Det hele startede med et spil (MG)

Part 19 || Familien Johansen

Jeg vågnede ved larmen fra min alarm. Jeg sad med min telefon lidt. Martinus havde sendt en snap. "Streak?" stod der, og så et billede af hans sko. "Jada!" skrev jeg tilbage, og sendte et billede af mit vindue. Klokken var 5, og jeg var virkelig træt, men jeg skulle til Norge, så det glædede jeg mig totalt til! Specielt fordi jeg ikke har set Thorbjørn siden vi var 7, tænk hvis han er blevet vildt flot? Ej, stop dig selv Olivia.

***

Vi havde nu tjekket ind, afleveret baggagen, og alt det andet man nu gør inden man skal til at flyve. Vi ventede bare på at vi kunne boarde. "Skal vi købe noget slik til turen?" Spurgte Molly sukkersødt. Seriøst hvis hun for lov er hun virkelig!- og mere nåede jeg ikke at tænke før mine tanker blev afbrudt af min mors stemme, "selvfølgelig kan vi da det!" Sagde hun, hvilket fik Molly til at smile stort. Det fik jeg da ikke lov til da jeg var på Mollys alder? Forkælede møgunge. Ej Molly er sød nok, når hun altså ikke er pisse irriterende. Hihi.

***

"Flyet til Oslo boarder om 5 minutter," sagde en dame over højtaleren. Bagefter sagde hun det på engelsk og norsk, men da det er ret irrelevant og uinteressant behøver jeg nok ikke at uddybe det. "Har du dit pas, skat?" Spurgte min mor mig en anelse stresset. "Ja mor, der er helt styr på det," svarede jeg og smilte. "Super!" Sagde hun og rodede lidt rundt i sin taske. Min mor kan godt være lidt af et rodehoved nogle gange, og uheldigvis har jeg arvet det fra hende... mindre heldigt.

***

"Olivia, du skal vågne nu," sagde Jonas blidt til mig, mens han rystede forsigtigt i mig. "Ah hva?" Sagde jeg søvnigt og gned mig i øjnene. "Vi er landet nu," sagde han roligt til mig. Jeg åbnede øjnene helt, og kiggede ud af vinduet. Og rigtigt nok var vi på en landingsbane. Jeg kiggede forvirret rundt. "Du har sovet hele turen," sagde han og grinte let af mig. "Har jeg det?" Spurgte jeg overrasket. "Øhhh ja. Så snart vi havde sat os, gik du ud som et lys," grinte han. "Jeg kan faktisk slet ikke huske at jeg havde lagt mig til at sove... eller bare gået ind i flyet for den sags skyld," sagde jeg halv forvirret.

Da de fleste var kommet ud af flyet, rejste vi os op, og gik ud, selvfølgelig. "Det er Magnus, som henter os herude," fortalte min mor. Vi havde hentet vores kufferter og var gået ud i velkomsthallen. Vi stod og kiggede lidt rundt. "Der er han!" Udbrød min mor pludseligt. Han lignede helt sig selv, man kunne bare godt se, at han var blevet lidt ældre, og havde fået lidt flere grå hår. Vi gik hen og krammede ham allesammen... undtagen Molly, men hun kendte ham jo heller ikke specielt godt. "Hvor er I blevet store alle sammen!" Sagde han kækt, "specielt dig Jonas, du plejede jo at være en dværg!" Sagde han, og vi begyndte alle at grine, for det er egentligt rigtigt nok.

Vi var nu 2 minutter fra Johansens hus, og jeg var virkelig spændt. Jeg havde så mange spørgsmål inde i mig, og jeg kunne ikke vente med at få dem besvaret. Bilen holdte stille og vi begyndte at gå ind af. Først sagde jeg Hej til Karoline, altså moren. Og så bagefter gik jeg hen til Laurits og sagde Hej, han var BTW blevet ret flot hehe. Jeg kiggede mig meget omkring, hvor var Thorbjørn. Uden overhovedet at have sagt noget højt, hviskede Laurits til mig, "han er ude i haven med en ven," og blinkede til mig.

Jeg gik hen til deres terrassedør og kiggede ud. Jeg åbnede den og trådte ud, pludselig hørte jeg en råbe mit navn. Jeg vendte mig om, og så Thorbjørn. Inden jeg kunne nå at nærstudere ham, løb vi hinanden i møde, i et kæmpe kram. "Shit, hvor har jeg savnet dig!" Sagde han glad. "I lige måde, sagde jeg tilbage, glad. Vi krammede stadig. Han var blevet ret høj, og virkelig pæn, og så, så han faktisk også rimeligt veltrænet ud Hihi.
Vi slap krammet og stod bare og kiggede på hinanden, hvor vi så begyndte at grine. "Hvor er du blevet smuk, Olivia!" Sagde han til mig. Åh nej! Varme i mine kinder, varme i min kinder! "Tak," fniste jeg og gemte mit ansigt lidt væk. "Du da også blevet meget pæn," sagde jeg så til ham. Jeg kunne pludselig høre noget rømme sig. Jeg vendte mig om, og der stod personen jeg nok mindst havde forventet at se på den her tur...

//

Wattpad havde ikke gemt det jeg havde skrevet, så derfor kom der ikke noget kapitel ud i går:((