Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 79

Anthon og jeg bliver vækket tidligt, vi henter Thor i Mariannes bil, og bliver kørt til Valby parken. Da drengene har spillet, og sluttet grøn koncert af med et brag skal de skrive autografer. Efter autografere, finder nogle fans dem. De kan ikke bare ignorer dem, så vi bliver lidt og snakker med dem. En del fans siger til Anthon og jeg vi er søde sammen, og det bliver jeg helt rørt af. På et tidspunkt kalder Marianne på os. Vi er nød til at køre nu, da vi skal hen i sommerhuset, og sætte Thor af. Anthon og jeg går, men Thor bliver lidt mere. "Kom nu Thor" siger Anthon. "Jeg kommer" siger han. "Det var hyggeligt at snakke med jer piger, jeg er Thor Farlov" siger han og løber hen til os. "Jeg forstår ikke du har behov for at sige det?" siger jeg. "Det er bare noget internt, og pigerne er vilde med det" siger Thor. Jeg ryster på hovedet af ham. Vi får kørt Thor hjem, og kører derefter mod Gilleleje. Per har taget en anden bil, og kører med Asta og Alma da der ikke var plads til os alle i en bil. Esmeralda sidder på et babysæde i bilen, og jeg sidder i midten. Altså ved siden af både Esmeralda og Anthon. Da vi er på motorvejen begynder Esmeralda at græde. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og prøver derfor bare at tysse lidt på hende. "Giv hende hendes sut, så holder hun op" siger Anthon, og giver mig en sut. Jeg stikker den stille ind i munden på hende, og med det samme tier hun stille. Pludselig falder hendes hoved til siden, og sutten ryger ud af munden på hende. Hun sover. "Så er der da lidt ro" siger Anthon, og fletter sine fingre ind i mine. "Anthon?" Siger Marianne. "Ja?" Spørger Anthon. "Næste gang i laver noget er i så søde at dæmpe jer? Jeg ved godt i er unge og forelskede og det der, men Alma og Asta blev altså virkelig utilpasse" siger Marianne. Jeg kigger flovt ned på mine knæ. "Øh jo selvfølgelig" siger Anthon. "Godt min dreng. Jeg prøver jo ikke at stoppe jer i det, men måske i bare kunne dæmpe jer lidt?" Spørger Marianne igen. "Jojo selvfølgelig" siger Anthon flovt. Vi kører langsomt ind i en indkørsel hvor der i forvejen holder en anden bil. Det er Per han kørte meget hurtigere end os. Marianne bærer Esmeralda ind, og Anthon og jeg fumler med bagagen. Vi får slæbt det hele ind, og Anthon viser mig vores værelse. Der er en stor dobbeltseng, og der er virkelig flot indrettet med hvide møbler, og smukke blomster "wow" siger jeg, og smider mig i sengen. Anthon smiler, og pakker sine ting ud. Da vi har pakket ud, og det efterhånden er blevet aftensmad tid, går vi ud og spiser. Aftensmaden er akavet. Jeg føler uendeligt at Asta og Alma glor på os, som var vi idioter. Men det er nok pågrund af de hørte os igår. Da vi har spist, går vi ind på Anthons værelse. "Du skal møde nogen af mine venner herfra!" Siger han. "Øh okay" siger jeg, og griner. "Vi tager hjem hos en af dem. De er enormt flinke, men nok lidt anderledes end dem vi normalt omgås" siger Anthon, og går ud i gangen. "Hvor skal i hen?" Spørger Per, da vi er på vej ud af døren. "Bare lidt ned til stranden" siger Anthon. "Okay. Kom tilbage senest 01:00" siger Per. "Okay" siger Anthon, inden han lukker døren. Det at Anthon siger de er anderledes end dem vi normalt omgås, gør mig nervøs. Og det at Anthon lyver om hvad vi skal, gør mig endnu mere nervøs! Tankerne flyver rundt i hovederne på mig. Er det ældre mennesker? Er det slemme mennesker, der vil gøre mig ondt? Jeg har ingen ide. Vi ankommer