Min berømte storebror - Citybois

Kapitel 21

"Tak for mad" siger jeg, da jeg har spist op, og så rejser jeg mig. "Du kan godt lige vente på os andre DN" siger mor, og smiler til mig. Jeg gider ikke glo på Thor mere lige nu! Jeg sætter mig igen, og kigger ned i bordet. De eneste der taler er Karl og Krista. Alle andre er stille. Da de andre endelig har spist færdig, skynder jeg mig sætte mine ting i opvaskemaskinen. "DN husk det er dig og Thor der skal sætte i opvaskemaskinen idag" siger mor. Øv! Jeg taget mors ting, og sætter dem hen i opvaskemaskinen. Så kommer Thor med Karl og Kristas ting. Han siger ikke noget. Jeg sætter en sæbe ting i, og starter opvaskemaskinen. Så løber jeg ind på mit værelse. Jeg har ikke noget at lave, så jeg vælger at skrive til en af mine veninder. Det ender med at Clara, Emilie, Sidsel og jeg, skal være sammen. Vejret er sådan nogenlunde. Det er 3 grader, men det regner idet mindste ikke. Vi aftaler st mødes nede ved netto. Jeg tager min jakke, mine sko og mit halstørklæde på. "Hvor går du hen?" Spørger mor, og kommer ud i gangen. "Jeg skal bare være sammen med Clara, Emilie og Sidsel udenfor" svarer jeg. "Okay kom hjem klokken 21:30! Du skal i skole imorgen" svarer mor. "Okay" siger jeg, og lukker døren. Det er næsten mørkt, men ikke helt. Jeg går ned ad gaden, og hen mod Gentoftegade. Da jeg nærmer mig netto, kan jeg se pigerne allerede står der. Jeg smiler, og går hen til dem. Vi giver hinanden et kram, og så går vi ind i netto. "Kan vi ikke spørge nogle af drengene om de vil med?" Spørger Clara. "Hvem af dem?" Spørger jeg, da jeg helst ikke vil have Lucas med. "Emil, James, Lasse og Benjamin? De er sjovest" griner Clara. "Okay. Du ringer" svarer jeg. Vi går hen til sodavandet. Jeg køber en topform som jeg plejer. I weekenderne kan jeg godt lide at kæbe energidrik, men ikke i hverdagende. Clara får ringet til dem, og de er på vej. Vi betaler det vi køber, og så smutter vi ud foran. Vi står og taler lidt sammen, så kommer DR 2 piger gående forbi. De kigger sådan lidt på hinanden, og hvisker noget. Sø går de hen til mig. "Er du Thors lillesøster?" Spørger de. "Ja?" Griner jeg. "Omg vi elsker ham" siger de. "Hvor er i søde" siger jeg. "Hils ham fra os" siger de, og går igen. Jeg forstår de kan elske ham så fucking meget. Han er irriterende. Eller han er ihvertfald irriterende nu! Så kommer drengene. "Hej piger!" Udbryder de, og gå hen til os. "Hvor skal vi gå hen?" Spørger jeg, efter vi har sagt Hej. "Kan vi ikke gå ned til søen?" Spørger Lasse. "Okay" siger vi, og sætter kurs mod søen. Vi går og snakker, pjatter og har det vildt sjovt på vejen. Da vi er ved søen stopper vi op. Jeg kigger ud over den. Den er stor, og vandet er helt sort. Jeg går et skridt tættere på den. "Pas på!" Råber Benjamin og løber mod mig. Jeg vender mig om, og ser han kommer løbende imod mig. Så bær han mig op. "Hvad laver du?" Griner jeg, men er alligevel panisk. "Kaster dig ud i søen" siger han roligt. De andre står og griner. "Benjamiiiiiiiin" skriger jeg. Han går helt tæt på søen. "Ej stop jeg mener det!" Griner jeg. Pludselig glider han. "BENJAMIN!" Skriger jeg. Vi falder, og jeg er ude af hans greb. Jeg ved jeg ender i søen. Jeg ved det bare! Min fod rammer vandet, og så hiver nogle arme mig op. Jeg kigger ned på min fod. Den er helt våd, og det er min stakkels sko også. Det var kun min højre fod der blev våd. Jeg kigger tilbage. Benjamin er i søen, og plasker rundt. Jeg løber derover, og prøver at trække ham ind. Jeg får ham hevet ind, og ligge på jorden. "Hvad fanden har du også gang i?" Griner jeg. "Det var b.. B... Bare for s... Sjov" stammer han. Jeg ryster på hovedet. "Hvem greb mig egentlig?" Spørger jeg, og kigger hen mod de andre. "Det var ikke os" siger de. "Jamen hvem var det så?" Spørger jeg forvirret. "Hej DN" siger en bekendt drengestemme. Jeg vender mig rundt. Det var Anthon. Jeg skal lige til, at springe ind i hans arme, men de andre er der. "Åh Hej" siger jeg, og træder et skridt baglæns. Nogle af Anthons andre venner er der også. "Vi var bare på vej hen til, Thor og Munke og så så vi ligepludselig jer der var ved at falde ned i søen" griner Anthon. "Haha når. Men tak for hjælpen" siger jeg. "Det var så lidt" siger Anthon. Han smiler, og så går de videre mod vores hus. Vi hjælper Benjamin hjem, og forklarer hans mor hvad der skete, siden han er så våd. Hans mor bliver sur, men hjælper ham i bad osv. Vi beslutter os bare for, at tage hjem igen. Så jeg skynder mig hjem. Munke og Anthon og hans venner er gået og jeg er træt, så jeg beslutter mig bare for at gå i seng, uden at snakke til Thor. Overhovedet.