Min berømte storebror - Citybois

kapitel 84

Normal synsvinkel
"Jaer, vi ses mor" siger jeg, og giver hende et kys på kinden, inden hun forlader huset. Det er nu lidt over en uge siden at jeg kom til skade. Jeg kan huske næsten alt igen, der er bare små huller i min hukommelse. "Karl, Krista jeg går nu" råber Thor. "Vi ses DN. Du klarer den indtil jeg kommer tilbage ikke?" Spørger Thor. "Selvfølgelig. Det siger du hver morgen, Thor" griner jeg. "Undskyld. Jeg vil bare ikke have der skal ske dig noget" siger Thor, og giver mig et kys på kinden. "God dag" siger jeg inden han går. Ligesåsnart Thor har lukket døren, kommer Karl og Krista løbende med deres skoletasker på ryggen. "Vi ses DN" siger de inden de lukker døren. "Vi ses" siger jeg, selvom døren er lukket. Jeg går stille ind i stuen, og tænder for tv'et som jeg har gjort alle de andre dage. Skoleferien er slut, og vi er startet i skole igen. Jeg starter først næste uge da jeg stadig ikke er helt på toppen. Jeg bliver ret træt mens jeg sidder og ser tv. Derfor beslutter jeg mig for, at gå op på værelset og sove lidt.

Jeg slår øjnene op, og klokken er kun 12:45. Hvad fanden skal jeg bruge de sidste 3 timer på så? Jeg reder lige mit hår igennem, og går så ned i køkkenet for at tage noget vand. Mens jeg står ved vasken kigger jeg ud af vinduet. Vejret er godt, så jeg beslutter mig for at gå en tur rundt i Gentofte. Jeg tager en denimjakke på, og mine Stan Smith sko. Derefter låser jeg døren, og går udenfor. Jeg går og ser på en masse huse, og kommer i tanke om hvem der bor der. Jeg stopper op ved et hus jeg føler er specielt. Jeg kigger mig lidt rundt omkring. Der er ingen mennesker i nærheden, så jeg kan vel godt lige kigge ind. Jeg stiller mig på tæer og kigger ind af vinduet. Jeg får en form for flashback's. Jeg kan se mig selv gå derinde med en lyshåret dreng. Det må være Albert. Nej vent det er Anthon han hedder! Minderne og alting kommer ind i mit hovede. Anthon var en af de eneste jeg ikke kunne huske, men nu kommer det hele tilbage. De gange vi har haft sex, de gange vi har været på date, Da han kom og overraskede mig i Belgien og far blev sur over vi var sammen og da vi var i sommerhuset sammen, og jeg fandt ud af han tog kokain. Og at han... Slog mig. Jeg kan huske det hele nu. Pludselig bliver en vindue for mine fødder åbnet. Jeg får et kæmpe chok, og kigger derned. Det er Anthon. "Hvad laver du her DN?" Spørger han. "Jeg kunne spørge om det samme. Skulle du ikke være i skole?" Spørger jeg, og træder lidt bagud. "To sekunder" siger Anthon, og lukker vinduet. Kort tid efter åbner han hoveddøren. "Jeg havde det dårligt i morges" siger han. "Nåår" siger jeg, og går hen mod ham. Der er lidt akavet stilhed. "Jeg kan huske det hele" siger jeg så. "Ej hvor godt!" Siger Anthon begejstret. "Du slog mig" siger jeg. "Hvad? Nej det var et uheld!" Siger Anthon. "Hvordan kan det være et uheld at du fyrer din hånd ind i hovedet på mig?!" Halvråber jeg. "DN jeg kan forklare det hele" siger Anthon. "Jeg tror ikke på dig! Du er jo syg i hovedet!" Råber jeg og skal til at gå, men Anthon hiver fat i mit håndled. "Jeg kan forklare!" Siger han bestemt.

