. "Okay" siger jeg, og nikker. Anthon kysser mig i håret. "Jeg skal lige på toilettet" siger han. Jeg smiler til ham. Da han har lukket døren kigger jeg mig lidt omkring. Jeg rejser mig og kigger i nogle skuffer. Da jeg åbner en af skufferne, opdager jeg kokainen. Jeg tager begge poser op i hænderne. Længe står jeg og tænker over hvad jeg skal gøre ved det. Skal jeg bare ligge det fra mig? Eller skal jeg hælde det ud? Jeg ved at hvis jeg hælder det ud, foran huset og nogen ser det vil vi blive mistænkt. Jeg kigger mig derfor omkring, mens jeg tænker. Jeg ser vinduet står åbent, og jeg er på intet sekund i tvivl om hvad jeg skal gøre. Jeg skynder mig ud af vinduet, og løber alt hvad jeg kan mod stranden. Da jeg er ved stranden, skynder jeg mig at grave et hul i sandet. Der er ingen på stranden, hvilket er utroligt heldigt! Da jeg har lavet et hul, hælder jeg alt kokainen derned. Det ligner ret meget sand, men jeg dækker det alligevel. Da jeg er færdig skynder jeg mig tilbage til huset. Da jeg kommer hen til døren står Anthon ude foran. "Heej" siger jeg akavet. "Hvor er kokainen?" Spørger Anthon hårdt. Han er allerede begyndt at panikke over det. "Jeg hændte det ud i sandet på stranden" siger jeg. Anthon sukker højt. "Er du sindsyg? Hvis der er nako hunde dernede, finder de det. Og så bliver Ilias og de andre endnu mere mistænkt" siger Anthon vredt. "Endnu mere?" Spørger jeg. "De er allerede næsten blevet opdaget, flere gange" siger Anthon, og sukker. "Undskyld Anthon. Men jeg ville ikke have der skulle ske dig noget" siger jeg. "Det er mit liv for fanden. Jeg lovede dig jo også at jeg ville prøve at stoppe langsomt!" Halvråber Anthon. "For det første, så er jeg rent faktisk en del af dit liv. Hvis der sker dig noget, vil det gå ligeså meget ud over mig. Og for det andet, så ved jeg du kan klare det. Vi klarer det sammen!" Siger jeg, og går tættere på Anthon. Han siger ikke noget, kigger bare væk fra mig. "Du kan godt Anthon" fortsætter jeg, og tager hans hænder. "DN jeg er allerede ved at være i panik" siger Anthon. "Sammen Anthon. Sammen klarer vi det" siger jeg. Anthon sukker. "Sammen" siger han så. Jeg nikker, og læner mig frem mod ham. Jeg tager blidt fat i min nakke, og presser mit hoved mod hans. Jeg begynder selv, at kysse Anthon voldsomt. Jeg skubber ham op mod en væg, og piller ved hans bryst med mine hænder. Han vender os rundt, så jeg står op imod væggen, og kigger mig dybt i øjnene. "Du er så smuk" Siger han, og kysser min hals. Jeg holder ham på ryggen, og borer stille mine fingre ind ryggen på ham. "Anthon" mumler jeg. Han begynder at pille ved min røv. "Du gør mig så liderlig" hvisker han. Jeg griner, og puffer Anthon væk. "Det var så det for idag" griner jeg. "Fair nok. Du fik da gjort mig stiv" siger Anthon. "Det var sørgeligt for lille Anthon" griner jeg, og går indenfor. Anthon følger efter mig. Allesammen sidder inde i stuen. Alma leger med Esmeralda på gulvet, de andre ser en film. "Skal vi ikke gå ind og være med?" Spørger jeg. "Den skal altså lige ned igen" siger Anthon, og hentyder til sin boner. "Så få den ned, jeg tror jeg vil lege lidt med Esmeralda og Alma" siger jeg. "Okay" siger Anthon, og kysser mig på kinden, inden han går ind på sit værelse og lukker døren. Jeg sætter mig ind på gulvet hos dem. "Hej DN" siger Alma, og smiler venligt til mig. "Hejsa. Hvad laver i?" Spørger jeg. "Vi leger bare med de her biler" griner Alma, og hentyder til nogle lidt store træbiler. "Må jeg være med?" Spørger jeg. "Selvfølgelig" siger Alma."hvor er Anthon?" Spørger Alma pludseligt. "Han er inde på sit værelse. Han snakker vidst med Thor" siger jeg, som en undskyldning. "Nåår. Er det ikke i morgen de skal spille?" Spørger Alma. "Jo det er det" siger jeg. Vi leger med bilerne i omkring en halv time, og så kommer Anthon ud. Han sætter sig på gulvet hos os. "Hvad leger vi?" Spørger han. "Vi leger køreskole" siger jeg, og parralel parkerer min "bil". "Ej hvor hyggeligt" siger Anthon. Efter vi har leget noget tid er der mad. Vi får noget med nogle kylling og noget ris, og det smager perfekt! Jeg spiser virkelig meget af det, og bliver alt for mæt. I kender nok det, hvor man bliver mæt sådan behageligt, og hvor man bliver propmæt og det er mega ubehageligt? Ja sådan har jeg det, og det er pisse ubehageligt. Anthon og jeg går ind på hans værelse. Jeg løfter op i min bluse, og kigger på min mave i spejlet. "Din dejlige lille mave" siger Anthon, og smiler. "ej den er totalt udspilet!" Siger jeg. "Det er da fordi du lige har spist" griner Anthon. Jeg trækker min bluse ned. "Men hvorfor er din mave så ikke udspilet?" Spørger jeg. "Det er den da også" siger Anthon, og trækker op i sin bluse. Uh en lækker mave han har. Den er ikke sådan virkelig trænet, men en lille smule er den, og det er dét jeg bedst kan lide. Mit blik stivner på hans dejlige mave, og jeg fornemmer at jeg smiler. Pludselig kalder Marianne. Anthon slipper sim bluse, og den falder på plads igen. Vi går ind i stuen, for at se hvad hun ville. Hun ville bare have os til at se en film med hende. Vi sætter os i sofaen, og ser filmen. Pludselig under filmen, bliver Anthon ret urolig. Han ryster på hænderne, og vipper med sine fødder. Jeg ved at han har brug for kokain nu, men jeg lovede ham, at vi ville komme igennem det. Sammen! Jeg tager hans hånd, og ligger mig helt ind til ham. Han ligger sin arm om mig, og klemmer mig helt ind til mig. Det tager ham lidt tid, før han slapper af igen men det gør han til sidst. Vi er allerede kommet igennem 1 gang sammen, og det var slet ikke så slemt. Da filmen er slut går vi egentlig bare i seng, og falder hurtigt i søvn begge to.
________________________Tak fordi i stadig læser med! I er de BEDSTE! Elsker jer!❤️