Det hele startede med et spil (MG)

Part 66 || Mærkelig pige

"Er du sikker på at du vil det her?" spurgte han igen. Jeg nikkede bare bekræftende. Han smilte og kyssede mig igen. Jeg fik ret, det skete...

"Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til at der mangler et kondom i min kondomlomme i min kuffert," grinte Marcus og smilte til os. Vi sad alle fire og spiste morgenmad.

"Grineren prank alligevel," kommenterede Emma.

Jeg kiggede akavet ned i bordet.

"Vent lidt..." sagde Emma pludselig. Jeg bed mig i læben og smilte skævt. "I har faktisk..!" udbrød hun, og så havde vi sørme også hele Marcus opmærksomhed.

Jeg fniste lidt, og tog Martinus hånd.

"Nice brormand," grinte Marcus og lavede highfive til ham. Martinus rystede bare på hovedet af ham.

"Nu kommer vores familier, så hvis I lige kunne tie stille omkring det," forslog Martinus med akavet stemme.

Altså det var jo ikke så akavet for mig, for min familie var her jo ikke, men med Martinus familie var det måske lidt akavet alligevel.

***

"Når, skal vi hoppe i poolen?" Spurgte Emma, da vi havde spist færdigt. Det var lidt kedeligt at sidde der med de 'gamle'.

"God idé," svarede jeg, og så smuttede vi op på værelserne for at skifte.

***

"Bombe!"

Vi var gået op til poolen, og Martinus synes lige det kunne være sjovt at lave en mega bombe.

"Martinus, du sprøjter!" Udbrød jeg surt.

Jeg ville helst ikke indse det, men jeg kunne sagtens se Emma og Marcus sende hinanden blikke.

"Som man siger," fniste Emma.

"Altså nej... I ved jo hvad jeg mente," forklarede jeg ængsteligt. Vildt nederen mennesker altså.

Vi blev ved med at svømme lidt rundt, og hele tiden kunne jeg ikke undgå, at lægge mærke til at en pige stirrede forfærdeligt meget på os.

Jeg forslog til de andre om vi skulle spise is, så det var vi på vej til at gøre. Jeg tænkte at pigen så ville stoppe med at glo så meget, men hun blev bare ved, og hun fulgte også efter os hen til isboden.

Jeg listede forsigtigt hen til Emma. "Emma, har du også lagt mærke til hende der pigen?" Hviskede jeg. Jeg ville jo ikke starte noget, og pigen skulle helst ikke høre mig.

"Hvilken pige?" Spurgte Emma mig, mens hun kiggede rundt. Utroligt at hun ikke havde lagt mærke til hende.

"Hende der står ovre ved palmen og stirrer..." fortalte jeg.

Emma kiggede derover. Hun rynkede brynene. "Hun stod da også ovre ved poolen lige før," konstaterede hun. Jeg nikkede.

Emma smilte skævt. "Du skal ikke være paranoid, det sikkert bare en af drengenes fans," beroligede hun mig.

Jeg nikkede. "Sikkert."

***

Vi havde efterhånden fået nok af baderi og isspisning, og eftersom klokken var ved at ramme aftensmadstiden, besluttede vi os for at gå op af poolen, og få spist noget aftensmad.

"Spiser vi bare på hotellets restaurant?" spurgte Emma de andre, mens vi var på vej ind på værelserne.

Marcus og Martinus udvekslede hurtigt et par blikke. Inden Marcus svarede, "det ville vi da forslå." Emma og jeg nikkede inden vi skyndte os ind for at klæde om.

***

Da vi endelig havde skiftet, gik vi ud på gangen, hvor drengene allerede utålmodigt stod.

"Tog det virkelig så lang tid?" spurgte Emma nervøst. Martinus smilte skævt og nikkede langsomt.

Jeg gik roligt hen i mod ham, og tog hans hånd i min. "Upsi," fniste jeg så, og så gik vi alle mod restauranten.

***

"Vi kan jo sætte os derovre?" Forslog Martinus, da vi stod nede i restauranten.

Jeg kiggede derover. Der sad to piger, som godt kunne ligne nogle på vores alder ved siden af. "Jaja," svarede jeg bare. Jeg kunne ikke rigtigt se noget problem i at sidde ved siden af dem.

Da vi havde sat os, kiggede pigerne ret meget over os. Eller det vil sige på drengene. Jeg fik det faktisk næsten ubehageligt på drengenes vegne.

Jeg kom måske til at kigge lidt for meget på pigerne, men det var også fordi der var noget bekendt ved den ene. Og det var der det gik op for mig, at det var hende den stirrende pige fra tidligere?

//

Jeg er tilbageee... eller den her Wattpad er hehe:p Havde bare ikke tid i påskeferien sååå<33