Det hele startede med et spil (MG)

Part 24 || Thorbjørns flirt

Resten af dagen var nærmest fløjet afsted, og pludselig var vi allerede hjemme hos Thorbjørn igen. Vi nåede lige at lukke døren bag os, da regnen pludselig stod ned i stænger. "Det var sørme tæt på!" grinte Thorbjørn. Jeg grinte mig bare enig. Vi gik op på hans værelse. Vi var alene eftersom Molly allerede havde fået en legeaftale, Laurits og Jonas havde ikke fået fri endnu, og det samme med hans forældre. "Skal jeg ikke lave os noget mad?" spurgte han så. "Jo, det ville være lækkert!" sagde jeg og smilte til ham. Han gik nedenunder, og jeg sad egentligt bare lidt med min telefon.

Pludselig hørte jeg snapchat lyden, men det var ikke fra min telefon? Nåår, det var nok Thorbjørns. Jeg tog hans telefon. "Hvad er din kode?" råbte jeg til ham, og krydsede fingre for at han ville fortælle det. "9875, lad vær med at gøre noget dumt!" råbte han tilbage. Jeg grinte lidt af hans sidste bemærkning. Jeg lover ikke noget hehe.

Jeg startede med at tilføje mig selv, for det gik lige op for mig, at vi endnu ikke havde tilføjet hinanden. Lidt pinligt måske. Bagefter sendte jeg en streak snap til alle hans streaks, inkl mig selv. Men så fik han en snap fra Emma. Min Emma? Undskyld mig, hvad i al verden sker der her? tænkte jeg bare. Jeg åbnede den hurtigt. "Olivia?" jeg skyndte mig at svare. "EMMAAAA!" skrev jeg tilbage. Det gav hele mening. Thorbjørn er Emmas nye ven. Eller er de flirts. Det her er virkelig stort! Jeg er venner med Emmas flirt, omg omg omg. "Thorbjørn!" råbte jeg så højt, at dem nede i Kina nærmest kunne høre det. Han kom hurtigt op, med en bakke med forskellige snacks. "Hva sker der?" spurgte han, da han havde sat bakken på hans skrivebord. "Øhh, du har en flirt med min bedste veninde?" sagde jeg og viste ham hans telefon. Han kiggede underligt på mig. "Har jeg det?" spurgte han overrasket. "Emma?" svarede jeg spørgende. "Nåår..." sagde han langtrukket og kiggede ned i jorden. "Altså kan du godt lide hende?" spurgte jeg ham så. Hvis han siger nej, bliver resten af den her ferie lidt akavet... "Ja måske..." sagde han roligt.. "måske meget..." fortsatte han.

Så bliver det fandme ikke vildere! Min bedste ven og bedste veninde, hvor er det dog bare legendarisk altså. Hvis jeg ikke blive Emmas brudepige nummer 1, bliver jeg lidt skuffet. Ejejejj, hvad skal deres barn mon hedde, ihh! Fokus Olivia!

"Ej det jo mega sødt!" udbrød jeg og hvinede glad. "Heeey, så skal du da ikke gå rundt og tro der er noget mellem mig og Martinus, når du selv flirter med min veninde," sagde jeg kækt. "Altså helt seriøst -" sagde han, og efter at have fanget min opmærksomhed, forsatte han, "er der ikke noget mellem dig og Martinus? Altså alt det der blink i skolen, og så står du pludselig og snakker med ham og alt muligt," sagde han og blinkede til mig. Nu gælder det bare om at være god til at lyve. "Hovsa, Emma har spurgt om hun lige kan snakke privat med mig," løg jeg, og sekunder efter var jeg ude af hans værelse, og inde på mit eget.
Måske burde jeg i virkeligheden ringe til hende?

"Heeej!" Sagde hun, efter at hun havde taget den. "Hej Emma," smilte jeg. "Sååe, det er Thorbjørn Johansen der er din flirt," begyndte jeg med. "Jaa, jeg vidste det virkelig ikke!" Sagde hun og begyndte at grine. "Men vil det så sige, at du går i klasse med Marcus og Martinus?" Spurgte hun så, med et kækt smil. "Altså jaa," sagde jeg langtrukkent. Jeg fik pludselig en besked på min telefon fra Martinus. "Hvad smiler du sådan over?" Spurgte Emma mig. "Ikke noget," sagde jeg og kiggede ned. "Var det Martinus?" Udbrød hun så. "Shh, ikk så højt. Thorbjørn må ikke vide noget!" Sagde jeg stille til hende. "Det var ham, ikke?" Spurgte hun og fniste. "Thjaa... okay måske!" Sagde jeg glad. "Hvad skrev han?! Sker der noget mellem jer Olivia?" Spurgte hun så. "Ehhh," startede jeg og trak meget i det. "Jeg lytter..." sagde hun og kiggede direkte på mig. "Hey smukke..." sagde jeg stille, og håbede på at hun ikke havde hørt det. "Sig det løgn! Har I sådan kysset eller sådan noget?!?" Udbrød hun og klappede næsten i hænderne af glæde. "Måskeee," sagde jeg og grinte af hendes reaktion. "SHIT MAN! Det helt det sygt det her?" udbrød hun. "Så du er altså helt ovre Martin?" Spurgte hun så overrasket. Martin. Martinus. Jeg havde faktisk fuldstændigt glemt Martin...

//

Det er fredag i morgeeen