Det hele startede med et spil (MG)

Part 62 || Asien i Europa

Jeg drejede om på hælen og vendte mig om...

"Overraskelse!" Udbrød Marcus og Emma grinende i munden på hinanden.

Jeg så overrasket over på Martinus, som så lige så overrasket ud.

Da jeg havde opfattet hvad der skete skyndte jeg mig hen i Martinus dejlige arme, hvor han trak mig ind i et af de aller bedste kram længe.

Vi havde jo ikke set hinanden i forholdsvis lang tid, så det kram føltes bare helt igennem fantastisk.

Ligesom når man ikke har fået kyllinge nuggets i vildt lang tid, og så får man bare nogle, og så er det bare en fantastisk smag! Bare endnu bedre faktisk!

"Men jeg troede at I var i Thailand," sagde jeg overrasket.

Martinus trak sig roligt og kiggede mærkeligt på mig. "Er du fuld?" Spurgte han grinende.

Jeg slap Martinus greb og vendte mig mod Emma med krydsede arme. "Emma!" Udbrød jeg surt, "er vi i Thailand?" Spurgte jeg hende.

Hun trak på skuldrende og blinkede til mig.

"Så... så..." det hele løb igennem hovedet på mig. De mange thailændere, Emmas flyskræk.

"Du har gjort det igen!" Grinte jeg, og hentydede til overraskelsen i centeret.

"Så alle de gange hvor I har været sammen har det været det I har planlagt? Og så har Martinus og jeg bare troet at I var kærester eller sådan noget," forklarede jeg.

Emma og Marcus kiggede kort på hinanden inden de flækkede sammen af grin.

"Arh, det var dog ikke situationen," grinte Emma.

"Men Emma har noget med Thorbjørn igen!" Udbrød Marcus.

Emma kiggede surt på ham. "Fuck dig Marcus!" Råbte hun grinende.

Jeg gjorde store øjne, og var ved at klappe af glæde. "What, er det det som hele tiden er forgået?" Spurgte jeg.

Emma nikkede tøvende. "Det tager vi lige senere," forklarede hun. "Nu skal vi bare hygge os!" Udbrød hun storsmilende.

Emma og Marcus trak sig lidt længere væk, så Martinus og jeg kunne få lidt privatliv.

"Bare lige husk at der altså er børnefamilier til stede!" Råbte Marcus, hvilket fik både ham og Emma til at grine.

Jeg rystede bare på hovedet, og lænede mig tættere på Martinus. Han kom også tættere på mig, og vores læber ramte hinanden blidt. Min mave spændte. Det var de tusinde sommerfugle der fløj rundt.

Alt den smådrama der havde været, var hele ude af verden igen kunne jeg mærke. Jeg var bare glad for at være sammen med Martinus.

Vi trak os fra kysset og tog hinanden i hånden, mens vi gik ned mod Emma og Marcus som stod ved nogle liggestole, hvor de havde lagt deres håndklæder.

"Emma du er seriøst jordens bedste veninde!" Sagde jeg glad, da vi stod foran dem. Hun fniste sødt.

"Jeg mener det! Altså dig og Marcus har jo nærmest ikke lavet andet end at planlægge overraskelser for os," forklarede jeg.

"- Og Skype med Thorbjørn," tilføjede Marcus.

"Og hvad sker der lige for det?" Spurgte jeg forvirret. Emma sendte Marcus et dræberblik, men han grinte bare af det.

"Ja, det undrer jeg mig altså også over... selvom jeg dog har bemærket noget anderledes ved Thorbjørn," grinte Martinus. Emma rullede bare øjne, inden hun gik hen til mig, og hviskede noget i mit øre.

"Nu!" råbte hun højt, og så løb vi begge hen og skubbede drengene i poolen. De blev vidst begge ret forskrækkede.

"Det får I betalt!" råbte Martinus surt, mens Marcus bare lignede en der stadig var i chok. Emma og jeg stod bare og flækkede af grin på kanten, inden vi også selv hoppede i, hvilket forårsagede et kæmpe plask, så drengene fik vandet lige i ansigtet.

"Du er nederen i dag," grinte Martinus, mens han snoede armene rundt om mig, og kyssede mig på skulderen. Jeg gav bare en mærkelig lyd fra mig, og så vendte jeg mig om, og lod mine læber ramme hans.

"Ahem!" rømmede Marcus sig bag os. Vi trak os hurtigt, og jeg vendte mig mod ham og Emma.

"Det sådan lidt akavet for mig og Emma når I gør det der," forklarede Marcus, og Emma nikkede sig enig.

"Undskyld venner," fniste jeg, mens Martinus arme igen valgte at holde om mig..

"Jeg forstår egentligt stadig ikke hvordan vi kunne rejse til Thailand uden jeg lagde mærke til det," fortalte jeg, da vi havde svømmet rundt i et stykke tid.

"Jeg er blevet en virkelig god løgner," sagde Emma stolt, og skød brystkassen frem.

"... det ved jeg ikke ligefrem om jeg vil tage som en god ting," grinte jeg.

"Skal vi ikke have en is?" spurgte Marcus så.

"Jo!" råbte Emma hyper, og så gik vi mod isboden.

//

Den her historie ligger stadig på første, er helt hyper over det!!