Det hele startede med et spil (MG)

Part 17 || Norge

"Olivia skat, kommer du lige ned i køkkenet?" Spurgte min mor mig venligt. "2 sekunder, afslutter lige det her spørgsmål," svarede jeg hende. Jeg sad og lavede matematik. Hehe måske ikke lige mit yndslingsfag, men får faktisk ofte 12, så jeg har da heller ikke totalt meget i mod det. Jeg klappede min matematikbog sammen, og gik ned i køkknet.

"Hva så?" Spurgte jeg da jeg gik ned i køkkenet. Hele min familie sad samlet. Både Molly, Jonas, min papfar og min mor selvfølgelig. Jeg gik hen til køkkenskabet, og tog et glas, og fyldte det bagefter med vand, hvor jeg så satte mig ned, og kiggede halvspændt på min mor.

"Okay så vi har to ting at fortælle..." startede hun ud. Shit man, hvis hun er gravid!! Så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre. "Jeg kan godt se hvad du tror Olivia, og nej, jeg er ikke gravid," sagde hun og grinte af mig, hvorefter jeg slappede af igen. Pyha, troede jo lige.

"Til at starte med har vi lejet et sommerhus i Norge," sagde hun og kiggede rundt på alles reaktioner. Jeg sendte hende et 'hvorfor' udtryk, og hun gav mig et vent-2-sekunder-så-forklarer-jeg-blik. "Kan I huske familien Johansen?" Spurgte hun, "I ved Karoline, William, Lauritz og Thorbjørn?" Spurgte hun igen. "Ja selvfølgelig!" Svarede jeg.

Familien Johansen boede engang i Danmark. De boede I Aalborg på samme tid som mig. Jeg var ret gode venner med Thorbjørn, vi var sådan bedste venner. Så flyttede jeg til et andet sted i Danmark, men vi prøvede stadig at holde kontakten. Så skulle hans far, William, pludselig arbejde i USA, hvor han egentligt også oprindeligt kommer fra, og de flyttede derfor alle sammen derhen, og så var det jo lidt svært at holde kontakten. Jeg savner ham faktisk nogle gange Thorbjørn, men jeg tror desværre han stadig bor i USA...

"Familien Johansen er nemlig flyttet til Norge," sagde hun. Okay glem hvad jeg sagde, de bor bare virkelig ikke i USA længere. "Hvorfor Norge?" Spurgte jeg min mor. "Det er jo der Williams kone, Karoline kommer fra, og hendes mor var vidst begyndt at blive ret syg, så de blev nødt til at hjælpe hende," sagde hun trist. "Men skal vi så besøge dem?" Spurgte jeg glad. Min mor smilte til mig. "Det er nemlig lige hvad vi skal!" Sagde hun glad. "Ej seriøst?" Udbrød jeg glad. "Hvor er det fedt!" Sagde jeg og kunne knap nok sidde på stolen. Molly kan nok ikke huske at hun mødt dem, da hun var ret lille, sidst vi var sammen med dem, men jeg tror Jonas også var ret glad. Han var jo trods alt også ret gode venner med Thorbjørn og Lauritz.

"Vi skal bo i et sommerhus tæt på deres by, i 4 dage. Vi tager afsted om 3 dage," sagde Peter og smilte til mig. "Meeen bagefter, er der en lille ændring i programmet," forsatte min mor. "Peter og jeg har nemlig vundet en rejse for to, så I kommer nok til at bo hos Johansen i et stykke tid efter. Whaaat, jeg har ikke set familien i flere år, og nu skal jeg lige pludselig bo hos dem? Hvad nu hvis Thorbjørn er blevet en total idiot!! Okay ro på Olivia, selvfølgelig er han ikke blevet en total idiot, han er sikkert sød nok... håber jeg da.

Jeg gik op på mit værelse. Argh, jeg skal jo pakke, jeg hader at pakke! Jeg er elendig til det! Jeg besluttede mig for at lave en pakkeliste. Okay tøj, nattøj, undertøj, sko, toilettaske, shampoo og balsam... sminke! Selvom jeg ikke altid magter makeup, tager jeg det da lige med for en sikkerhedsskyld! Hmm, festtøj? Hvorfor ikke altså. Hvis Thorbjørn er ligeså genial som da vi var små, kommer vi sikkert til at lave et eller andet festligt. Tasker!! Omfg, mine høretelefoner. Vent lidt, jeg aner ikke hvor det er i Norge... Skal vi mon flyve derover? "MOR?!" råbte jeg lidt for højt... ups. Jeg håber ikke vi får klager fra naboen. "Er alt okay, Olivia?" spurgte Peter, min papfar, som lige var kommet ovenpå, til mit værelse. "Hvor er mor?" spurgte jeg. "Hun er lige taget ud og handle," svarede han mig. "Okayyy, jeg ville egentligt bare hører hvordan vi kommer derhen?" spurgte jeg sødt. Jeg føler, at jeg har et lidt akavet forhold til Peter, jeg ved egentligt ikke hvorfor, at jeg føler det. "Vi flyver derop," sagde han til mig. "Super," sagde jeg, og så gik han igen. Jeg fandt en kuffert frem. Færdig!

Jeg tog et billede til snaphat. "Glæder mig!<33" skrev jeg, så tegnede jeg to hvide hjerter i hjørnet, og lagde det ud på min my story.

"Martinus tilføjede dig som ven," kom frem på min telefon. Jeg stod bare med den i hånden, og stirrede på skærmen. For 1 uge siden havde jeg tilføjet ham tilbage i sekundet, men nu ved jeg virkelig ikke. Det tog ham over en hel uge at tilføje mig igen? Har jeg så lyst til at skulle rodes ind i sådan et underligt akavet venskab igen? Jeg havde vel egentligt næsten glemt ham. Jeg slukkede min telefon og smed den i min seng...

//

Virkelig, tusind tak for alle kommentarerne, stemmerne og generelt tak til alle der læser min bog!!<3