Vi sidder nede på hans værelse. Han har lige forklaret mig alt. "Vil du ikke nok tro mig?" Spørger han. "Jeg tror dig" siger jeg. "Godt" siger Anthon, og ånder lettet ud. "Kan du så huske alt nu?" Fortsætter han. "Det tror jeg da" siger jeg. "Det har været vildt hårdt, at du ikke har kunne huske mig" siger Anthon. "Nurh skat" siger jeg, og krammer ham. Anthon trykker mig helt ind til sig. "Skal vi ikke hoppe på trampolin?" Spørger Anthon pludseligt. Jeg griner kort af ham. "Du har da ikke nogen trampolin?" Spørger jeg forvirret. "Jojo. Vi har lige købt en" griner Anthon, og trækker sig fra mig. "Jamen okay så" siger jeg. Vi rejser os op, og går ud i haven. "Årh det er en af de der store nogen!" Siger jeg begejstret, og løber hen til den. "Du har selv en derhjemme" griner Anthon. "Det ved jeg godt, det er bare lang tid siden jeg har brugt den " griner jeg. Anthon går også op på trampolinen. Fuck det er egentlig sjovt. "Du ligner en kylling" råber jeg, og flækker af grin. "Du er en kylling" svarer Anthon igen. "Men jeg elsker dig alligevel" tilføjer han. "Det er jeg glad for" siger jeg. Da vi har hoppet i lang tid, ligger vi forpustede på trampolinen. "Det er faktisk virkelig god motion" siger Anthon. "Det kunne du godt bruge noget af" siger jeg, og løfter op i hans bluse. Jeg sætter mig på ham, og hans bluse er stadig oppe. Han smiler til mig på den der søde måde. "Se hvor fed du er" driller jeg. "Ikke mob" siger Anthon, og laver sad-face. Jeg smiler til ham, og han smiler igen. Pludselig skubber han mig af sig, og sætter sig derefter på mig. Han begynder at kilde mig. "Anthon du ved hvor kilden jeg er" siger jeg så roligt jeg kan, dog er det på ingen måde roligt. "Mmmmh" siger Anthon. Pludselig skriger jeg virkelig højt fordi det kilder så meget. Anthon ligger en hånd for min mund. "Shhh" siger han. "Undskyld" mumler jeg ind i hans hånd. Jeg stikker min tunge ud af munden og slikker på hans hånd. "DN" griner han, og fjerner sin hånd. Jeg flækker af grin. "Hvor er du charmerende" siger han, og tørrer sin hånd af i sin trøje. "Det ved jeg da godt" siger jeg. "ved du godt at jeg elsker dig?" spørger Anthon seriøst. "Gør du?" spørger jeg. "Ja for helved! Du betyder alt for mig! Du er mit liv!" siger Anthon. "Du betyder også alt for mig" siger jeg rørt. Anthon læner sig ned over mig, og giver mig et blidt kys. "omg de kysser" kan man pludselig høre en pige sige. Anthon trækker sig fra mig, og kigger over hegnet. "Hej piger" siger han. "Hej Anthon. Det var altså ikke meningen vi skulle kigge ind!" Siger de. "Piger det er okay" griner Anthon. "Skal jeg komme ud så i kan få et billede?" Fortsætter han. "Hvis du har tid og lyst" siger pigerne. "Selvfølgelig" siger Anthon, og går ind i huset. Jeg kan høre at de på den anden side af hegnet siger hej til hinanden. De står og snakker lidt inden Anthon kommer tilbage. "Hvor kom vi fra?" Spørger Anthon, og ligger sig ned på mig igen. Jeg griner kort, og placerer mine læber på hans. Pludselig kan vi høre hoveddøren gå op. Anthon sukker og rejser sig op. "Hej Per" siger han, og går ud i køkkenet hvor Per er. Jeg bliver bare liggende og kigger op på himlen. Anthon er den dejligste kæreste jeg kunne få. Jeg tror alle vores problemer er løst. Jeg kan huske det meste igen, og Anthon får ikke sine anfald mere. Han bliver let sur, men ellers er der ikke noget. Måske har han få søvnproblemer en gang imellem, men i forhold til hvor svært det har været er det ingenting. Anthon kommer ud igen. Jeg kigger på klokken. Den er allerede 18! "Skal du hjem og spise?" Spørger Anthon. "Det behøver jeg ikke" svarer jeg. Anthon kommer hen og sætter sig på trampolinen. "Vil du så ikke med ud?" Spørger han. Jeg sætter mig op og smiler over hele hovedet. "Som en date?" Spørger jeg med et kæmpe smil på læben. "Ja som en date. Vil du med på date?" Spørger Anthon. Jeg bliver så glad, at jeg "overfalder" ham. "Ja!" Siger jeg ivrigt. "Jeg ved hvor vi skal hen" siger Anthon. "Uuuh hvor?" Spørger jeg. "Det finder du ud af. Skal vi gå?" Spørger Anthon. Jeg nikker og tager hans hånd.

