Det hele startede med et spil (MG)

Part 55 || Date?!

"Altså er det en joke?" Spurgte Emma, og smed sin taske på ryggen. Jeg havde lige fortalt hende alt med Martin.

"Der sker jo ikke noget," forklarede jeg roligt.

"Men Olivia... hvad nu hvis der er en god grund til, at han gjorde som han gjorde, og du så pludselig har et valg mellem ham og Martinus?" Spurgte hun bekymret. Jeg rystede bare på hovedet.

"Martinus er min kæreste, og han er den eneste dreng jeg elsker," svarede jeg bare kort.

"Vi ses i morgen," hilste jeg, inden jeg drejede mod mit eget hus.

Jeg gik ind på mit værelse og åbnede mit skab. Jeg skulle mødes med Martin om to timer i byen, så jeg havde rimeligt med tid.

***

"Hej Olivia," hilste Martin og trak mig ind i et kram. Det føltes mærkeligt. Vi havde ikke krammet siden vi var kærester, hvilket var vildt lang tid siden.

Vi var på lagkagehuset. Det havde vi aftalt efter mit ønske, for jeg ville helst ikke noget for fint, for han måtte ikke tro noget.

"Så hvordan går det ellers for dig?" Spurgte Martin sofistikeret. Han opførte sig virkelig som om vi havde haft et godt forhold som endte med at vi aftalte at vi "bare" skulle være venner eller sådan noget. Men sådan endte det jo slet ikke.

"Ja det går rigtigt fint," smilte jeg, og drak en tår af min kakao. "Hvad med dig?" Spurgte jeg venligt.

"Det går også meget godt..." svarede han bare. Det var lidt akavet.

"Hør her Olivia, jeg er virkelig ked af hvordan vores forhold endte, der går ikke en dag hvor jeg ikke fortryder hvad jeg gjorde," fortalte han med en tåre i øjet.

Jeg sukkede. "Du knuste mig fuldstændigt!" Svarede jeg bundærligt.

"Jeg er et forfærdeligt menneske... eller jeg var. Men nu har jeg ændret mig, jeg er blevet bedre," forklarede han.

Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Hvor vil du hen med det?" Spurgte jeg mistænksomt.

Han bed sig i læben, inden han tog en dyb indånding og så mig direkte i øjnene, på en måde som han aldrig havde gjort før. Ikke engang dengang vi var sammen. "Jeg savner dig Olivia!" Fortalte han.

Jeg mærkede mit hjerte springe 1 slag over, og det hele blev pludselig meget mere intenst.

"Jeg har følelser for dig igen," tilføjede han, og prøvede ihærdigt at få øjenkontakt.

Jeg kiggede ned i bordet. Jeg ville for alt i verden ikke blive fanget i hans øjne.

"Martin... jeg er kærester med Martinus, og det ved du også godt," forklarede jeg.

Jeg mærkede et par fingre skubbe min hage op, så jeg ikke kunne undgå øjenkontakten.

"Olivia kan du ikke selv høre det? Martin... Martinus?" Spurgte han.

Jeg rystede nægtende på hovedet. "Jeg elsker altså Martinus!" Udbrød jeg, i et ikke super overbevisende tonefald.

Martin nikkede forstående. "Bare husk, han er kendt, han har piger sværmende omkring sig hele tiden. Hvis du en dag mangler en, som er helt nede på jorden, at snakke med, så er jeg her altid for dig," fortalte han, og lagde sine hænder ovenpå mine. Ligeså roligt flettede han sine fingre ind i mine.

Jeg rystede på hovedet. "Jeg... jeg bliver nødt til at gå nu..." forklarede jeg og skyndte mig ud af døren. Jeg var kun lige kommet ud, da jeg mærkede tårerne der strømmede om kap ned ad mine kinder.

Jeg tørrede en tåre væk med min hånd.

//

Oh no he didn't!:)