Det hele startede med et spil (MG)

Part 9 || Koncerten 1/2

Vi sad nu i bilen på vej til koncerten, og man kan vidst roligt sige vi kom i god tid. Emma ville ret gerne stå helt forrest, og det var egentligt også fint nok med mig.

Vi kom endelig ind i ventesalen, og vi stod faktisk næsten forrest. Vi havde virkelig også stået i kø i lang tid, mine ben var blevet ret ømme allerede. "Altså hvad er der med ham Martinus, er han din kæreste eller hvad?" spurgte Emma, hvilket fik alle til at kigge tilbage på os. "Emma forhelvede!" Udbrød jeg, hvilket bare fik folk til at kigge endnu mere på os. "Altså det er selvfølgelig ikke Martinus Gunnarsen vi snakker om, bare rolig venner, det er en helt anden Martinus," sagde jeg på jordens mest akavede måde. Flot Olivia. Folk kiggede mærkeligt på os, men forsatte derefter deres egne samtaler. Jeg fik faktisk også et dræberblik eller to? Hvad i al verden.

Vi var kommet ind, der havde været opvarmning, og der var kun sådan 5 minutter til drengene skulle på. Min indre fangirl var sådan ved at flippe fuldstændigt ud. Hehe. Koncerten var i gang og der var den fedeste stemning. Undervejs i koncerten fik jeg virkelig ofte øjenkontakt med Martinus. Altså det var ret hyggeligt, for han er jo sådan set også ret flot, men Emma flippede sådan fuldstændigt ud når det skete. "Omg Olivia, I fik øjenkontakt igen!!!" skreg hun, mens hun prøvede at synge med. "Det jo ikke sikkert, det kunne være en hver anden!" Råbte jeg tilbage, for jeg synes det var en anelse akavet at få øjenkontakt med ham.

"Og inden vi synger den næste sang," begyndte Marcus, "så har vi faktisk en lille overraskelse til jer," fortsatte Martinus. "Vi har nemlig lavet en lille konkurrence om et meet & greet," fortalte Martinus, og alle begyndte at skrige helt sindssygt. "På jeres billetter står der nemlig et meget lang tal," fortalte Marcus, "Så skynd jer at finde jeres billetter frem," sagde Martinus, hvilket skabte en del kaos. Emma havde min billet i sin taske, så det må hun vel bare holde styr på. "Hvis din talkode er 9380138 eller 9380139 så er du den heldige vinder af et meet & greet. Når koncerten er slut, skal I bare gå hen til en vagt, og så fører han jer hen til os," sagde Martinus og blinkede til mig. Det var altså lidt underligt. "Det her er go where you go!" sagde Marcus og salen gik fuldstændigt amok. "Olivia, det er os!!" råbte Emma til mig lige da musikken var begyndt at spille. "Hvad mener du?" prøvede jeg at råbe tilbage til hende. "Vi har vundet Meet&greet med dem!" råbte hun igen. "Seriøst?" råbte jeg tilbage. "Ja!" skreg hun og var ved at sprænge af glæde. Resten af koncerten gik rigtigt godt, og vi havde den vildste fest, men nok også fordi vi vidste at vi skulle møde dem! Hvorfor er jeg så hyped over det? De er jo bare to normale teenage drenge? Heldigvis var der ikke nogen af fansene, omkring Emma og mig der havde hørt at vi havde vundet, for så havde de nok revet hovedet af os...

De havde lige sunget Elektrisk, lyset var blevet tændt, og folk begyndte at gå mod udgangen. Vi gik hen til en vagt og viste vores billet, hvorefter han førte os ind i et slags venterum. "I skal lige vente her indtil drengene er klar til at møde fans," fortalte han os, og vi nikkede bare. Vi sad i en slags sofa med vores telefoner og hygge snakkede, indtil en ny vagt kom hen til os, og sagde at vi godt kunne komme ind nu.

Vi gik ind af en dør ind til et forholdsvis stort lokale, som var ret hyggeligt indrettet. I baggrunden kunne man høre en Justin Bieber sang blive spillet over en højtaler. "Can we still be friends," sang jeg og lagde ret meget "følelse" i det, uden at tænke over hvor underligt det egentligt var, for pludselig kunne jeg høre nogen grine. Jeg kiggede til siden og så Emma, Marcus og Martinus grine af mig. Pinliiiigt. "Ej, shit hvor pinligt!" udbrød jeg, jeg kunne mærke varmen stige op til mit ansigt, så jeg gemte mit ansigt i mine hænder. "Heeejsa," smilte Martinus til mig, og gjorde tegn til et kram, hvilket jeg tog i mod. Vi krammede i et stykke tid og det var som om han nærmest ikke gad at give slip. Okay måske overdriver jeg lidt, men bagefter krammede jeg med Marcus, og det var overhovedet ikke det samme...

Vi havde siddet og snakket og alt muligt mega hyggeligt i et stykke tid, da Martinus kiggede over på mig. "Hva så?" spurgte jeg, da han havde stirret liiiidt for længe. "Olivia, må jeg lige snakke med dig?" spurgte han, mens han pillede ved en ring han havde på sin finger. Er han nervøs? "Ja selvfølgelig," sagde jeg og smilte til ham. Han kiggede underligt på mig. "Altså et andet sted end her?" spurgte han så. "Når ja ups," sagde jeg og fniste, hvorefter jeg smuttede med Martinus hen til et andet lokale, og jeg kunne lige præcis ane Marcus og Emmas mærkelige blikke.

Martinus og jeg var kommet til det andet lokale, og han tog en dyb indånding. "Jeg skal fortælle dig noget Olivia..." begyndte han.

____________________________________________________________________________

Var det meget ondt at slutte kapitlet der? Hehe god søndag til jer alle! ;)) Og forresten: tusind tak til alle jer der læser min bog, det betyder ubeskriveligt meget for mig!!!;))