Det hele startede med et spil (MG)

Part 23 || Skole

"Glæder du dig så til skolen i dag?" Spurgte Karoline mig. Hun stod i dørkarmen og kiggede ind på mig, mens jeg fandt noget tøj til Molly. Jeg tøvede lidt inden jeg svarede. "Ja helt klart!" Udbrød jeg. Løgn. Hvis Martinus er der, er det virkelig akavet! Men jeg tør ikke spørge Thorbjørn om Martinus går i hans klasse, for så begynder Thorbjørn jo bare at tro alt muligt, som han ikke skal tro, haha. Lang forklaring egentligt.

Jeg bandt mine snørebånd, svingede tasken rundt om ryggen på mig, og gik ud af døren, hvor Thorbjørn og Molly stod og ventede på mig. Ups, måske var jeg egentligt lidt langsom. Jonas skulle på gymnasiet med Laurits, selvom han egentligt normalt går i 10'ende, men det var vidst lidt nemmere hvis han bare kom med Laurits på gymnasie.

"Hej jeg hedder Gunhild, og jeg er din engelsk, norsk og idrætslærer. Jeg var ankommet til skolen, og stod og snakkede lidt med læreren. "Vi skal egentligt snart have nye pladser, men indtil videre kan du sætte dig ved Thorbjørns bord. Thorbjørn sad bagerst, i midten, så jeg satte mig bare på hans højre side. Der var et tomt bord på hans venstre side. Mærkeligt egentligt.

10 minutter inde i undervisningen bankede det pludselig på døren. "Kom ind," Råbte Gunhild. Og ind kom to drenge. Marcus og Martinus. "Undskyld vi kommer for sent, men Marcus faldt som sædvanligt over hans snørebånd," sagde Martinus, hvilket fik hele klassen til at grine. Det er vel egentligt også ret sjovt? Hvis det altså ikke er første gang. "Sæt I jer bare ned drenge," sagde Gunhild skuffet. Da Martinus var på vej ned til sin plads, fik han pludselig øje på mig, hvilket fik ham til at smile, og så blinkede han til mig. Desværre var det ikke diskret nok. For pludselig vendte flere elever deres blik hen mod mig. Tak for lort Martinus.

"Du skal lige forklare mig en lille ting i frikvarteret," hviskede Thorbjørn til mig. Martinus kiggede hurtigt ned i jorden, jeg tror han godt kunne regne ud at den hvisken handlede om ham.

Dagen fløj af sted, og pludselig var der frokostpause. Jeg havde undgået alle Thorbjørns spørgsmål, jeg er virkelig en mester til at snakke uden om. Min telefon plingede. Jeg tog den op af min taske, "kan vi mødes foran toilettet om 5?" - Martinus. Jeg sendte bare en tommel op. Koldt nok Olivia.

"Kommer du?" spurgte Thorbjørn. Jeg tøvede lidt inden jeg svarede. "Jeg skal lige på toilettet først..." svarede jeg ham så. "Skal jeg vente på dig?" spurgte han så. "Haha nej, jeg klarer den nok," sagde jeg og smilede til ham.

Da hele klassen var gået ud, begyndte jeg stille at nærme mig udgangen af klasseværelset, da nogen pludselig hev fat i mig. Jeg blev hurtigt trukket ind i et dejligt kys. Jeg trak mig hurtigt og smilede til Martinus. Jeg skulle jo lige være helt sikker på at det var ham. "Hvad er der med dig og at kysse mig når jeg mindst venter det..." sagde jeg og krydsede armene og kiggede bestemt på ham.

"Meeen," sagde han langtrukket og kiggede direkte ind i mine øjne. "Jaer?" spurgte jeg og kiggede spørgende på ham. Han sank en klump, kiggede ned på vores hænder, hvorefter han forsigtigt flettede sine fingre ind i mine, og kiggede op igen.

"Du kan godt lide det.." sagde han med et slesk smil på læben. God, den dreng mangler da ikke selvtillid.

"Måske," sagde jeg hurtigt, vi lænede os frem igen, da jeg pludselig spottede nogen komme. "Martinus! Der kommer nogen!" jeg skyndte mig at skubbe ham væk fra mig og kiggede hen mod døren.

"Der var du!" udbrød Thorbjørn. "Jeg var bange for at du var sådan faret vild eller sådan noget," sagde han og grinte. "Ehhm, det var jeg sådan set også. Men Martinus hjalp mig med at finde tilbage til klassen," løg jeg. Martinus nikkede bare. Jeg syntes egentligt selv vi var gode til at lyve, men Thorbjørn lignede ikke ligefrem, en som stolede på os.

"Skal vi spise noget mad?" spurgte jeg så, for at ødelægge den akavede stilhed. "Jada!" sagde Thorbjørn og så fulgtes vi ned til kantinen alle sammen.

//

The club is going up on a tuesday!!;))

Ligger på 6. pladsen i Fan Fiktion?? Kan slet ikke fatte det, står irl og danser af glæde. TUSIND TAAAAK!!!<33