Anthon holder mig for øjnene. Jeg griner af ham. "Hold dem lukkede" siger han, og slipper med sine hænder. Han tager mig i hånden og fører mig et sted hen. "Åben" siger han. Jeg åbner øjnene og vi står ude foran noma. "Anthon er du syg?!" Spørger jeg. "Jeg håber det er okay" siger han så. "Okay?! Det er mere end okay! det er altså alt for dyrt! Det har jeg ikke råd til. Kan vi ikke bare gå på MacD?" Spørger jeg. "Nej. Jeg betaler, og jeg har allerede bestilt bord" siger Anthon. Han tager min hånd og trækker mig indenfor. Jeg hader at Anthon skal bruge penge på mig. Specielt så mange penge! Vi bliver ført ind i et eller andet slags rum af en tjener. Inde i rummet sidder der ikke så mange mennesker. De er alle forskellige, men har dog en ting til fælles. De er alle kendte. Casper Christensen sidder i et hjørne med sin kone og er igang med at spise. I et andet hjørne sidder Christopher med sin kæreste. Der sidder en del mere, men nogen af dem kender jeg ikke. Anthon og jeg bliver ført hen til et bord der er dækket pænt op. Vi får et menu kort, og kigger på det. Der er så mange fine retter som jeg bare slet ikke kender! dog falder jeg over en eller anden bøf. "Har du fundet ud af hvad du skal have?" Spørger Anthon. "Bare nr. 68" siger jeg. Anthon nikker, og en tjener kommer hen til os. "En nr. 68 og en nr. 99. Så skal jeg have en rødvin og-" siger Anthon, og henter til at jeg skal sige hvad vi skal have. "Hvidvin" siger jeg. "Så en nr. 68 og 99 og så en rød - og en hvidvin?" Spørger tjeneren for lige, at tjekke efter. "Ja" siger Anthon. Tjeneren går. "Jeg troede det var sådan noget med 6 retter og jeg ved ikke hvad" griner jeg. "Det kan man også få, men jeg kan bare aldrig spise så meget" griner Anthon. Jeg ligger mine hænder på bordet og kigger rundt. Jeg er omgivet af SÅ mange kendte mennesker, at det er helt uoverskueligt. Pludselig kan jeg mærke Anthons hænder i mine. Han klemmer lidt, og jeg klemmer igen.

Nu kommer vores mad. Shit et stor bøf! Vi tager lige et Instagram billede, for sådan er ungdommen bare, haha. Vi spiser stille maden, og hygger os virkelig meget i hinandens selvskab. "Skal vi gå?" Spørger Anthon da han har betalt. Jeg kan stadig ikke komme mig over prisen. "Hvordan har du så mange penge?" Spørger jeg. "Jeg ligger lidt til sådan en "opsparing" jeg har hver måned. Så bruger jeg dem på dig" griner Anthon. "årh, hvor er du sød! Nu føler jeg mig som en mega dårlig kæreste" sukker jeg. Vi går hånd i hånd ned mod Nørreport station. "Det er du i hvert fald ikke! Alt det kærlighed du giver mig, er rigeligt. Jeg er bare glad for at have dig!" siger Anthon bestemt. "Jamen jeg synes jo også at alt det kærlighed du giver mig er nok!" siger jeg. "Prøv at hør her DN. Du er en perfekt kæreste, okay?" spørger Anthon. "Okay" siger jeg.

kl. er ved at være 22, og Anthon har fulgt mig hele vejen hjem. Vi bor dog ikke så langt fra hinanden, men det betyder stadig meget for mig at han gider! Vi står ude foran hegnet. "vi ses skat" siger jeg.. "vi ses søde" siger Anthon og kysser mig. Jeg trækker mig men kysser ham derefter kort igen. Lige inden jeg går ind, giver han mig et sidste kys.. Jeg går smilende ind. "Der er du!" udbryder mor, da jeg kommer ind. Jeg tager mine sko af. "Jeg har prøvet at ringe til dig hele aftnen, men du har ikke svaret" fortsætter hun. "undskyld jeg har været ude at spise med Anthon" siger jeg, og hænger min jakke på en knage. "Anthon? kan du huske ham igen?" spørger mor. "ja. Tror jeg kan huske det hele nu" siger jeg. "årh det var godt! Så kan du måske tage i skole i morgen?" spørger mor. Jeg nikker kort, og går op af trapperne. "Godnat" råber jeg, inden jeg lukker døren til mit værelse. Jeg indrømmer jeg er pisse nervøs for i morgen. Jeg skal i 1.G på Øregård gymnasie med nye mennesker. Selvom Thor også går der, bare en klasse over mig er jeg nervøs! Det er ikke særlig nemt at være "Thor fra citybois'" lillesøster. Det kan nogen gange være svært at få venner. Dog ligger jeg mig til at sove, så jeg kan være frisk til i morgen. Det værste der kan ske er at komme for sent!
________________________Tak for 73k læsere! Det er sygt!

Husk at like og kommenter😊