til et stort hus med to etager. Det ser meget gammelt, og faldefærdigt ud. Anthon banker på døren, og en høj dreng med mørkt hår åbner døren. "Hva så, det er sgu da Anthon!" Siger han, og giver Anthon et bro-hug. "Og han har en dame på slæb" siger han, og stikker hånden ud til mig. Den er snavset, men jeg tager dog imod den. "Mit navn er Ilias. Hvad hedder sådan en skønhed som dig så?" Spørger han, og kysser min hånd. Jeg tager hånden til mig, og siger mit navn. "DN" siger jeg. "Jeg tænkte nok det var dig. Anthon har snakket meget om dig, de gange vi har mødtes kort" siger han. Hvorfor har de kun mødt hinanden kort? Og hvorfor har Anthon ikke fortalt mig noget? Vi går indenfor, og tager kun vores jakke af. Jeg kan se en masse andre fyre og piger. De ser alle ligeså trætte ud som ham Ilias. Selvom de nok ikke er trætte, ser det bare sådan ud. "Jeg har gjort klar til os ude i køkkenet" siger Ilias. "DN kan du ikke gå ind og snakke med de piger? de er enormt søde" siger Anthon. Jeg går undrende hen til pigerne. "Hej" siger jeg, og præsenterer mig selv. De siger hvad de hedder, og jeg sætter mig ned hos dem. Jeg hører egentlig ikke hvad de siger, jeg fokuserer kun på hvad der sker i køkkenet. Jeg kan ikke høre noget, jeg kan kun se et svagt gult lys derinde fra. Hele huset er faktisk ret mørkt. Jeg lister stille hen mod køkkenet. Jeg kigger ind, og ser Anthon fumle med et kreditkort. Hvad skal han dog med et kredit kort? Han laver to lange baner, af noget Hvidt pulver. Så tager han noget papir som er rullet sammen, og tæller ned fra tre. Da han når nul, kører Ilias og Anthon alt det vide pulver ind. De sniffer det, og jeg er sikker på hvad det er. Det er kokain. Jeg havde aldrig troet den slags om Anthon. Men der har også været få gange hvor jeg ikke har set ham i op til tre dage, og han har ikke ville fortælle mig hvad han laver. Han har været her, og taget kokain. Da de er færdige med hver deres bane står de lidt og sunder sig. "Hold kæft det er godt" siger Anthon, og ryster sit hovede. "Hvad med din dame? Jeg troede ikke hun måtte vide noget?" Siger Ilias. "Hun finder ikke ud af det. Jeg tager kun det her, og så bliver jeg ikke så skæv at hun fatter mistanke" siger Anthon. "Feedt man. Men jeg tager lige nogle flere rækker" siger Ilias. "I orden bro. Jeg finder lige DN" siger Anthon, og går mod døren. Jeg stiller mig op af væggen lige ved siden af døren. "Oh Hej DN" siger Anthon da han får øje på mig. "Hej" siger jeg kort. "Snakkede du ikke med pigerne?" Spørger Anthon. "De var ikke lige min type" siger jeg, og kigger på Anthon. "Når okay. Skal vi gå?" Spørger Anthon. "Det kan vi vel, nu hvor du har fået hvad du vil have" siger jeg, og går mod døren. Anthon hiver fat i mit håndled. "Hvad mener du?" Spørger Anthon nervøst. "Nu hvor du har fået taget dit kokain" siger jeg koldt. "DN det er ikke som du tror. Jeg startede med det, kort tid efter vi kom sammen. Jeg har været afhængig af det lige siden. Dog tager jeg ikke så meget" siger han. "Det er stadig kokain Anthon? Hvordan kan du ikke have sagt noget til mig om det?" Spørger jeg hidsigt. "Jeg var bange for at miste dig" siger han lavt. "Du er heldig, at jeg elsker dig højt nok til at være ligeglad. Men jeg synes stadig du skal stoppe!" Siger jeg. "Jeg prøver" siger Anthon. "Skal vi gå?" Spørger jeg irriteret. "To sek" siger Anthon, og løber ind i køkkenet. Da han kommer tilbage, stikker han to poser kokain i lommen. "Så har jeg til noget tid" siger han, men jeg ruller bare øjne af ham.

