Det hele startede med et spil (MG)

Part 83 || Kysset

Høj musik. Fulde teenagere. Klistret gulv. Kysseri. Hvorfor har jeg en flaske vodka i hånden?

Det hele føltes så mærkeligt. Som om det ikke rigtigt skete. Jeg havde tunnelsyn, og kunne ikke rigtigt fornemme hvad der skete omkring mig. Jeg havde heller ingen anelse om hvad klokken var.

2 arme slyngede sig rundt om mig. "Dig har jeg savnet!" Sagde en velkendt stemme. Jeg vendte mig rundt og så ind i de velkendte krystalblå øjne.

"Jonas!" Udbrød jeg glad og krammede ham hårdt. Vi trak os ikke rigtigt, vi stod der bare.

"Skal vi ikke danse?" Spurgte han pludselig. Jeg nikkede glad, og så trak han mig med ud på dansegulvet.

Det var pisse hyggeligt, bare at danse til høj norsk musik. Undervejs i dansen havde jeg også fået lidt mere og drikke. Jeg følte virkelig jeg var på kanten til at skulle brække mig.

Jakob tog sin hånd i min, og trak mig lidt væk fra de andre. "Puha, det er lidt varmt," konstaterede han. Jeg nikkede mig enig.

"Vi kan gå udenfor at trække noget luft forslog han. Jeg nikkede igen, og prøvede så godt jeg kunne, at gå på mine ben, og føre mig selv udenfor.
Dog uden held for et stolben kom i vejen, og pludselig sad jeg på gulvet.

Jeg fniste lidt af mig selv. Jakob grinte med og rakte mig en hånd. Han trak mig op, så jeg stod lige foran ham med hans øjne låst fast i mine.

"Hvordan går det egentligt med Martinus?" Spurgte han ud af det blå.

"Æhh fint tror jeg... Eijj vhi har fjaktisk ret mange problæmer her for tiden, så jeg ve' ikke lige hvor meget kjærester vi er," halvgrinte jeg. Alkoholen havde helt klart taget over. Ellers havde jeg aldrig sagt sådan noget til en næsten fremmed, og specielt ikke tvivlet på mit forhold til Martinus.

"Så det ville ikke gøre noget, hvis jeg gjorde det her?" Jeg var ikke ved mine fulde fem, så jeg forstod egentligt ikke rigtigt hvad han hintede til før han pludselig af ingenting havde taget sine arme rundt om min nakke og trukket mit ansigt helt ind til hans. Vores læber mødtes i et kys. Det stoppede ikke med det samme. Vi blev ved. Jeg blev ved... hvorfor stoppede jeg ikke. Jeg hørte svagt en masse råbe efter os, og andre piftede. En blitz eller fem kunne også mærkes blive rettet mod os. Men vi stoppede ikke.

Endelig trak vi os. Jeg smilede stort til ham. Hvorfor smilede jeg, jeg burde have stukket ham en kæmpestor lussing og smuttet ud af døren uden tøven. Men det gjorde jeg ikke, jeg stod der stadig. Jeg tog min hånd i hans, og han trak mig med ind på et værelse.

Han gav mig et blidt skub, så jeg væltede ned i sengen, og så lagde han sig roligt over mig, og lagde sine læber på mine igen.

Vores kys udviklede sig til snav. Det var ikke ligefrem roligt, det var nærmere et ret groft snav.

Jeg ved ikke om det var fordi jeg var sur på Martinus, om det var alkoholen eller en uheldig kombination, men jeg stoppede det ikke. Tværtimod. Jeg nød det faktisk desværre.

Der skete heldigvis ikke mere end det. Udover da han forsigtigt kyssede mig ned af min hals, og placerede et sugemærke på den.

Efter det, var der dog kommet en masse ind for at "hilse på det nye par" havde de sagt. Men så havde jeg tjekket klokken, og fundet ud af at det var på tide at tage hjem...

//

Finder Martinus mon ud af det, og hvis han gør, hvordan reagerer han mon så på det?

- Nyt kapitel søndag kl 18!