"Så, var det hyggeligt med Martinus familie i går?" Spurgte min mor mig på en jeg-vil-have-alle-detaljer måde. Det sådan noget Emma plejer at spørge mig om, så det havde jeg det faktisk ret mærkeligt med.
"Det var rigtigt hyggeligt, det er en meget sød familie og sådan," svarede jeg, mens jeg lavede noget morgenmad.
"Hvor er det godt at høre min skat," smilte min mor og kyssede mig på hovedet, inden hun var på vej ud af køkkenet.
"Vent mor!" Jeg stoppede hende, og hun vendte sig om. "De har faktisk spurgt om jeg vil med dem på Tour på et tidspunkt..." fortalte jeg nervøst. Min mor kiggede tænkende ud i luften.
"Hvad siger du til at vi inviterer dem til aftensmad i aften?" Spurgte min mor og lignede en, der havde fået jorden bedste idé...
Min mor har altid været et meget imødekommende menneske. I hendes liv er intet akavet. Det faktum at hendes nuværende mand også er hendes eksmand siger vel også en del om det... men hun har i hvert fald altid været glad for gæster. Tanken om hele min familie, som skal møde hele Martinus familie gør mig dog ikke helt tilpas.
"Jeg skriver lige til ham," informerede jeg hende om, og fiskede min telefon op ad min lomme, og gik ind på Martinus og min chat.
"Æhh, Martinus, min mor har spurgt om din familie vil spise hos os i aften, så de kan snakke om Tour osv. Kan I det?" Skrev jeg og så ventede jeg bare på svar.
Martinus P.O.V.
"Moar, Olivia spørger om vi vil spise hos hende i aften. Hendes mor vil vidst gerne snakke om sådan noget med hvis Olivia skal med på Tour og sådan," råbte jeg.Min mor kom ind til mig og kiggede stort på mig. "Skriv til hende, at det vil vi rigtigt gerne!" Svarede hun glad. Jeg nikkede og gik i gang med at skrive.
Marcus trådte ind i rummet. "Det er da virkelig et seriøst forhold I har efterhånden," grinte han og puffede til mig. "Jeres familier møder hinanden og alt muligt," fortalte han igen.
"Der er jo ikke noget galt ved at have et lidt seriøst forhold. Under disse omstændigheder er det bare nemmest på den måde," forklarede jeg, og sukkede over Marcus irriterende væremåde.
"Men altså, på sådan en plan, så skal du passe på med at blive set med andre piger, hvilket bliver svært med alle fansene. Det kommer selvfølgelig også an på om Olivia er typen som bliver nemt jaloux," forklarede han, og gik ud på toilettet.
Jeg havde ikke rigtigt tænkt over det. Hvordan har Olivia det med fansene? Buede jeg holde afstand fra mine fans. - Nej det ville jo ikke være fair over for dem heller.
Olivias P.O.V.
"Det vil vi rigtigt gerne," havde Martinus svaret. Omg. Hele hans familie kommer hjem til min familie? Deres fantastiske søde familie og så min familie, som er totalt rodet! Vent lidt, det jo ikke kun min familie, som er rodet, hele huset roder jo også. Jeg skyndte mig ud af mit værelse og ned i stuen. Jeg gik hurtigt i gang med at rydde op. Da jeg var færdig begyndte jeg at støvsuge.***
Pludselig blev stikket hevet ud. Jeg vendte mig om. Bag mig stod min halvbror, Jonas, med stikket i hånden.
"Hvad laver du?" Spurgte han og hentydede nok til at jeg støvsugede af egen frie vilje.
"Jeg kunne spørge dig om det samme," svarede jeg og nikkede mod det stik han havde revet ud. "Og til din information kommer Martinus familie altså på besøg i dag, så der skal være pænt i huset," tilføjede jeg.
Jonas fik et kækt smil på læben. "Når så det er det der foregår," smilte han og vrikkede med sine øjenbryn. Jeg sukkede og rullede øjne af ham.
"Ja, og jeg vil gerne have at du kan opføre dig bare lidt ordentligt, det ville være dejligt, tak," instruerede jeg bestemt. "Hvis du siger det!" Svarede han imponeret over min attitude.
Jeg sukkede igen, og forsatte støvsugningen.
//
Vi er tæt på 2k stemmer!!
ESTÁS LEYENDO
Det hele startede med et spil (MG)
FanficOlivia spiller tetris ligesom en hver anden, indtil hun spiller mod en dreng, som pludselig får større betydning for hende, end hvad hun lige havde regnet med. Lad spillet begynde... //Højeste: #1 i fan fiktion// Startet: 4. September 2017 Afsluttet...