"Jeg kan stadig ikke fatte det" siger jeg, da vi er gået fra huset. "Jamen det var ham du blev forelsket i. Jeg har jo gjort det længe" siger Anthon. "Ja. Men jeg kan ikke forstå du ikke har sagt noget om det til mig? Jeg ville hjælpe dig af med det" siger jeg. "Jamen der sker mig jo ikke noget. Jeg er den jeg altid har været!" Siger Anthon hidsigt, og stopper op. "Det ved jeg godt Anthon" siger jeg. Anthon hiver mig helt ind til ham, og begynder at snave mig voldsomt. "Okay. Nok!" Siger jeg, da Anthon bliver lidt for voldsom. Anthon kigger slesk på mig. "Du er jo ikke dig selv!" Siger jeg, og river mig løs fra Anthons greb. "Gå tilbage til dine mærkelige venner, og kom når du er blevet dig selv igen!" Siger jeg, og sætter i løb mod sommerhuset.

Jeg har gået i noget tid nu, men jeg har stadig ikke fundet huset. Jeg burde altså have været der for længst. Det er blevet ret mørkt, og jeg kan se en flok drenge komme gående. Det er for mørkt, til at jeg kan gætte deres alder. Da jeg nærmer mig dem, stopper de op. Jeg går lidt i panik og ved ikke hvad jeg skal gøre. Dog går jeg bare videre lige forbi dem. "Er det ikke dig der DN?" Spørger den ene. "Hvor kender du mit navn fra" spørger jeg. "Anthon har da fortalt om dig. Om de gange i har haft sex osv." Siger han, griner og puster røg ud. Jeg kigger ned i jorden. "Hvor skal du hen?" Spørger han så, og slukker sin smøg ved at træde på den. "Hen til Anthons sommerhus" siger jeg lavt. "Så er du gået den helt forkerte vej" siger han. "Hvor er det så?" Spørger jeg. "Den vej. Bare lige ud så kommer det" siger han, og peger. Jeg takker, og går den vej han pegede. De var slet ikke så slemme som jeg havde troet. Men pludselig bliver der revet fat i mit håndled. "Når sådan en smuk pige er tilstede kan vi da ikke bare lade hende gå" siger han, trækker mig helt ind til sig og aer mit hår. Jeg lukker skræmt mine øjne, men åbner dem så igen. Han bevæger sin hånd ned mod mit underliv. Da jeg kun har en kort nederdel på, har han nem adgang til mig. Han knapper forsigtigt min nederdel op, men jeg er for bange til at gøre noget. Da han skal til at rive mine trusser af, bliver jeg skubbet væk, og falder til jorden. Jeg kigger op, og ser Anthon stå og skubbe ham fyren. "Hvad fuck har du gang i?!" Siger Anthon. Jeg fumler med at få min nederdel på. "Det var jo bare for sjovt" siger fyren. "Du er jo syg i hovedet!" Siger Anthon. "Du tager sgu da også selv kokain" siger ham fyren. Tager de allesammen kokain eller hvad? Måske var det derfor de alle så så trætte ud? "Jeg kan idet mindste styre det" siger Anthon, og fyrer ham fyren en flad. "Kom DN" siger Anthon, og hjælper mig op. Vi er hurtigt ved Anthons sommerhus, men vi går ikke ind. "Det er altså ikke godt at gå her alene på denne tid" siger Anthon. Jeg kigger ned i jorden, og begynder stille at græde. Da Anthon opdager, at jeg græder, klemmer han mig ind til sig. Vi sidder lidt sådan, indtil jeg er faldet mere til ro. "Du må ikke sige noget om hvad der er sket, okay?" Siger Anthon. Selvom jeg har meget lyst til det, for at Anthon måske kan stoppe med det, lover jeg ham ikke at gøre det. Da vi går ind er alle gået i seng, og vi går egentlig også bare i seng. Jeg ligger meget uroligt, og kan ikke falde i søvn. Da Anthon ligger en arm om mig, bliver jeg først rolig og falder i søvn.
________________________Husk at like og kommenter👍🏼😊